1. Søg priser
2. Bestil
3. Bekræft
4. Odrebekræftelse
Sammenlign priser fra mere end 500 biludlejningsfirmaer blandt andet

Sikker billeje - hold dig fra disse vanvittige veje

Søger du unikke rejseoplevelser, er billeje altid en oplagte løsning. Med din egen lejebil har du fleksibiliteten til at følge din egen rejseplan i dit eget tempo, uden at skulle tage hensyn til busplaner eller rejseledere. Men nogle gange må man dog selv med en lejebil grundigt veje eventyr mod sikkerhed, især hvis du overvejer at benytte en af disse fem vanvittige vejstrækninger.

stelviopasset. Lej en bil på Billeje.info

Stelviopasset i Italien, har du is i maven til at forcere de 48 smalle hårnålesving, belønnes du med en fantastisk udsigt. Foto: absoluteczech


Stelviopasset – Italien

Stelviopasset i Italien er tt af højeste asfalterede pas i Alperne, og et populært udflugtmål for ambitiøse cykelister. Hvad enten du kommer på cykel eller i lejebil, skal du nok komme på en hård prøve når de mange skarpe sving skal forceres. Kåret af Top Gear til ‘The Greatest Driving Road In The World.’

Balwin Street. Find billig billeje på Billeje.info

Baldwin Street, verdens stejleste gade. Foto: Eli Duke

Baldwin Street – New Zealand

På verdens stejleste vej, Baldwin Steet i Dunedin på Sydøen i New Zealand, skal lejebilen helt ned i de lave gear, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at komme frem. Parkerer du din lejebil, skal du trække godt i håndbremsen, for med en hældning på 35 grader kan selv asfalt ikke blive hængende, og man har været nødt til at bruge betonplader.

Yungasvejen – Bolivia

Kendt som “El Camino de la Muerte”, Dødens vej, er de strækningen fra La Paz til Coroico nok noget de færreste fornuftige billeje-kunder vil give sig i kast med. Den smalle bjergvej er kendt for at være ekstrem farlig, og det menes at mellem 200 og 300 rejsende årligt omkommer, når deres køretøjer styrter i afgrunden.

Guoliang-tunnelen – Kina

Omgivet af bjerge, som gjorde forbindelsen til omverdenen farlig og besævrlig, besluttede indbyggerne i den kinesiske landsby Guoliang at bygge deres egen tunnel. Efter fem års gravearbejde, som kostede adskillige arbejdere livet, stod en 1,2 kilometer tunnelen færdig. Tunnelsen er i de senere år blevet en populær turistattraktion, men forsøger du selv at køre strækningen, skal du passe på. Vejens overflade i den smalle tunnel er ujævn og til tider stejl, og særligt i vådt føre meget farlig.


 

Eyre Highway – Australien

I Australien fejler kvalitet af The Eyre Highway til gengæld ikke noget, faren ved den 1673 kilometer lange vejstrækning i det sydlige Australien er derimod først og fremmest risikoen for at falde i søvn bag rattet. Vejen inkluderer således hvad der anses for verdens længste stykke lige vej. Mellem Balladonia og Caiguna er der således næsten 147 lige kilometer uden et eneste sving. Hvis ikke kedsomhed er et problem, skal du samtidigt huske at tage højde for, at Royal Flying Doctors Service bruger vejen som landingsbane.

Find en billig lejebil

Skal du bruge en lejebil til dit næste eventyr eller ferie? Så benyt billeje-søgemaskinen her på Billeje.info, hvor du nemt finder priser på lejebiler fra biludlejningsfirmaer i hele verden, og let finder den bedste pris på den lejebil, du har brug for.

3 kommentarer til “Sikker billeje – hold dig fra disse vanvittige veje”

  1. Brian Hansen 3. november 2012 at 10:07 #

    For 3 år siden var jeg selv på bilferie i Italien med familien og vi havde besluttet at kører over passet ved Stelvio. På et kort ser det jo ud til at man spare en masse kørsel, men jeg skal da love for at vi fik en ekstra lang kørertur ud af det.

    Vi skrive midt i juli måned og der var høj og flot sol da vi forlod vores hotel om morgenen, men efter 2 timers kørsel og godt oppe i højderne begyndte det først at regne og derefter at sne, og det var ikke bare et lille snevejr, men en reel snestorm.

    Vi var kun ca. 10 kilometer fra toppen af passet ved Stelvio, og efter at have holdt stille i ca. en time kom der en politivogn forbi og sagde at passet nu var lukket og vi måtte vende om. Pga. af sne og at alle biler skulle tilbage igen, tog turen ned ca. 4 timer og så var vi tilbage ved den by vi forlod 7-8 timer inden. Det betød at vi måtte ringe og aflyse vores hotel vi have booket i forvejen og købe en ekstra nat på det hotel vi forlod samme dag.

    At kører i bil i bjergene er en fantastisk oplevelse, men jeg har lært at vejret kan skifte lyn hurtig, og selvom det er 35 grader og sol i dalen, kan det være vinter og snestorm på toppen. Derfor husk altid at checke vejrudsigten og spørg de lokale hvis du skal kører over pas som Stelvio i Italien…. Til information havde vi ivrigt en herlig ferie og vi har siden ofte talt og grinet af vores oplevelse på Stelvio, selvom det ikke var sjovt i nuet!

    Mange hilsner

    Brian

    p.s. den vej i Kina ser da for sindssygt ud, og man kan da kun forestille sig hvor svært det har været at bygge en vej på de betingelser.

  2. Mikkel Sørensen 7. november 2012 at 17:57 #

    Faktisk skal man ikke så langt væk, hvis man vil køre på en vanvittig vej. Sidste år var jeg med min kæreste i Norge. Vi pakkede bilen med telt, soveposer, gode vandresko og andre forsyninger og drog nordpå. Da jeg var studerende i Århus kunne jeg huske, at en af mine norske medstuderende havde fortalt mig om “Trollstigen” i Rauna, så den havde vi sat ind som mellemstation på GPS’en. Og turen op ad de snoede veje var på én og samme tid fantastisk og nervepirrende. Man kan se en video fra Trollstigen her: http://www.youtube.com/watch?v=N4glfWBdCEk

    I øvrigt er bilferie i Norge en helt fantastisk ting. Jeg er egentlig ikke det store naturmenneske, men vi besluttede os for at prøve, og jeg kan helt klart anbefale det 😉

  3. Palle 12. juni 2013 at 06:34 #

    Har kørt de 147 km i Australien tilbage i 1995. Med en kammerat kørte vi Australien rundt i et års tid. Kørte strækningen om natten for at undgå varmen og faldt i staver bag rettet og kørte af vejen. Heldigt de ikke har grøfter 😉
    På samme strækning kørte jeg også en kænguru ned. Det var et spændende døgn.

Skriv kommentar