Færdselsregler i Storbritannien

Skal du benytte billeje i udlandet, er det altid en god idé at sætte dig ind i de lokale færdselsregler inden du tager afsted for at undgå ærgerlige bøder. Her kan du finde information om hastighedsgrænser, betalingsveje og andet, der er godt at vide, hvis du skal benytte billeje i Storbritannien.

Rundkørsel

Rundkørsel i England. Foto: Paul Townsend, Creative Commons.

Er der færdselsregler jeg bør være opmærksom på i Storbritannien?

Rejser du til Storbritannien, som omfatter England, Skotland, Wales og Nordirland, vil du opleve, at langt de fleste færdselsregler er som de danske. Den mest iøjefaldende undtagelse er selvfølgelig, at man i Storbritannien kører i venstre side af vejen. Derudover findes der dog også en række andre skrevne og uskrevne regler, som det er værd at være opmærksom på.

Venstrekørsel

Det kræver tilvænning at køre i “den forkerte side” af vejen. Men en af fordelene ved at benytte billeje i Storbritannien fremfor at have sin egen bil med er, at rattet sidder i højre side. Derfor forekommer det for de fleste hurtigt naturligt at følge trafikken i venstre side.

Medbringer du en venstre-styret bil, skal du være opmærksom på at forlygterne skal korrigeres, så de ikke blænder modkørende. Er der ikke mulighed for at justere lygteindstillinger på bilen, kan der påklæbes såkaldte “blinders”. Disse kan du blandt andet købe på færgen til England og ofte i havnebyerne.

Rundkørsel

Kombineret med ventrekørsel kan de flersporede rundkørsler i Storbritannien være en udfordring, de første gange du begiver dig afsted i din lejebil.

I rundkørsler med flere spor er det vigtigt at placere sig rigtigt i forhold til din afkørsel. Som udgangspunkt skal du holde tilbage for trafik fra højre, når du ankommer til en rundkørsel. Der kan dog være skiltet med undtagelser.

Særligt i de store, flersporede rundkørsler er det en vigtigt du placerer dig rigtigt i forhold til, hvilken afkørsel du skal ud af. Bruger dit blinklys korrekt til at signalere dine hensigter, er de fleste billister gode til at give plads. I myldretiden skal du dog ikke være bange for at “stikke næsen lidt frem”, da du ellers kan få svært ved at komme ind i rundkørslen.

Promillegrænse

Promillegrænsen er 0,8 promille. I Skotland er den dog kun 0,5.

Hastighedsgrænser

Bymæssig bebyggelse: 30 mph (svarende til 48 km/t)
Landevej: 60 mph (97 km/t)
Motor- og motortrafikvej: 70 mph (113 km/t)

Der er en udbredt brug af fartfælder i Storbritannien, og bøderne for fartovertrædelser kan være store. Hold derfor øje med skiltning af fartgrænser, som kan afvige fra de vejledende grænser nævnt ovenfor.

Kødannelse i England

Særligt omkring de store byer i England, har vejnettet ikke kapacitet til at afvikle myldretidstrafik flydende. Vær derfor forberedt på kødannelse og tag afsted i god tid, hvis du for eksempel skal nå et fly.

Især motorvejene A1 og M1 mellem Syd- og Nordengland er ofte overbelastede, og du kan risikere at sidde i kø i flere timer.

Aktuel trafikinformation fra England

Parkering

Hold øje med gule afmærkninger på kantstenen, før du parkerer din bil. En enkelt ubrudt eller brudt gul stribe betyder, at det er forbudt at parkere her på bestemte tidspunkter. Dobbelte, ubrudte gule striber betyder parkering forbudt.

Rygeforbud i England

Fra 1. oktober er det forbudt at ryge i bilen i Storbritannien, hvis en af passagererne er under 18 år.

Læs mere om rygeforbuddet i England

Forbehold
Ovenstående informationer om færdselsreglerne i USA omfatter ikke alle elementer af den britiske færdselslov, som adskiller sig fra den danske. Vi tager desuden forbehold for fejl og ændringer, da færdselslove jævnligt opdateres. Spørg eventuelt efter yderligere information ved afhentningen af din lejebil i Storbritannien.

Har du i øvrigt spørgsmål om at benytte billeje i udlandet, vil vi anbefale vi dig at læse vores udførlige og populære side med ofte stillede spørgsmål (FAQ) igennem.

>> Find den billigste lejebil << Find Billeje her -- data-src=