Benidorm. Foto: Stephen, Creative Commons.

Benidorm på Costa Blanca er et af Spanien mest populære rejsemål. Feriebyen er udover et solrigt klima og børnevenlige strande kendt for at have et rigt forlystelsesliv. Nu ønsker Benidorm også at blive optaget på UNESCO’s liste over verdensarv.

Verdensarv i Spanien

På UNESCO’s Verdensarvsliste er optaget natur og kultur, som vurderes at have enestående betydning for verden. Spanien har allerede fået optaget 44 steder på listen, heriblandt Alhambra i Granada, Teide Nationalpark og hulemalerierne i Altamira.

For at blive optaget på listen skal mindt ét af 10 kriterier være opfyldt, såsom at stedet “repræsenterer et mesterværk af menneskelig kreativ genialitet” eller “viser en vigtig udveksling af menneskelige værdier, over et tidsrum eller indenfor et kulturområde i verden, af udvikling indenfor arkitektur, teknologi, monumentalkunst, byplanlægning eller landskabsudformning.”

Se den fulde liste over verdensarv i Spanien og resten af verden på UNESCO’s hjemmeside

Benidorm – en unik by

En moderne ferieby som Benidorm virker ved første øjekast måske ikke som en oplagt kandidat til optagelse på verdensarvslisten, men ifølge Mario Gaviria fra Navarra Universitet bør Benidorm blandt andet optages fordi byen har “universel værdi” og er et eksempel i verdensklasse på bæredygtighed og respekt for naturlige ressourcer.

Dertil kommer ifølge Gaviria og borgmester Agustín Navarro, at Benidom er en unik by, hvor millioner af besøgende fra hele verden mødes i fredelig sameksistens. Borgmesteren vil nu udfærdige en endelig ansøgning til UNESCO om optagelse.

Benidorm var indtil 1960’erne en søvnig fiskerby med blot nogle få tusinde indbyggere, men er i dag vokset til en storby med adskillige skyskrabere, der modtager omkring 1,7 millioner besøgende årligt.

Bestil billeje i Bedidorm

Lejer du en bil i Benidorm, har du mulighed for at tage på udflugter til kulturhistoriske seværdigheder lidt væk fra masseturisme. Benyt for eksempel billeje til at tage på en flot rute rundt til nogle af de mange flotte slotte i regionen.

Du finder den billigste billeje i Benidorm i søgemaskinen her på siden, hvor både store og små biludlejningsfirmaer er samlet på ét sted. Så kan du nemt finde den bedste pris på lige præcis den bil, du har behov for til ferien.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *