Udsigt over Frigiliana. Foto: kanbron, Creative Commons.

Spanien er et af Europas mest populære rejsemål, men har stadig et væld af charmerende landsbyer, som har bevaret deres oprindelige charme med smalle gader og rustikke huse. 13 af disse er netop blevet godkendt til optagelse på den prestigefyldte liste over Spaniens smukkeste byer i 2017. Vil du opleve det ægte Spanien og de hyggelige småbyer, er billeje den bedste måde.

Los pueblos más bonitos de España

Udpegningen af Spaniens smukkeste landsbyer startede i 2011 med inspiration fra Frankrig, hvor organisationen ‘Les plus beaux villages de la France’ havde haft stor succes.

Organisationen ‘Los pueblos más bonitos de España’ har som erklæret mål at promovere mindre landsbyer. Byer med under 15.000 indbyggere og en vis mængde interessant kulturarv kan selv ansøge om at få deres by optaget i det gode selskab, men foreløbig har kun 20 procent af ansøgerne fået lov til at bruge kvalitetsstemplet “en af Spaniens smukkeste byer”

Udflugt med billeje i Spanien

De 44 landsbyer som allerede er at finde på listen, er fordelt over hele landet. Herunder får du et par eksempler på nogle af disse idylliske landsbyer inden for køreafstand af populære feriedestinationer i Spanien.

Er du på ferie i Málaga, er det for eksempel mindre end én times kørsel til Frigiliana mod øst. Denne er uden tvivl en af de mest charmerende af de såkaldte ‘hvide landsbyer’ i provinsen. I den gamle del af byen, som ligger på en bjergskråning, er der masser af smalle gader og lange flotte trapper samt restauranter med lokale specialiteter på menukortet.

El Castell de Guadalest

El Castell de Guadalest. Foto: Mike Watts, Creative Commons.

Et oplagt udflugtsmål med billeje fra Alicante er El Castell de Guadalest, som ligger godt en times kørsel mod nordøst. Turen op til middelalderbyen i 595 meters højde er i sig selv en oplevelse og fremme venter der dig en storslået panoramaudsigt over landskabet fra byens borg. Du kan her også lægge vejen forbi det lille gratis historiske museum med en udstilling om livet på landet i Spanien i gamle dage. Hos byens handlende kan du købe gode vineddiker, olier, vin og andre lokale specialiteter.

Det er ikke kun ude i nærheden af middelhavskysten, du finder de smukke landsbyer. Hvis du rejser på ferie i den indre del af landet, vil der næste også altid være interessante landsbyer eller andre kulturhistoriske seværdigheder inden for kort køreafstand.

Du kan læse mere om alle landsbyerne på den officielle hjemmeside her: www.lospueblosmasbonitosdeespana.org

Bestil billig billeje i Spanien hjemmefra

Uanset om du vil leje en bil for at kunne besøge nogle af de smukke landsbyer eller komme nemt rundt til de bedste strande, er det en god ide at bestille din lejebil hjemmefra. Så har du bedst chance for at finde den billigste pris og er ikke mindst sikker på, at der står en bil klar til dig.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler her på Billeje.info til at finde de bedste tilbud på billeje i Spanien. Så slipper du for at skulle tjekke priser hos hver enkelt udlejer, men kan i stedet hurtigt bruge søgemaskinens oversigt til at finde netop den type bil, du ønsker.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *