Indlæg

Skal du på storbyferie i Lissabon, giver det ikke meget mening at have en bil til rådighed. Langt de fleste af den portugisiske hovedstads seværdigheder kan nås med metro, sporvogn eller til fods. Lander du i Lissabon Lufthavn for at besøge andre dele af Portugal, er billeje derimod det helt rigtige valg.

Uanede muligheder med billeje i Portugal

Lissabon er i de senere år for alvor trådt ind på scenen blandt de populære rejsemål i Europa. Men det ville være en skam, hvis du ikke også oplever noget af det meget andet, som Portugal har at byde på.

Lejer du en bil i Lissabon Lufthavn, kan du for eksempel nemt køre mod sydvest for at udforske Alentejo-regionen. Dette er en lidt overset region til trods for, at den af mange kendere anses for en af de smukkeste. Her er det ideelt med billeje, da du så har ubegrænsede muligheder for at opleve de mange små, hyggelige landsbyer og unikke seværdigheder, der kan være svære at nå på andre måder. Fortsætter du mod syd, venter Algarvekystens fantastiske strande.

Tag på surferferie i Portugal med billeje

Lissabon Lufthavn er også et godt udgangspunkt for en bilferie i modsat retning – for eksempel en der ender i Porto. Der er ikke længere end hertil, at du kan tilbagelægge strækningen på tre timer ad motorvej. Følger du i stedet de mindre veje og gør stop undervejs ude ved kysten eller i de spændende byer længere inde i landet, kan dog turen nemt strækkes over adskillige dage. Besøg for eksempel tempelriddernes borg i Tomar.

Er det første gang du skal på bilferie i Portugal, anbefaler vi, at du sætte dig ind i færdselsreglerne i Portugal, selvom de i store træk er, som du kender dem fra Danmark.

Find billig billeje i Lissabon Lufthavn

Med en bred vifte af biludlejningsselskaber tilstede i lufthavnen er det som regel ikke noget problem at finde en lejebil, som passer til ens ønsker. Det er dog alligevel en god ide at lave sin bestilling allerede hjemmefra, da der særligt i højsæsonen kan være rift om de billigste lejebiler.

Brug søgemaskinen øverst her på siden til at finde og booke billeje i Lissabon Lufthavn. Den anerkendte søgemaskine fra CarTrawler indhenter her tilbud fra blandt andet Avis Budget, Europcar og Hertz, så du nemt kan finde det bedste tilbud på den ønskede størrelse bil.

Er du på ferie i Lissabon, befinder du dig ikke blot i en af Europas smukkeste og mest interessante storbyer. Du har også alletiders udgangspunkt for med billeje at tage på spændende udflugter til nogle af Portugals mange andre seværdigheder og byer. Kør for eksempel en tur til Tomar omkring 110 kilometer nord for Lissabon for at opleve et af Portugals vigtigste monumenter, klosterborgen Convento de Cristo.

Tomar – tempelriddernes by

Klosterborgen Convento de Cristo blev grundlagt i sidste halvdel af 1100-tallet af Tempelridderordenen og er kendt for en enestående blanding af arkitektoniske stilarter, som afspejler borgens og byens rige historie. Diverse tilbygninger gennem århundrederne repræsentere således en spændende blanding af for eksempel manuelinske, gotiske og mauriske stilarter. Især klosterets overdådige facadeudsmykning, som præges af den særlige portugisiske renæssancestil, manuelstil, står højt på listen over arkitektoniske seværdigheder i Portugal. Læg for eksempel mærke til vinduet ved indgangen til rundkirken, der er et af de mest berømte eksempler på manuelinsk arkitektur.

Klostret som i 1312 overgik til Kristus-ordenen, har desuden været skueplads for en række store begivenheder i Portugals historie både i forsvaret af landet og senere som udgangspunkt for opdagelsesrejser. I det store hele er Convento de Cristo meget velbevaret, og du kan næste ikke undgå at føle historiens vingesus, når du bevæger dig rundt mellem de gamle bygninger.

Der er mulighed for at få guidede rundvisninger, og nogle af områderne er kun åbne for disse. Du kan finde flere praktiske informationer om besøg på klosterborgen på den officielle hjemmeside.

Det tager et par timer at køre til Tomar fra Lissabon, og det er derfor muligt at gøre det på en dagsudflugt. Vil du have god tid til dit besøg og eventuelt nyde en aften i Middelalderbyen, kan det dog anbefales at tage en overnatning.

Bestil billig billeje i Lissabon

Klosterborgen i Tomar er langt fra den eneste seværdighed, der gør det værd at benytte billeje i Lissabon. Der venter masser af enestående historiske og kulturelle oplevelser i stort uanset hvilken retning, du kører fra Lissabon. Kører du mod vest, er Sintra for eksempel et oplagt mål med tilsvarende interessante bygningsværker og historiske monumenter.

Uanset om du ønsker at have en lejebil til hele din ferie i Lissabon, eller blot vil benytte billeje nogle enkelte dage, er det i søgemaskinen her på Billeje.info du finder de bedste priser. I søgemaskinen kan du således hurtigt finde de bedste tilbud fra både store internationale og mindre lokale biludlejningsfirmaer på netop den type lejebil, du har behov for.

Introduktion til nogle fritimer eller en udvidet weekend i Portugals hovedstad – for dem, der stadig har oplevelsen til gode. Hvem går på museum, hvis de har nogle timer eller en hel dag til overs på en forretningsrejse? Nej, vel? Blandt andet derfor er Lissabon en fin by at besøge. Med en enkelt undtagelse lokker Portugals hovedstad ikke den besøgende med traditionelle seværdigheder som berømte kunstsamlinger, kulturhistoriske museer, slotte, borge, kirker og antikke ruiner. Man undgår at skulle føle sig forpligtet til at presse verdenskendte attraktioner ind i et stramt arbejdsprogram “når man nu alligevel er i byen”. I stedet for verdensnavne som Louvre, Forum Romanum, El Prado og Den forbudte By er det de immaterielle oplevelser, der byder sig til i Lissabon. I rigt mål.

Tornerosesøvnen

En stor del af Lissabon charme er, at byen sov tornerosesøvn i flere århundreder. Indtil slutningen af 1500-årene var portugisernes hovedstad en af verdens mest sprudlende byer, fordi Portugal havde positionen som den førende handels- og kolonimagt. Men så sygnede nationen hen, og Europa vendte Lissabon ryggen. I 1960’erne emigrerede halvanden million portugisere til Nordeuropa. Siden 80’erne er mange af dem kommet tilbage, medbringende vaner og færdigheder fra teknisk højtudviklede lande. Det sætter sit præg på ikke mindst Lissabon. Landets optagelse i det europæiske fællesskab i 1986 satte ekstra skub i udviklingen. Og siden 90erne – specielt siden verdensudstillingen Expo 90 – har Tornerose virkelig gnedet søvnen af øjnene.

En duft af gamle dage

Men heldigvis er alt ikke lavet om i den portugisiske hovedstad. Ind imellem Gucci-butikker, designhoteller og Starbuck-cafeer finder man en dyrkelse af gammeldags dyder som familieliv, håndkys og brug af titler. Det er unikt ved Lissabon: at man kan opleve byen som en moderne metropol – og samtidig få en uafrystelig fornemmelse af det forgangne. Af en livsstil, der ikke bare kan tilskrives sydeuropæisk flegma, men en forankring i dengang, verden blev drevet frem af heste og kultur i stedet for elektronik og management – da tiden blev brugt, som om der var nok af den. Den allestedsnærværende blanding af fortid og nutid gør Lissabon til en attraktiv by at være gæst i. Som Portugals turistchef i Danmark, Stig Kaspersen, siger: Man kommer hurtigt til at li’ Lissabon. Han henviser også til en spritny tilfredshedsundersøgelse blandt turister fra syv forskellige lande umiddelbart efter deres ferie i Portugal. 87 procent af dem er meget tilfredse med deres ferie i Portugal, idet de på en skala fra 1 til 10 giver ferien en samlet karakter på 8,9 eller 10. 46 procent giver karakteren 9 eller 10.

Længslen efter det tabte

Portugiserne er milde af sind og væsen. De omtaler deres land som brandos costumes (landet med de blide skikke). F.eks. afskaffede de dødsstraffen i 1794, ligesom de undlader at slå tyrene ihjel under tyrefægtningerne. Og igen et paradoks: De “blide” portugisere har for skik at køre som sindssyge, når de sætter sig bag et bilrat. Portugal har, i hvert fald indtil for nylig, haft europarekord i færdselsdrab. Fado er et af midlerne til at kunne forstå lissabonerne. Fado er havnekajernes, sidegadernes og baggårdenes musik. Siden midten af 1800-tallet har disse sentimentale sange om forsvundne sømænd, længselsfulde drømme og knuste hjerter været i Lissabons helt egen form for blues. Fado udtrykker saudade, et begreb der bedst kan oversættes med længslen efter det evigt tabte. Intet Lissabon-besøg er fuldstændigt uden et besøg på en fadorestaurant. The real thing er blevet vanskelig at finde. men selv “turist-fado” kan være en god oplevelse – og som dansker forstår De alligevel næppe et ord af, hvad fado-sangeren synger… De fleste Fado-steder findes i kvartererne Bairro Alto og (især) Alfama.

En orientalsk labyrint

Lissabons ældste kvarter er Alfama ved foden af den maleriske borg, Castelo de Sao Jorge, som kroner en af byens syv høje. Alfarma beboedes af aristokratiet indtil det katastrofale jordskælv i 1755, derefter rykkede sømændene og fiskerne ind. i dag bor her et mix af arbejderfamilier og kreative unge. Efter et kvart årtusinde er Alfarma igen blevet et attraktivt sted at slå sig ned. i den næsten orientalske labyrint af snævre gader, trapper, blindgyder, buegange, søjler, gårdspladser og vasketøj støder man på fortidens glans i form af gamle palæer med adelsskjolde. Der findes også et utal af værtshuse og luksusrestauranter. Glem alt om selv at køre bil her. Tag en taxa til trapperne ved Miradouro de Santa Lucia eller til Largo Chafariz de Dentro; det er de bedste indgange til kvarteret. Og glem ikke navnene på de to steder, når der måske skal spørges om vej ud af kvarteret igen.

Kontraster mødes i Lissabon

Det gamle arbejderkvarter Bairro Alto ligger på de stejle skråninger vest for Lissabons centrum, Rossio-pladsen. Få steder tørner kontrasterne sammen som her. Om dagen er Barrio Alto nærmest et landsbymiljø med småhandlende, håndværkere, nogle få souvenirboder og ellers tilskoddede vinduer. Efter mørkets frembrud kommer der krydret liv i de snævre gyder, når spisestederne skruer op for musikken og udluftningen fra køkkenet. Den mest karakteristiske duft uden for en traditionel Lissabon-restaurant kommer fra tilberedningen af sardiner og Bacalhau. Bacalhau er klipfisk, som fås i flere udgaver, ofte med kogte kartofler og altid med masser af hvidløg. Prøv det! Ved foden af Bairro Alto ligger in-kvarteret Chiado med art nouveau-cafeer, teatre og specialforretninger. Det er her, man køber håndmalede, portugisiske fliser med hjem til samtalekøkkenet eller spa-badeværelset. Mellem Barrio Alto og Alfarna befinder sig byens egentlige centrum, Baixa. Det opstod i ruinerne efter jordskælvet i 1755 og består af 15 snorlige gader – historiens første forsøg på struktureret byplanlægning. Hvis kreditkortet skal luftes, kan det passende være i Baixas mode- og juvelerbutikker.
Baixa munder mod syd ud i Lissabons mest statelige plads, Praca do Comércio, der måler 192 x 177 meter og har gennemgået mange års restaurering. Nord for Baixa ligger Rossio-pladsen og nord for den Lissabons svar på Champs-Elysées og Unter den Linden: den 90 meter brede og halvanden kilometer lange Avenida da Liberdade.

Oplev Lissabon fra sporvogn – og elevator

Hele det beskrevne område er ikke større, end det kan gennemtrawles til fods. Alligevel bør man unde sig den fornøjelse at opleve byen fra en sporvogn. Bare én gang. Flere af Lissabons sporvogne stammer fra 1930erne, da bystyret købte dem – brugte. Under megen skramlen kører de langsomt rundt i de ofte særdeles stejle gader, så tæt på husene, at man skal holde hovedet indenfor. De bedste oplevelser får man med den berømte linje 28 (fra Sao Vicente til Estrêla-parken). Et andet kuriøst transportmiddel er Santa Justa-elevatoren. Med sine næsten 110 år er den endnu ældre end de ældste sporvogne og fører op til den højtliggende Bairro Alto-bydel. Det samme er tilfældet med Gloria-tandhjulsbanen, som udgår fra Avenida da Liberdade. Vær opmærksom på, at de nostalgiske transportmidler ikke er billige. Da Deres udsendte senest var i Lissabon i oktober, kostede en kort sporvognstur 2,85 euro – en euro mere end en tilsvarende taxitransport! Et andet eksempel på, hvor billige hyrevognene er i Lissabon: AeroBusserne mellem lufthavnen og centrum tager over en halv time og koster 3,50 euro pr. person, mens en taxi kan bringe Dem og tre andre passagerer til lufthavnen for cirka 8,50 euro på godt et kvarter.

Vasco da Gamas landingssted

Et besøg i bydelen Belém ved Tejofloden hører med til oplevelserne. Topattraktionen er Jerónimos-klostret, der er optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv, og betragtes som et af Portugals smukkeste bygningsværker. I vandkanten troner det vældige Søfarermonument og Bélemtårnet, som blev bygget i opdagelsesrejsernes tid. Her kastede Vasco da Gama anker efter at have fundet søvejen til Indien i 1490erne. Længere ude i flodmundingen mod Atlanterhavet ligger de kendte feriesteder Estoril og Cascais, hvor man kan få sig en atlanterhavsdukkert og sol på maven under Lissabon-opholdet.

Hr. 5 procent og hans museum

Som nævnt har Lissabon ét museum af internationale dimensioner: Gulbenkian-samlingen. Centret er opført til Caluste Gulbenkians private samling af ægyptiske skulpturer, orientalske tæpper, bogkunst, romerske mønter, møbler, malerier af Monet, Degas og Rembrandt, islamisk kunst, Lalique-smykker og en del mere i millionklassen. Hvem Gulbenkian var? En armenier, født i Istanbul 1869, som dygtigt forstod at knytte forbindelse mellem Mellemøstens olieproducenter og vestlige oliefirmaer. For sine tjenester beregnede han sig “kun” 5%. Det gav ham hurtigt en milliardformue og øgenavnet Mister Five Percent. Fra 1942 til sin død i 1955 boede Gulbenkian i Lissabon, som han skænkede sine samlinger.

Oplevelser med lejebil udenfor Lissabon

Vi har skrevet om oplevelser i Lissabon, men bestiller du en billig billeje i Lissabon eller Lissabon lufthavn så er der utallige muligheder for mange andre spændende oplevelser i området i bil.

Få gode tips og råd til billeje i Lissabon

Det er oplagt at bestille en billig billeje i Lissabon lufthavn til din bilferie, og skal du bo i selve Lissabon så er Hotel Heritage Av Liberdade I Lissabon et godt valg, alene af den årsag at hotellet som er et Boutiquehotel tilbyder complimentary vintage portvin.

Lissabon i Portugal har lige nu ikke færre end 84 fire- og femstjernede hoteller. Her har du et godt tip til et af mine favorit hotellet i Lissabon Hotel Heritage Av Liberdade. Skal du rejse til Lissabon og ønsker at bo lækkert i centrum, er Heritage Av Liberdade Hotel et godt valg. Det er indrettet i en 1700-talsbygning på Lissabons hovedstrøg af indretningsarkitekten Miguel Câncio Martins, som også står bag designet af Paris’ berømte Buddha Bar mm. Hotellets 41 rummelige værelser er indrettet individuelt og næsten minimalistisk med gode møbler og veludstyrede badeværelser. Amenities fra Molton Brown.
Fra værelserne på de to øverste etager er der havudsigt/kig. 24 timers room-service og fri adgang til wellnessafdelingen er en selvfølge.
Reception og lounge byder på den venlige og personlige service, som man kun møder på et mindre hotel – og så en lille, ekstra oplevelse: en karaffel vintage portvin til fri afbenyttelse for gæsterne. Kaffe må man købe sig til i baren, hvorimod hotellet døgnet rundt byder på gratis te. Otte forskellige slags sorter, inkl. husets eget blend, står parat i et antikt møbel, der fungerede som købmandsdisk i den krydderihandel, som lå her på adressen i gamle dage.
Hotellet har ingen restaurant. Morgenmaden serveres i loungen i stueetagen og udmærker sig ved, at buffeten er åben fra tidlig morgen til så sent som kl. 12.
Heritage Av Liberdade er et af Herritage-kædens fem boutiquehoteller. The Independent har kåret det til et af Lissabons fem bedste hoteller. Kæden kan bl.a. henvise til TripAdvisor Travelers “Top 10 Luxury and Best Srevice Worldwide”, Luxique’s Top 5 Hip Hotels in Europe” og Business Destinations Magazine’s Best Small Business Hotel in Southern Europe”.
Værelserne og juniorsuiten koster mellem 140 og 425 euro pr. nat. Husk at spørge ved bookingen, hvad hotellet har af aktuelle servicetilbud, det kan være gratis togtur til Cascais eller fri transport med lufthavnsbussen.

Læs mere om Heritage Av Liberdade Hotel

Billeje i Lissabon

Lissabon er en af de storbyer i Europa hvor det er værd at overveje en lejebil i nogle dage, da byen ligger tæt på havet og mange spændende seværdigheder. Mange vælger også at bestille billeje i Lissabon lufthavn og herfra tage på bilferie i Portugal. Et godt tip til en bilferie i Portugal er at afslutte din bilferie i Lissabon, og så kører direkte til lufthavnen og aflevere din billeje inden du tager på hotel i byen. Lufthavnen i Lissabon ligger nemlig kun ca. 10 kilometer fra centrum og det tager kun 10-15 minutter i bil eller taxa. I søgemaskinen fra CarTrawler kan du sammenligne priser på billig billeje i Lissabon centrum eller i Lissabon lufthavn.

Sammenlign priser på billeje i Lissabon

Vi ønsker dig god ferie i Lissabon!