, 8 gode råd til sommerens billejeNyd sommerferien med billig billeje. Foto: Avis Biludlejning.

Sommerferien står for døren, og i år vil endnu flere danskere vælge at leje en bil i Danmark eller udlandet. Avis Biludlejning har sammensat en tjekliste med 8 gode råd, som vil sikre du får den bedst mulige oplevelse med billeje i sommerferien.

Med nogle få forberedelser og overvejelser inden du lejer bil til sommerferien, kan du spare både tid, penge og bekymringer.

1. Bestil din lejebil i god tid, og spar penge

Der er to fordele ved at bestiller billeje i god tid før ferien: Du kan ofte finde billigere billeje, og du er sikker på at få en lejebil. Det er lidt ligesom med bestillingen af flybilletter: En tidlig bestilling er ofte lig med billigere billetter. Avis Biludlejning giver for eksempel 10% rabat i Danmark, hvis du bestiller din lejebil minimum 5 dage før afhentning.

Ved at lave din bestilling af billeje i god tid, er du desuden sikker på at der vil stå en lejebil klar til dig fra den ønskede bilgruppe.

2. Kend dit kørselsbehov, og slip for ekstrakilometerne

Hvis biludlejningsfirmaet tilbyder billeje med forskellige kilometerpakker, kan det godt betale sig på forhånd at have overvejet, hvor mange kilometer du regner med at køre i din lejebil. Så slipper du for at have “spildt kilometer” på en forkert pakke, når du afleverer bilen. Mange steder tilbydes du dog billeje med frit kilometerforbrug uden merudgifter, men du skal selvfølgelig selv betale for brændstoffet.

3. Vælg den rigtige bilstørrelse

Det kan være fristende at vælge en lille og billigere lejebil, men husk at I måske skal tilbringe mange timer i bilen og tag højde for behovet for bagageplads. En lidt større lejebil med bedre komfort kan i mange tilfælde være en god investering i en vellykket ferie.

4. Husk kørekort på alle, der skal køre

Regner I med at være flere om at køre lejebilen, er det vigtigt at alle kan fremvise kørekort ved afhentning af lejebilen. Det er ikke nok blot at oplyse navne, og er formalia ikke i orden, risikerer du at forsikringen ikke dækker, hvis bilen beskadiges eller stjæles.

5. Undersøg behovet for ekstra forsikringer

Overvej om du har behov for ekstra forsikringer. Som regel har lejebilen en grundforsikring, men derudover tilbyder biludlejningsselskabet ofte ekstra forsikringer, som for eksempel sænker selvrisikoen eller dækker en særlig type skader. Undersøg derfor hvilke forsikringer der er med i prisen for din lejebil, og hvad selvrisikoen på dem er. Så kan du bedre vurdere om du har behov for at tegne ekstra forsikringer, eller om du er dækket tilstrækkeligt.

6. Køb en tank brændstof, og aflevér med tom tank

De fleste biludlejningsselskaber tilbyder nu til dags, at du kan aflevere bilen med tom tank og derved slippe for besværet med at finde en tankstation, inden du afleverer bilen. Vær dog opmærksom på om denne service koster ekstra, og husk at du ikke kompenseres, hvis du ikke har brugt alt brændstoffet i tanken.

7. Aflevér bilen, hvor du vil

Husk muligheden for at aflevere lejebilen et helt andet sted, end du afhentede den. At du ikke nødvendigvis behøver at vende tilbage til udgangspunktet, giver flere muligheder for at lave spændende rejseplaner.

8. Kend de lokale forhold

Det siger næsten sig selv, at det er vigtigt at være opmærksom på lokale forhold som f.eks. trafikregler og eventuelt have et kort med i bilen, også selvom du måske vælger at leje en GPS. Men derudover bør du også altid læse lejebetingelserne grundigt igennem, da der kan være kontraktvariationer fra land til land. Hos de store biludlejningsfirmaer har du heldigvis som regel mulighed for at få lejekontrakten udleveret på dansk eller engelsk.

Følger du disse råd, kan du se frem til en dejlig sommerferie med billig billeje. Bestil din lejebil i søgemaskinen her på siden, hvor du finder lejebiler fra Avis og de andre kendte biludlejningsselskaber.

Har du flere spørgsmål omkring billeje? Få svar på mange af de mest almindelig spørgsmål om billeje

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *