Malta Havn. Lej bil på Billeje.infoEuropas sikreste land for bilferier, Malta. Foto: Eric Bézine

Den seneste opgørelse over trafiksikkerheden i EU er betryggende læsning, hvis du denne sommer planlægger en bilferie i Europa. Danmark er således stadig blandt landene med færrest trafikdræbte, men også som helhed er trafiksikkerheden i EU de senere år blevet meget bedre, også i lande som tidligere har været berygtet for deres trafik.

Et af de mest populære ferielande, Grækenland, hører for eksempel med 91 trafikdrab per én million indbyggere stadig til blandt landene med den dårligste trafiksikkerhed, men alligevel tallet en markant forbedring i forhold til 159 i 2007.

Store forbedringer i Europa

Guro Ranes fra det norske Vegdirektoratet fortæller til VG Nett at “flere land i Europa har haft en stærk forbedring i antal trafikdrab. I både Spanien og Frankrig er antallet mere end halveret det sidste årti.”

Frankrig og Spanien, to af danskernes favorirejsemål for bilferier, havde ifølge EUs opgørelse i 2012 således henholdsvis 56 og 41 dødsulykker per én million indbyggere. Gennemsnittet for EU er var 55 (Danmark 32).

De mest sikre lande at være på bilferie i er ifølge opgørelsen Storbritannien og Malta, hvor der i fjor kun var henholdsvis 26 og 28 trafikdrab per én million indbyggere. De to værste er Litauen (100) og Rumænien (96).

Forbedringen i den europæiske trafiksikkerhed er ikke tilfældig. I EU satte man et ambitiøst mål om at halvere antallet af trafikdræbte fra 2001 til 2010, og selvom mange anså det for urealistisk, var man tæt på at nå målet i det antallet af dræbte i gennemsnit faldt med 43 procent.

Se mere om trafiksikkerhed i Europa og flere statistikker på EUs hjemmeside

Sikker ferie med billeje i udlandet

Skal du på ferie i udlandet i egen bil eller med billeje kan du altså glæde dig over, at det i de seneste år er blevet betydeligt sikrere. Derudover er det naturligvis vigtigt at huske, at du altid kan forbedre din egen sikkerhed ved at tage dine gode trafikvaner fra Danmark med dig, og for eksempel ikke køre uden sele blot fordi de lokale gør det.

I søgemaskinen her på Billeje.info kan du finde billig billeje på alle de populære rejsemål i Europa. Bestil din lejebil i god tid hjemmefra, så du er sikker på at have en lejebil til ferien, og ikke mindst for at få den bedste pris.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *