Billeje Boston Lufthavn

Boston er en fantastisk by at besøge med billeje. Byen er stor og har et bredt udvalg af spændende seværdigheder, som du kan bruge lang tid på at udforske. Vil du have mest muligt ud af din tid her, er det en god idé, at bestille din lejebil på forhånd, så den står klar i lufthavnen, når du ankommer til Boston Lufthavn.

Med en lejebil har du i Boston Logan Lufthavn også et godt udgangspunkt for at tage på en bilferie i det østlige USA, der byder på en perlerække af landets mest interessante byer og naturområder. Alt sammen kan du nemt opleve med billig billeje.

Boston Lufthavn
Boston Lufthavn er den største lufthavn i New England regionen. Foto: Chris Oakley, CC BY 2.0

Lufthavnen

Boston Lufthavn, der officielt hedder Boston Logan International Airport (BOS) og af lokalt blot kaldes Logan, benyttes årligt af omkring 40 millioner passagerer. Det gør den til den travleste lufthavn i Massachusetts og resten af New England, der også omfatter staterne Maine, Vermont, New Hampshire, Rhode Island og Connecticut. Lufthavnen betjenes af omkring 40 forskellige flyselskaber, som tilbyder forbindelser til omkring 130 destinationer i USA og udlandet.

Boston Lufthavn består af fire terminaler, A, B, C, og E, der tilsammen har mere end 100 gates. Alle internationale fly ankommer til terminal E, da dette er den eneste med paskontrol og toldfaciliteter. I terminalerne finder du talrige spisesteder med en naturlig overvægt af fastfood restauranter og andre steder, hvor du ikke risikerer at komme for sent til dit fly på grund af langsommelig servering. Skal du alligevel have tiden til at gå, er der ligeledes et rigt udvalg af butikker i lufthavnen med alt fra mærkevaretøj til bøger.

I 2018 kårede Transportation Security Administration (TSA) Boston Lufthavn til Airport of the Year, da den blandt landets lufthavne har nogle af de korteste ventetider ved sikkerhedstjek. Blandt rejsende i USA har Boston Logan International Airport da også et godt omdømme som en moderne og effektiv lufthavn.

Lufthavnen ligger få kilometer fra centrum af Boston i bydelen East Boston. Det er derfor normalt nemt at komme videre ind til byen fra lufthavnen, hvilket kan ske med tog, bus eller taxi. Vil du ikke være afhængig af offentlig transport eller taxier (der i Boston har ry for at tage omveje for at presse prisen i vejret) er der også et bredt udvalg af biludlejningsselskaber at vælge mellem i lufthavnen.

Biludlejning i Boston Lufthavn

Alle biludlejningsselskaberne som er repræsenteret i Boston Lufthavn, er samlet i det såkaldte ‘Car Rental Center’. Her finder du firmaer som for eksempel Avis, E-Z Rent-A-Car, National og Enterprise, der normalt har et bredt sortiment af lejebiler i deres flåder. Biludlejningscenteret består af et fire-etagers parkeringshus, hvor der blandt andet også er hæveautomater og en Dunkin Donuts Express, hvis du lige skal have blodsukkeret op inden, du sætter dig bag rattet.

Adressen på biludlejningscenteret er: 15 Transportation Way, East Boston, MA 02128. Der kører shuttlebusser (blå-hvide) fra terminalerne til centeret cirka hvert femte minut. Skal du aflevere din lejebil, skal du blot følge skiltningen mod “Rental Car Center.”

Det er nemt at komme til og fra Boston Logan Lufthavn i bil, da der generelt er god skiltning i og omkring lufthavnsområdet. For den førstegangsbesøgende kan det cirkelformede vejnet omkring lufthavnen dog godt virke lidt kompliceret. Hold derfor godt øje med skiltene, og sørg for, at du i god tid befinder dig i den rigtige vejbane. Hvis du alligevel overser den rette afkørsel, er der dog ingen grund til at gå i panik. Du kan blot tage endnu en runde omkring lufthavnen, da Airport Road udgør en form for stor rundkørsel.

Ved at leje en bil i Boston sparer du tid og penge, når du skal rundt og opleve byen. Desuden skal du ikke bekymre sig om ruter og tidsplaner, samt kontanter til brug af offentlig transport. Det eneste du skal bruge er et kreditkort og et gyldigt kørekort.

Sådan finder du den billigste lejebil i i Boston Lufthavn

Takket være det store udbud af biludlejningsselskaber i Boston Lufthavn, er der normalt et bredt udvalg af lejebiler uanset dine behov. Skal du på en kør-selv-ferie med familien eller en vennegruppe, kan du for eksempel leje en mini-van eller SUV, hvor der både er god plads til passagerer og bagage. Bruger du lufthavnen som udgangspunkt for en længere bilferie i USA, kan det således anbefales at gå efter en lejebil med en vis grad af komfort. Vil du have en bil, som det er nemt at komme omkring med inde i byen, er der dog naturligvis også mulighed for at bestille en mindre model i søgemaskinen her på Billeje.info.

Fordelen ved at benytte søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden, er, at du kan sammenligne priser blandt blandt alle udlejere i Boston Lufthavn på én gang i stedet for at skulle søge på alle de forskellige udlejeres egne hjemmesider. Du skal blot angive, hvornår du har brug for din bil.

Dit søgeresultat vil i første omgang inkludere alle typer køretøjer og tilbud fra alle biludlejere. Er du kun interesseret i at se priser på lejebiler fra en bestemt klasse eller fra én udlejer, kan du dog dernæst bruge søgemaskinens filterfunktion til at indsnævre søgeresultatet yderligere.

Når du har fundet den billigste pris på den ønskede lejebil i Boston Lufthavn, er du blot nogle få klik mere fra at have sikret dig en reservation. Så kan du med ro i sindet flyve mod Boston i forvisning om, at din lejebil vil stå klar til dig ved ankomst. Husk også at bestille eventuelt ekstraudstyr du måtte have brug for såsom et babysæde eller selespude i forbindelse med din reservation. Uden en reservation af ekstraudstyr kan det ikke garanteres, at det er tilgængeligt.

Oplev Bostons seværdigheder med billeje

Ved at leje en bil kan man selv planlægge sin tur, således at du oplever præcis de ting, du selv har lyst til. Desuden kan du blive lige så længe, du ønsker på hvert sted, og er altså ikke afhængig af andre mennesker ligesom du vil være på en guidet sightseeingtur.

Der er mange seværdigheder at opleve i Boston. Er man sportsfan kan man opleve Major League baseball i Fenway Park, eller besøge TD Banknorth Garden og opleve Bruins spille. For de historieinteresserede er der mange historiske steder og interessante museer at besøge, blandt andre JFK Presidential Library og Museum, Boston Tea Party Ship and Museum, og Paul Revere House. Centrum af Boston har et livligt natteliv og mange spændende shoppingmuligheder. Det er desuden interessant at tage en køretur igennem byens forstæder.

Udover seværdigheder og attraktioner i selve Boston-området, er billeje naturligvis også en oplagt mulighed for at tage på en kør-selv-ferie i resten af det nordøstlige USA. Det er nemt at komme omkring i bil, og med en lejebil har du fra Boston Lufthavn en lang række af landsdelens mest interessante byer og seværdigheder inden for fornuftig køreafstand. Du befinder dig således ved et af de tættest befolkede områder i USA, som især kendetegnes ved de maleriske byer i New England, charmerende badebyer ude ved kysten og talrige naturparker.

Populære destinationer inden for rækkevidde

  • New Hampshire – mange hyggelige byer og smukke naturområder. Det kan for eksempel anbefales at køre en tur til havnebyen Portsmouth, som har et rigt butiks- og restaurantliv. Er du mere til naturoplevelser, er der i White Mountains og Mount Washington State Park rig mulighed for at tage på flotte vandreture.
  • Cape Cod – halvø i Massachusetts kendt for sine lange sandstrande. Kan du lide at gå på jagt efter spændende antikviteter, er halvøen også et perfekt rejsemål. Ligeledes er Cape Cod kendt for sine mange restauranter af høj kvalitet.
  • Salem – berygtet for sine hekseprocesser i slutningen af 1600-tallet. Udover de historiske seværdigheder, er den lille by især kendt for at fejringen af Halloween i oktober.
  • New York City – både The Big Apple og Washington D.C. længere mod syd er inden for din rækkevidde med billeje. Begge byer kan du nemt bruge dagevis på at udforske, og har du en lejebil tilrådighed, er der også mange interessante seværdigheder at besøge i byernes udkanter.

Godt at vide

  • Oplys dit flynummer: Du bør opgive dit flynummer i forbindelse med booking af din billeje. Når dit biludlejningsselskab ved, hvilket fly du ankommer med, annulleres din reservation ikke i tilfælde af forsinkelse. Kontakt dog biludlejningsselskabet, hvis dit fly forsinkes flere døgn, eller hvis du ender med at ankomme uden for almindelig åbningstid.
  • Internationalt kørekort: Selvom der ikke i skrivende stund er et officielt krav om, at du som udlænding skal have et internationalt kørekort for at leje en bil i Boston Lufthavn og resten af Massachusetts, anbefales det at medbring et for at være på den sikre side. Det koster et beskedent gebyr at få udstedt et internationale kørekort i kommunens borgerservice. Kortet gælder kun et år.
  • VISA/Dankort er ikke nok: Vær opmærksom på, at biludlejningsselskaberne normalt ikke accepterer et almindeligt dansk VISA/Dankort til betalingen af depositum ved udleveringen af din lejebil. Brug i stedet for eksempel et Mastercard, Eurocard, American Express, Diners Club eller lignende til at betale for din lejebil. Sørg også for at navnet på betalingskortet stemmer helt overens med navnet, som din lejebil er reserveret under.

Nyttige links

Du kan læse mere om Bostons lufthavn på hjemmesiden her.

Find den billigste lejebil i Boston Lufthavn Find Billeje her --> Sammenlign priser her