Billeje i Newark Liberty lufthavn New York

Selvom Newark Liberty Lufthavn faktisk ligger i nabostaten New Jersey, er den en af de vigtigste lufthavne for New York City. Der er kun omkring 24 km fra lufthavnen ind til det centrale Manhattan. Lejer du en bil, har du desuden et godt udgangspunkt for at besøge østkystens mange andre spændende storbyer og seværdigheder.

Når du flyver til New York fra Europa, er der gode chancer for, at du lander i Newark Liberty Lufthavn. Vil du videre fra lufthavnen uden forsinkelse, bør du booke din lejebil hjemmefra. Du finder nemt den billigste billeje i Newark Liberty Lufthavn ved New York i CarTrawler-søgemaskinen her på Billeje.info. Her kan du nemlig hurtigt sammenligne priser fra alle biludlejningsfirmaerne i lufthavnen.

Man kan se til Manhattan fra Newark Lufthavn. Foto: David Z, Pixabay.

Som udgangspunkt er alle priser på billeje i Newark Liberty Lufthavn, du ser her på Billeje.info inklusiv fri kilometer. Derfor kan du køre lige så langt du vil i USA uden at skulle bekymre dig om dyre, ekstra kilometerpenge. Derudover er billeje bestilt igennem CarTrawler altid med lovpligtige forsikringer. Når det er sagt, er det dog også vigtigt at understrege, at du altid bør læse lejebetingelserne grundigt igennem, så du ved hvad der indgår i prisen på lejebilen og ikke mindst, hvad der ikke indgår i prisen.

Er du i tvivl om noget omkring billeje, kan du med fordel starte med at tjekke vores FAQ – ofte stillede spørgsmål. Her kan du finde mere information om blandt andet forsikring, gebyrer, afbestilling, regler omkring chauffør, kørekort og meget andet vedrørende billeje i udlandet.

Leje af bil i Newark Liberty Lufthavn

Newark Liberty lufthavn hedder officielt hedder Newark Liberty International Airport og har lufthavnskoden EWR. Lufthavnen hed tidligere kun Newark International Airport, men fik tilføjet “Liberty” for at ære ofrene for terrorangrebet den 11. september 2001. Et af de involverede fly, United Airlines Flight 93, lettede fra Newark.

Lufthavnen ligger i fugleflugt kun omkring 14 km sydvest for sydspidsen af Manhattan. Takket være denne beliggenhed er Newark Liberty Lufthavn sammen med JFK en vigtig indgangsport til “The Big Apple” for byens mange internationale besøgende. LaGuardia, der ligesom JFK ligger på modsatte side af New York City, har i skrivende stund ingen oversøiske ruter.

Over 46 millioner passagerer benyttede lufthavnen i Newark i 2018, hvilket gør den til USA’s 6. travleste lufthavn målt på passagertal. Lufthavnen er base og det vigtigste knudepunkt på østkysten for United Airlines og FedEx Express. Newark Lufthavn er samtidig den ældste lufthavn ved New York, som åbnede helt tilbage i 1928. Gennem tiden har lufthavnen gennemgået flere store udvidelser for at følge med den stigende efterspørgsel. I dag har Newark Liberty Lufthavn tre passagerterminaler, A, B og C. De fleste flyselskaber med ruter til Europa benytter terminal B, mens terminal A kun har indenrigsfly og ruter til Canada. Terminal C benyttes udelukkende af United Airlines og United Express.

Selvom Newark Liberty Lufthavn er stor, er kapaciteten ved check-in og sikkerhedskontrol til tider presset. Særligt terminal A er blandt kendere af lufthavnen berygtet for at have for lidt kapacitet til at håndtere spidsbelastninger. Det er således ikke usædvanligt med en times ventetid for at komme gennem sikkerhedskontrollen. Det anbefales derfor, at man kommer i ekstra god tid før afgang.

Faciliteter

I terminalerne finder du talrige restauranter, caféer og snackbarer. Derudover er der et fornuftigt udvalg af butikker og kiosker. Andre faciliteter inkluderer trådløs internetadgang, banker, sundhedscenter, massage, barn / alrum, kapel og business center. Newark Liberty International Airport Marriott ligger i lufthavnen, men du finder også et stort antal andre hoteller i området, hvis du har brug for at overnatte tæt på lufthavnen. Sidst, men ikke mindst, inkluderer lufthavnens faciliteter et godt udvalg af biludlejningsfirmaer.

Biludlejningsselskaber i lufthavnen

Takket være det såkaldte “Airtrain”, der kører ca. hvert 5. minut, er det nemt at finde hen til dit biludlejningsfirma efter ankomst til Newark Liberty Lufthavn. Følg blot skiltningen mod AirTrain og Rental Cars.

Book din lejebil hjemmefra, hvis du vil være sikker på, at der er er en bil til dig ved ankomst. Bruger du søgemaskinen her på siden til at bestille billeje i Newark Liberty Lufthavn online, kan du i ro og mag finde det bedste tilbud på netop den type køretøj, du har brug for. Brug eventuelt søgemaskinens filterfunktion til at indsnævre dit søgeresultat yderligere, hvis du for eksempel kun vil se priser fra bestemte udlejere.

Følgende biludlejningsfirmaer har kontorer på lufthavnsområdet:

  • Advantage
  • Alamo
  • Avis
  • Budget
  • Dollar
  • Enterprise
  • Hertz
  • National
  • Payless
  • Thrifty

Anden transport fra lufthavnen

Hvis du ikke benytter billeje. Er der også mulighed for at komme videre fra lufthavnen med både busser og tog det sidste stykke ind til New York City. Skal du på en storbyferie, hvor du ikke planlægger at forlade downtown, kan det som regel ikke svare sig at leje en bil. Ønsker du at opleve mere af østkysten, er billeje til gengæld perfekt.

Aktuelle tilbud på billeje i Newark Lufthavn

I forbindelse med tilbud og kampagner kan der gælde særlige betingelser for din billeje i Newark Liberty Lufthavn som for eksempel en kilometerbegrænsning. Husk derfor altid at læse lejebetingelserne godt igennem før du bestiller din lejebil. Når du lejer en bil igennem CarTrawler, finder du lejebetingelserne for den enkelte bil på andet trin af bestillingen.

Afhentning og aflevering af lejebil

Når du skal afhente din lejebil i Newark Lufthavn, kan du selv gøre et par ting for at lette betjeningen ved skranken. Først og fremmest bør du sørge for at din biludlejer kender dit flynummer. Dette kan du oplyse i forbindelse med din bookning eller tilføje online senere. Når biludlejningsselskabet ved, hvilket fly du rejser med, vil din reservation ikke blive annulleret i tilfælde af, at din ankomst er forsinket. Er du meget forsinket, anbefaler vi dog, at du kontakter biludlejningsselskabet direkte. Nummeret kan du finde på din voucher.

Sørg derudover for at have de nødvendige papirer klar, når du når frem til udlejningsskrankeni Newark Lufthavn. Det vil sige din billejevoucher, dit kørekort, dit pas og et kreditkort, som skal være udstedt i dit navn og IKKE være et debetkort. Lav eventuelt derudover en seddel, hvor dit navn, adresse i Danmark, dit mobilnummer og e-mail fremgår tydeligt. Disse oplysninger vil personalet normalt også spørge efter i forbindelse med udleveringen.

E-ZPass

Vær opmærksom på, at der opkræves vejafgifter, når du kører ind i New York fra New Jersey. Mange biludlejningsselskaber har allerede udstyret deres lejerbiler med det såkaldte EZ-Pass, der svarer til en Brobizz, så du slipper for at skulle betale kontant. Forhør dig dog hos personalet i forbindelse med udleveringen af din lejebil, hvis du er i tvivl om, hvorvidt den er udstyret med et EZ-Pass.

Flere lufthavne i New York!

Vær opmærksom på, at der i New York findes flere lufthavne, så det er vigtig at du tjekker din flybillet og vælger den rigtige lufthavn, når du bestiller din billeje. Da en del flyselskaber flyver til alle lufthavne i New York, kan du nemlig komme ud for, at du flyver ud til en lufthavn og hjem fra en anden. Som en ekstra sikkerhed så er det altid en god ide at indtaste dit flynummer, når du bestiller billeje i Newark Liberty Lufthavn eller én af de andre lufthavn; på den måde kan biludlejningsselskabet se om dit fly er forsinket og om du har valgt den rigtige lufthavn.

Oplev mere med billeje fra Newark Liberty Lufthavn

Skal du holde en storbyferie i New York, giver det uden tvivl mest mening at benytte sig af offentlig transport eller blot at komme omkring til fods. Trafikken og manglen på parkeringspladser gør det således ofte til en udfordring at køre bil i selve New York City. Har du derimod planer om at udforske andre dele af det østlige USA, er det oplagt at leje en bil i Newark Liberty Lufthavn.

Afstandene er store i USA, og den offentlige transport lader ofte en del tilbage at ønske. Derfor vil amerikanerne selv fortælle dig, at der kun er en måde at udforske deres land på: I bil! Når du lejer en bil, kan du følge dit eget tempo og helt selv bestemme, hvilke steder du vil besøge. Husk også, at mange biludlejere tilbyder envejs-billeje, hvor du afhenter og afleverer din lejebil forskellige steder. Det kan for eksempel være en chance for at tage på en ægte roadtrip i USA med start på østkysten.

Med billeje i Newark Lufthavn har du en stribe af USA’s mest interessante byer og områder inden for din rækkevidde. Selv hvis du ikke skal på en lang roadtrip, er en lejebil som regel den bedste måde at komme omkring på i USA. Selvom der både er Greyhound-busser og togforbindelser mellem storbyerne, vil du således ofte opleve, at det er svært at nå omkring til lidt mindre byer og seværdigheder uden en bil. Billeje giver dig derudover en helt anden fleksibilitet og frihed til at lægge din egen rejseplan.

Afstand til andre byer

  • New York City -24 km
  • Princeton – 66 km
  • Philadelphia, Pennsylvania – 134 km
  • New Haven, Connecticut – 152 km
  • Washington, D.C. – 348 km
  • Boston, Massachusetts – 368 km
  • Cape Cod – 475 km

Nyttige links

Lufthavnens egen hjemmeside

Find den billigste lejebil i Newark Liberty Lufthavn Find Billeje her --> Sammenlign priser her