Billeje Tennesse

Velkommen til information og gode råd om billeje i delstaten Tennessee i USA. Foruden at få et par gode tips til din leje af bil i Tennessee kan du i søgemaskinen foroven søge den billigste billeje blandt mere end 500 biludlejningsselskaber. God fornøjelse!

Tennessee

Tennessee ligger i den sydøstlige del af USA, med grænser op til delstaterne Kentucky og Virginia mod nord, North Carolina mod øst, Arkansas og Missouri mod vest og Gerogia, Alabama og Mississippi mod syd. Med sine omkring 6.5 millioner indbyggere fordelt på et areal på 109,247 kvadratkilometer tilhører Tennessee de arealmæssigt mindre delstater i USA – selvom den er mere end dobbelt så stor som Danmark – mens den befolkningsmæssigt er blandt de 20 største ud af de i alt 50 amerikanske delstater.

Historisk er Tennessee er bl.a. kendt for at være den af USA´s sydlige delstater, der bidrog med flest friville soldater til unions-hæren under borgerkrigen. Den er også kendt som en rigtig landbrugs-stat, der i dag især producerer store mængder af kvæg og soyabønner. Delstaten rummer også en fantastisk natur, der blandt andet inkluderer den mest besøgte nationalpark i USA, Great Smoky Mountains National Park. Men mest berømt er delstaten nok for dens musik-traditioner og musik-industri, som er i særklasse.

Tennessee er et mekka for musikelskere, især de, der elsker rock and roll, country, blues og rockabily. Faktisk formodes det, at det var i én af delstatens byer, Memphis, at blues-genren opstod, og det er også i Memphis, at  navne som Elvis Presley, Johnny Cash, Carl Perkins, Jerry Lee Lewis, Roy Orbison, og Charlie Rich lavede deres første plade-indspilninger (hos det berømte pladeselskab Sun Records i Memphis). Memphis blev senere også centrum for rock and roll-genren, mens en anden af delstatens byer, Nashville, blev det altoverskyggende centrum for country-musik.

Største by og hovedstad

Den største by i Tennessee er musik-byen Memphis, der med sine omkring 670,132 indbyggere er det sydøstlige USA´s tredjestørste by og USA´s tyvende-største. Byen ligger i den sydvestlige del af Tennessee, tæt på grænsen til nabostaten Mississippi.

Hovedstaden i Tennessee er en anden af de allerede nævnte musikbyer i delstaten, nemlig Nashville, der ligger ved Cumberland River i den nordlige-centrale del af delstaten. Med sine omkring 1,671.000 indbyggere er den den anden-største by i Tennessee efter Memphis. Ud over dens rige musikliv er byen kendt for dens mange uddannelsesinstitutioner, dens store sundhedssektor, og som centrum for bankvæsen, transport-virksomhed og forlagsvirksomhed.

Infrastruktur

Ligesom andre amerikanske delstater har Tennessee generelt en veludbygget infrastruktur, som gør det let og behageligt at bevæge sig rundt i en lejebil. De vigtigste veje i delstaten er Interstate 40, der krydser staten fra vestlig retning mod øst; Interstate 26, der forbinder grænsen til North Carolina med byen Kingsport; Interstate 24, der forbinder Chattanooga med Clarksville i øst-vestlig retning; Interstate 22, der på sin vej fra øst mod vest forbinder I-240 og I-269 i Memphis med I-65 i Birmingham; og Interstate 55, 65, 75 og 81, der forbinder den sydlige del af staten med den nordlige.

Lufthavne

De tre største lufthavne i delstaten er Memphis International Airport (MEM), Nashville International Airport (BNA), og McGhee Tyson Airport (TYS) i Knoxville. Ingen af de tre lufthavne har direkte flyvninger til Danmark på programmet (i skrivende stund, maj 2014), men det er muligt at nå både Memphis International Airport og Nashville International Airport via mellemlandinger i andre amerikanske lufthavne, såsom f.eks. Atlanta og Detroit.

Billigste billeje i Tennessee

I søgemaskinen oven over denne artikel kan du finde den billigste billeje i Tennessee blandt mere end 500 biludlejningsselskaber. Med i prisen er blandt andet fri kilometer, afbestilling, ansvarsforsikring, og tyveriforsikring. Der er ingen skjulte gebyrer i prisen.

Hvis du beslutter dig til at bestille en lejebil hos os, eller hvis du sidder inde med generelle spørgsmål om billeje i udlandet, anbefaler vi dig at læse vores udførlige og populære side med ofte stillede spørgsmål (FAQ) igennem, hvor du kan få svar på alt fra kørsel i udlandet, kørekort i udlandet, forskringer, bestilling, afbestilling, betaling – og meget mere.

Andre populære billeje-destinationer i USA

Du kan her læse om andre populære destinationer i USA her på siden, såsom Los Angeles lufthavnSan Francisco lufthavnMiami lufthavn og Orlando lufthavn.

Du kan her se alle vores billeje-destinationer i USA.

 

Find den billigste lejebil i Tennessee Find Billeje her --> Sammenlign priser her