Asien har som den største verdensdel en lang række af de mest populære rejsemål, og byder på en næsten helt ubegribelig variation i kultur og natur. Rejser du rundt i Asien kan billeje nogle gange være den nemmeste måde at komme rundt og er desuden en mulighed for at udforske de områder af Asien, som normalt ligger uden for de gængse turistruter.
Det er ganske vist ikke alle byer og lande i Asien, hvor det er tilrådeligt at køre på egen hånd, da trafiksikkerheden kan være dårlig. Men der er dog også mange steder, hvor man ved at bevæge sig væk fra de travleste områder og veje, kan nyde fordelene ved at rejse rundt med billeje. Lande som for eksempel Japan har en fin infrastruktur, som gør det oplagt at benytte billeje.
Oplev den smukke natur med billeje, her Mount Fuji i Japan. Foto: Kazuhiko Teramoto
Billeje i Asien
Du finder i de fleste asiatiske lande et godt udvalg af lejebiler, der som regel kan lejes fra de større lufthavne og på populære rejsemål. Bestiller du din lejebil hjemmefra i søgemaskinen her på Billeje.info, får du det bedste overblik og kan tage hul på en ferie med billeje straks efter ankomsten.
For at få de bedst mulige oplevelse med billeje i Asien, er det en god ide på forhånd at orientere dig om trafikregler, -sikkerhed og -kultur i det land, du skal besøge. Vær for eksempel opmærksom på at reglerne kan variere mellem landene, og hvilken side, der køres i. I Kina kører man således for eksempel i vejens højre side, mens thailændere og japanerne holder til venstre.
Typografi
Asien er en geologisk meget aktiv verdensdel. Store områder dækkes af bjerge og vulkanrækker (verdens højeste bjergkæde (Himalaya), den indonesiske vulkanbue og vulkanrækken bestående af Japan og Filippinerne). Asien omfatter også nogle af verdens ældste (prækambriske) formationer på den indiske og den arabiske halvø samt i Sibirien.
Bjergkæden, højsletter og bækkener findes midt inde i asien. Verdens højeste plateau findes i Tibet, hvor det gennemsnitlig har en højde på 4.000 m; det grænser mod syd op til Himalaya, mod nord til Kunlun Shan og mod vest til Karakorum. Længere mod nord ligger Tarim og Djungariets (Junggar Pendi) bækkener nær havets overflade, mens Turfansænkningen (Turpan Pendi) ligger 142 m under havoverfladen.
Asien har talrige vandløb og 19 store floder med længder på fra 2.500 til 5.500 km. Til dem hører Chang og Huang i Kina, Indus og Ganges i det Indiske Subkontinent og Mekong på den indokinesiske halvø.
Mini
Fiat 500
Kompakt
Toyota Corolla
Mellemstørrelse
Nissan Qashqai
Klima og plantevækst
Asien kan i store træk deles i et fugtigt monsunbælte i Syd- Sydøst- og Østasien og en aird (før) til semiarid zone i Centralasien. Om sommeren blæser monsunen mod nord i retning af fastlandet, mens den om vinteren skifter retning og blæser imod syd. Nogle østasiatiske lande får nedbør i forbindelse med begge monsuner. Himalayakæden og de tilgrænsende bjergkæder koncentrerer sommernedbøren i dele af Syd- og Sydøstasien. Varmt, fugtigt klima præger Syd- og Sydøstasien, mens man i de nordligere dele af verdensdelen (Himalaya og bjergkæderne i Centralasien) har koldt klima med sne om vinteren. Tibets højslette har et meget koldt klima. Tropisk regnskov dækker store dele af Syd- og Sydøstasien, men fældes nu med henblik på opdyrkning og tømmerudvinding (især af værdifuldt løvtræ). Det er en trussel mod den enorme artsrigdom i disse skoves plante- og dyreverden. Stedsegrønne løvskove dækker dele af det subtropiske Østasien. Længere mod nord i et køligt, tempereret klima findes løvfældende løvskov, og hvor vintrene er kolde vokser der nåleskov. Den tibetanske højslette er en næsten træløs tundra med mos, græs, lav og nogle få, lave buske. Græs dækker områder, der ligger i regnlæ med begrænset nedbør: Tropisk græssteppe på Deccanplateauet i Indien og Khoratplateauet i Thailand, og tempereret græssteppe i de semiaride dele af Centralasien. Centralasien er overvejende aridt til semiaridt med varme somre og kolde vintre. Gobiørkenen, den koldeste tørre ørken, ligger i dette område.
Befolkning
Asiens vældige befolkning, der i 2000 var på 3,68 mrd. indbyggere, udgør ca. 60,6% af verdens samlede befolkning og er især udbredt i monsunbæltet. Befolkningseksplosionen inden for de sidste 50 år, hvor nogle lande har oplevet en tredobling, er en følge af forbedrede landbrugsmetoder og forbedret sygdomsbehandling. I samme periode er gennemsnitslevealderen øget i hele Asien. Den er i øjeblikket højest i Østasien (71,9 år for mænd og 77,1 for kvinder) og lavest i Sydasien (61,1 år for mænd og 63 for kvinder). Befolkningens høje vækstrate er faldet og er nu for Østasien 2,5% og for Sydasien 4,4%.
Landbrug
En stor del af Asiens befolkning lever på sletter bestående af flodaflejringer samt disses deltaer i monsunbæltet og er beskæftiget i landbruget. Monsunbæltet er kendt for sin intensive ris- og hvedeavl. Befolkningseksplosionen har skabt et enormt behov for levnedsmidler. Det dyrkede areal blev øget ved skovfældning og opdyrkning af marginaljorde, bl.a. i udkanten af ørkenerne, men den grønne revolution opnåede større succes, højtydende kornsorter, kunstgødning og pesticider øgede ofte høstudbyttet til det tredobbelte. Men miljøproblemer forårsaget af de anvendte kemikalier og invasioner af insekter har vakt en del bekymring. I det semiaride Asien er hvedeavl og kvægopdræt de vigtigste landbrugsformer. Ved hjælp af overrisling dyrker man n med held bomuld mange steder.
Industrialisering
I 1980’erne havde adskillige østasiatiske lande opbygget industrialiserede økonomier, der for en stor del var afhængige af importerede råmaterialer, især mineraler og energiforsyninger. Vareproduktionen i Asien spænder fra arbjedsintensive erhverv som tekstilfremstilling i de mindre udviklede lande til elektronik, computere og motorkøretøjer i de mere udviklede. Japan, der er verdens næststørste økonomiske stormagt, fremstiller elektroniske produkter, stål, biler og skibe. Japan har dannet forbillede for Sydkorea, Taiwan, Hongkong og Singapore, der alle har gennemgået en hastig industrialisering. Thailand, Malaysia, Filippinerne og Indonesien er fulgt efter.
Kina og Indien stræbte til at begynde med efter selv at kunne forsyne deres enorme befolkninger med landbrugs- og industriprodukter. De har meget store landbrugssektorer, men deres eksport er i stigende grad gået over til at bestå af industriprodukter.
De centralasiatiske stater gennemgår efter Sovjetunionens opdeling en langsom og vanskelig overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi. Der er indtil nu kun sket ringe industrialisering i de centralasiatiske lande. Kasakhstan fremstiller metaller og kemikalier, og Aserbajdsjan, der råder over rige olieforekomster og har mulighed for at udvikle industrier til oparbejdning af olien, fremstiller nu mineudstyr.
Sprog
Der tales i Asien mange sprog tilhørende talrige sprogfamilier. Mandarinkinesisk, cantonesisk og wu (shanghaikinesisk) er de mest talte sprog i Østasien. Japansk bliver mere og mere vigtig. I Sydøstasien dominerer indonesisk og malajisk, mens sprog tilhørende den kinesisk-tibetanske sprogæt (såsom burmesisk og thai) tales på fastlandet. Sydasien har to store sprogfamilier; Indo-arisk i nord (med hindi og urdu som de mest udbredte sprog) og dravidisk (inkl. tamil) i de sydlige områder. I Centralasien tales hovedsagelig ural-altajiske sprog, hvoraf adskillige er beslægtet med tyrkisk.
Russisk tales mange steder i den tidligere Sovjetunion, og af kolonimagternes sprog er kun engelsk fortsat vigtigt, og spredes fortsat.
Grænsestridigheder og krige
Væbnede konflikter fortsatte efter Anden Verdenskrig, særlig i afkoloniseringsfasen. Den kommunistiske revolution i Kina førte til den adskillelse fra Taiwan, som Kina nægter at anerkende. Krige medførte en deling af både Korea og Vietnam i to stater: Et kommunistisk nord og et demokratisk syd. Vietnam-krigen endte i 1975 med en genforening af landet. Nord- og Sydkorea er teknisk set stadig i krig med hinanden.
Efter at Britisk Indien i 1947 var blevet delt i Indien og Pakistan, var der grænsekampe om den delte Himalayastat Jammu og Kashmir; striden er stadig ikke løst. Krig mellem Indien og Pakistan førte i 1971 til oprettelsen af Bangladesh.
Langs Kinas omstridte grænser har der været væbnede konflikter mellem Kina og Indien langs Himalaya, mellem Kina og Rusland langs Amurfloden og mellem Kina og Vietnam langs deres fælles grænse.
Efter at Timor-leste nu er løsrevet fra Indonesien og blevet selvstændigt, øger andre provinser nu også deres uafhængighedsbestræbelser.
Spratlyøernes tilhørsforhold har ført til et spændt forhold mellem Kina, Malaysia, Filippinerne, Vietnam og Taiwan.
Stater og lande i Asien
- Afghanistan
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Bangladesh
- Bhutan
- Brunei
- Cambodja
- Filippinerne
- Georgien
- Indien
- Indonesien
- Japan
- Kasakhstan
- Kina
- Kirgisistan
- Laos
- Malaysia
- Maldiverne
- Mongoliet
- Myanmar (Burma)
- Nepal
- Nordkorea
- Pakistan
- Singapore
- Sri Lanka
- Sydkorea
- Tadsjikistan
- Taiwan
- Thailand
- Timor-Leste
- Turkmenistan
- Usbekistan
- Vietnam
Information og eksterne kilder
Du kan læse mere om de enkelte lande i vores guider om billeje ved at benytte menuen. I vores billejeguider finder du information om landet, lufthavne og tips og råd om at leje bil. Foruden vores egne guider anbefaler jeg følgende eksterne kilder om Asien.
I vores guider finder du desuden links til turistbureauer og andre lokale eksterne kilder.
Thailand
Oplev Thailand i bil, det er nemmere end de fleste tror. Thailand har et godt vejnet og specielt hvis du skal kører bil i de sydlige egne fra Bangkok og syd på i landet. Skal vi fremhæve et par steder hvor du virkelig kan få glæde af en bil er det Phuket og Hua Hin, to af de populærere feriesteder for turister fra Skandinavien. Priser på billeje i Thailand er meget billig og du kan leje bil i alle lufthavne og naturligvis i de største feriebyer. Skal du flyve til Bangkok, så kan du også vælge at leje bilen her og selv kører frem til dit feriemål i Thailand.
