Planlægger du en bilferie sydpå denne sommer, kan du glæde dig over, at de europæiske veje generelt er blandt de sikreste i verden. Antallet af trafikdræbte er desuden faldet støt i mange år. Der er dog stadig nogle lande, som er mere sikre end andre.

Danmark med i top

EU kommissionen rapporterer jævnligt nye tal for trafiksikkerheden i EU. Den seneste opgørelse viser, at Sverige kan prale af at have det laveste antal (27) trafikdræbte per en million indbyggere. Husk at du kan leje en autocamper i Sverige og tage ud i det blå på sikker vis. Danmark er lige nøjagtig med i top 5 med 37 dræbte – samme antal som i Spanien.

I den anden ende af skalaen findes lande som Rumænien og Bulgarien, der med henholdsvis 97 og 99 trafikdræbte per million i 2016 udgør EU-familiens sorte får i trafiksammenhæng.

Motorveje sikrest

Ifølge en af EU kommissionens rapporter er det mest sikkert at benytte motorveje til at komme omkring sammenlignet med mindre landeveje. Det er således kun 8 % af dødsulykkerne, som sker på motorveje, mens 55 % sker på landeveje.

Du kan selv finde flere statistikker på EU kommissionens hjemmeside for trafiksikkerhed her

Skal du på ferie i udlandet i egen bil eller med billeje? Det er altid en god ide at sætte sig ind de lokale færdselsregler på forhånd, særligt hvis det er første besøg. Her på Billeje.info kan du finde beskrivelser af de vigtigste ting at være opmærksom på med hensyn til færdselsregler i Spanien og en række andre populære rejsemål.

Bestil billeje til sommerferien

Det er en god ide at bestille billeje i god tid, hvis du vil være sikker på at få en af de billigste lejebiler denne sommer. Selv på rejsemål med et stort udvalg af udlejere, kan der ofte være rift om de bedste tilbud og bilstørrelser.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på hjemmesiden, til at bestille din lejebil. Den anerkendte søgemaskine finder de laveste priser på billeje fra alle de store, kendte biludlejningsselskaber som Avis, Europcar, Enterprise, Hertz og Sixt, samt en bred vifte af mindre udlejere.

Frankrig har sluttet sig til rækken af europæiske lande med særlige miljøzoner, der skal begrænse antallet af forurenende biler inde i byerne. Tager du på bilferie i Frankrig, skal du derfor fremover være ekstra opmærksom på om du kører ind i en “Zones à circulation restrinte” (ZCR). Her er der nu krav om, at du har et Crit’Air-mærke på bilen.

Crit’Air – miljømærke til bilferien i Frankrig

Crit’Air-mærkningen placerer biler og andre motorkøretøjer i én af seks kategorier afhængig af graden af forurening, de udleder. Ved indgangen til ZCR-zonerne vil der være skiltet med eventuelle restriktioner. Det er altså et system, som minder meget om det, mange danske billister allerede har mødt på ture til tyske byer.

Køretøjer inddeles i seks forskellige klassificeringer. Jo lavere klassificering, jo mere miljørigtigt er køretøjet.

Crit’Air-mærkningen blev introducereret i Paris den 1. juli 2016 og siden er en række andre byer kommet med i ordningen. Udenlandske køretøjer var dog fritaget frem til 1. april 2017. Men fremover risikerer også turister og andre udenlandske billister at få heftige bøder for at køre ind i en miljøzone uden den rette mærkning på bilen.

Du kan finde mere information om de franske miljøzoner og bestille et Crit’Air-mærke på denne hjemmeside

Ifølge hjemmesiden koster det 4,80 euro inkl. forsendelse at bestille et miljømærke. Ved bestillingen på hjemmesiden skal man blandt andet uploade en kopi af registreringsattenstens del 1. Miljømærkaten er gyldig så længe køretøjet bruger samme nummerplade.

Miljøzone-skilt i Frankrig

Vær opmærksom på dette skilt i Frankrig.

Sådan finder du billig billeje i Frankrig

Bestiller du billeje i Frankrig, har lejebilen allerede Crit’Air-mærke. Kan du mod forventning ikke få øje på et miljømærke i forruden på din lejebil, bør du rette henvendelse til personalet.

Der er gode muligheder for at finde billig billeje i Frankrig, uanset om du ønsker at afhente den i en lufthavn eller inde i en by. Brug søgemaskinen her på siden, hvor du med en enkelt søgning får de billigste priser fra en bred vifte af store og små biludlejningsselskaber.

Er du kun interesseret i en lille, prisbillig lejebil? Eller skal du bruge en stor, rummelig model med plads til hele familien? Du kan bruge søgemaskinens filterfunktion til kun at få vist priser på bestemte typer lejebiler.

Læs mere om miljøzoner i Tyskland og miljøzoner i Italien her på Billeje.info

Det er ikke uden grund, at de fleste biludlejningsselskaber sætter en tydelig mærkat med brændstoftype i deres lejebiler. Tanker man benzin på en dieselbil eller omvendt kan det nemlig blive en dyr omgang. Læs her hvad du skal gøre, hvis du får tanket forkert i din lejebil.

Følsomme dieselmotorer

Det er især, hvis du lejer en dieselbil, at du skal være opmærksom. Årsagen til at benzin kan forvolde kostbare skade i disse, skal blandt andet findes i den teknologiske udviklingen af dieselmotorerne. En moderne dieselmotor er således et kompliceret stykke mekanik med mange følsomme dele, der er afhængig af den smørelse, som dieselolien indeholder. Kommer der i stedet benzin ind i motoren, kan det ende med en meget dyr reparation.

Hvad gør jeg, hvis jeg tanker forkert?

Er uheldet først ude, gælder det om at holde hovedet koldt. Reagerer du rigtigt kan skaden relativt nemt begrænses, mens udgiften i værste tilfælde kan løbe op i mange tusinde kroner, hvis du håndterer situationen forkert.

Uanset om du har tanket benzin på en dieselbil eller diesel på en benzinbil, er det vigtigste råd det samme: Start ikke motoren! Du bør faktisk slet ikke sætte nøglen i bilen, da nogle moderne biler allerede på det tidspunkt trækker brændstof frem i motoren. Opdager du først din brøler, efter du har startet motoren? Sluk den med det samme! Er du allerede rullet ud på vejen igen, gælder det om at holde ind til siden og slukke bilen hurtigst muligt.

Opdager du din fejl, før motoren tændes, er næste skridt at få tilkaldt autohjælp, så tanken kan blive tømt og renset. Det er som regel muligt at gøre på stedet, og du vil bagefter kunne køre videre. Har motoren været startet, skal bilen derimod normalt fragtes på værksted for at få lavet en rensning af motoren. Kontakt i begge tilfælde dit biludlejningsselskab for vejledning.

Forsøg aldrig selv at tømme bilens tank. Det er et job for fagfolk, ikke mindst fordi det er forbundet med både brand- og eksplosionsfare at håndtere benzin og diesel.

Hjælp til de uopmærksomme

I “gamle dage” var risikoen for at tanke forkert mindre, da langt de fleste personbiler var benzinbiler. Det var desuden ikke alle tankstationer, som overhovedet tilbød optankning med diesel. Men i dag er dieselbiler udbredt – også hos biludlejningsselskaberne – og på tankstationerne finder man en nogenlunde lige fordeling af diesel- og benzinpumper. Er man vant til at køre benzinbil, kræver det derfor ekstra opmærksomhed, hvis man lejer en dieselbil – og omvendt. Ifølge Bilmagasinet er der alene i Danmark formentlig hvert år omkring 2.000-3.000 billister, som får brug for hjælp efter at have tanket forkert brændstof på bilen.

Udover tydelig skiltning gøres der dog forskellige tiltag, som skal hjælpe distræte billister. Der er for eksempel flere bilfabrikanter som i deres nyere bilmodeller har modificeret åbningen til dieseltanken, så en benzin-pistol slet ikke passer i hullet.

Tjek din forsikring

Det er ikke sikkert, at forkert tankning er dækket af din forsikring i forbindelse med billeje. Nogle biludlejningsselskaber fremhæver ligefrem at forkert tankning (misfuelling) ikke dækkes. Tjek selv din forsikring og lejebilbetingelser for at tjekke hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude.

Læs mere om forsikringer på lejebiler

Tysklands største flyselskab og Europcar, et af Europas førende biludlejningsselskaber, har således netop underskrevet en aftale, der skal gøre det nemmere at kombinere flyrejse og billeje.

Samarbejde til gavn for kunderne?

Europcar hører med en flåde på over 300.000 biler fordelt på mere end 140 lande til blandt verdens største biludlejningsselskaber. Det er da også en af de udlejere, man næsten altid finder i lufthavnen. Det har derfor ligget lige for, at Europcar skulle etablere et samarbejde med et stort flyselskab som Lufthansa.

Det er ikke første gang, at man ser at en biludlejer og et flyselskab går sammen. Det er således efterhånden mere reglen end undtagelsen, at man ser denne slags partnerskaber. I praksis betyder det, at man som kunde så i bestillingsprocessen bliver opfordret til at booke en lejebil sammen med sin flyrejse. Hvilket umiddelbart jo er nemt og – ifølge flyselskabet – billigst.

Som vi tidligere har berettet her på Billeje.info, skal man dog tænke sig om inden man vælger at bestille sin lejebil hos flyselskabet. Da man kun præsenteres for lejebiler fra ét bestemt biludlejningsselskab, i dette tilfælde Europcar, risikerer man nemlig at gå glip af bedre tilbud fra andre udlejere i lufthavnen.

Skal jeg bestille billeje gennem flyselskabet?

Find den billigste lejebil i lufthavnen

Vil du være sikker på at finde den billigste pris på billeje i lufthavnen og samtidig have det største udvalg af biltyper? Så bør du bruge en søgemaskine, som indhenter lejepriser fra alle biludlejningsselskaberne – ikke kun det ene selskab, som flyselskabet samarbejder med.

En af de mest anerkendte billeje-søgemaskiner er fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden. Her kan du nemt og hurtigt sammenligne priser på netop den type bil, du har brug for fra Avis, Europcar, Hertz, Sixt og alle de andre kendte udlejere. Du kan eventuelt bruge filterfunktionen til at præcisere din søgning efter biltype eller udlejningsfirma.

Det kræver bare nogle få ekstra klik på flyselskabets hjemmeside før du får en lejebil med i rejsen. Men får du den bedste pris? Det kan du ikke være sikker på, og derfor bør du altid selv tjekke priser på billeje.

Overpris hos flyselskabet

I løbet af de senere år har stadig flere flyselskaber indgået “eksklusive” aftaler med bestemte biludlejningsselskaber som for eksempel Ryanair med Hertz og easyJet med Europcar. Et samarbejde der i teorien skulle gøre det billigere for kunderne at bestille billeje gennem flyselskabet end direkte hos biludlejningsselskabet. Det har dog vist sig ikke altid at være tilfældet.

Allerede for et par år siden foretog Politiken et pristjek, som demonstrerede, at man kunne ende med at betale overpris ved at bestille en Europcar-lejebil gennem easyJet i stedet for direkte hos Europcar.

Billigst med CarTrawler-søgemaskine

Én ting er at flyselskabets billejepris kan være dyrere, når man laver et pristjek for det ene biludlejningsselskab, der samarbejdes med. Noget andet er, at andre biludlejere kan have endnu lavere priser.

Et pristjek på en uges billeje fra Alicante Lufthavn (29. april – 6. maj 2017) først gennem easyJets hjemmeside og dernæst ved hjælp af billeje-søgemaskinen fra CarTrawler her på siden viser, at der kan være mange penge at spare. Hos easyJet, som samarbejder med Europcar, skal man således i skrivende stund af med 119,26 Eur (ca. 887 kr.) for en bil i mini-kategorien, mens en tilsvarende biltype (fra Thrifty) fundet i søgemaskinen kun koster 431 kr.

Selvom man også skal sørge for at sammenligne vilkårene for billejen, er det tydeligt, at det kan betale sig at bruge en søgemaskinen, som indhenter tilbud fra en bred vifte af udlejere.

Nemt at bestille billeje til flyrejsen

Vil du gerne have den billigste pris på billeje i lufthavnen, er det nemt at lave en hurtig sammenligning ved hjælp af søgemaskinen, som du finder øverst på denne side.

CarTrawler-søgemaskinen indeholder hundredevis af forskellige biludlejningsselskaber lige fra de store internationale brands som Alamo, Avis, Budget, Enterprise, Europcar, Hertz og Sixt til mindre, lokale udlejere, som ofte har konkurrencedygtige priser. Dertil kommer, at du så får et stort udvalg af biltyper at vælge mellem. Måske søger du ikke den billigste bil, men en unik køreoplevelse i en stor SUV eller convertible? Så brug søgemaskinens filterfunktion til at specificere dine ønsker.

Har du spørgsmål? Så anbefaler vi, at du starter med at tjekke vores FAQ med ofte stillede spørgsmål om billeje

For første gang har en SUV vundet den prestigefyldte ”Car of the Year” pris, som tildeles af en fagjury bestående af 58 motorjournalister fra 22 lande. Valget faldt på nye Peugeot 3008 SUV, som også i efteråret blev kåret til Årets Bil i Danmark.

SUVer på mode i Europa

Det er anden gang på blot tre år, at Peugeot vinder ”Car of the Year” (COTY) prisen, sidst var med 308 i 2014. Det er ifølge det danske jurymedlem, Søren W. Rasmussen, ikke tilfældigt, at den franske bilfabrikant gentager bedriften med en SUV (sport utility vehicle).

”PEUGEOT 3008 repræsenterer den modestrømning, der er i Europa med crossovers og SUVer”. lyder det fra Søren W. Rasmussen, som også havde Peugeot 3008 SUV som vinder og derudover fremhæver modellens høje sikkerhedsniveau og brændstoføkonomiske motorer.

Udover kåringen som Årets bil 2017 i Danmark, har Peugeot 3008 SUV modtaget et væld af priser rundt om i Europa blandt andet for smukkeste interiørdesign ved Festival Automobile International. Hos Peugeot ser man ifølge en pressemeddelelse priserne som en anerkendelse det arbejde, der er lagt i udviklingen af den nye 3008 SUV.

Der var ved årets COTY-kåring dog tæt løb om første- og andenpladsen, hvor Peugeot 3008 SUV fik 319 point, mens Alfa Romeo Giulia fik 296. På en mere klar tredjeplads kom Mercedes E-class med kun 197 point.

Peugeot har i alt vundet COTY fem gange. Du kan læse mere om Car of the Year kåringen på den officielle hjemmeside: www.caroftheyear.org

Lej en SUV

Det er ikke kun, hvis du for eksempel vil udforske Island med en lejebil, at det er oplagt at leje en SUV. Selvom biltypen ofte har firehjulstræk og trækkraft til at forcere udfordrende terræn, er det også en biltype, der tiltrækker mange billeje-kunder, som blot ønsker god plads og komfort. Desuden nyder mange billister den høje siddeposition med godt udsyn og følelsen af høj sikkerhed, man har i en SUV.

Biltypens comeback betyder at SUVer er en fast del af sortimentet hos mange biludlejningsfirmaer. Vil du finde den billigste pris på en SUV-lejebil til din næste rejse, kan du med fordel benytte søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder lige her på siden. Denne søgemaskine indhenter tilbud fra flere hundrede udlejere – både store og små – så du nemt kan finde det bedste tilbud.

Vil du kun se lejepriser på SUVer i søgeresultatet, kan du bruge filterfunktionen og her sætte kryds i feltet for SUV.

Den store rejsehjemmeside Trip Advisor har netop uddelt deres 2017 ‘Travellers’ Choice Awards’ for bedste strande. Ikke overraskende er Florida at finde på listen med Siesta Beach, som er berømt for sit kridhvide sand, der selv på de varmeste dage føles køligt på fødderne.

Den bedste strand i USA

Det er dog ikke kun det fine sand, som gør Siesta Beach et populært udflugtsmål. Den faste bemanding med livredder og den lave dybde nær land har uden tvivl også sin del af æren for, at stranden betragtes som en af de sikreste i USA og tiltrækker mange børnefamilier.

Siesta Beach som også vandt titlen som USA bedste strand i 2015, ligger på øen Siesta Key ud for Floridas sydvestlige kyst omkring 120 km syd for Tampa Lufthavn. Er du på vej ned langs vestkyst mod den berømte Everglades Nationalpark, er det oplagt at gøre et stop ved Siesta Beach for at nyde denne fantastiske strand.

Billeje er billigt i Florida

De mange dejlige strande, seværdigheder og andre attraktioner i USA’s solskinsstat er en god grund til at leje en bil. Ligesom i resten af landet er det nemt at komme rundt som billist i Florida. Har du en lejebil til rådighed i ferien, får du desuden friheden til at lave spontane udflugter for eksempel til stranden uden at skulle bekymre dig om offentlig transport.

En anden grund til at du bør overveje at bestille billeje i Florida til din rejse er, at prisundersøgelser gang på gang har vist, at biludlejning er markant billigere i Florida end i resten af USA.

Vil du finde og booke den billigste lejebil til din ferie hjemmefra? Så brug den anerkendte søgemaskine fra CarTrawler, som du finder øverst på siden. Her kan du hurtigt få en oversigt over de bedste tilbud fra Avis, Hertz, Enterprise og alle de andre kendte biludlejere. Skal du på ferie med familien, kan du eventuelt bruge søgemaskinens filterfunktion til at finde store biler med god plads til jer og bagagen.

Er dit fly meget forsinket, eller er du af en anden grund sent på den, skal du være opmærksom på, at biludlejningsfirmaer ofte forebeholder sig ret til at ophæve en reservation efter et vist tidsrum. Også ved forudbetalt billeje er der grænser for, hvor forsinket du kan være.

Frist for afhentning

Kan du se, at du bliver forsinket i forhold til det aftalte afhentningstidspunkt, er det en god ide så vidt muligt at give dit biludlejningsfirma besked. Normalt vil din udlejer være mere fleksible, hvis de på forhånd er orienteret om, at du er sent på den.

I vilkårene hos Hertz står der for eksempel i skrivende stund om reservationer med afhentning i lufthavne: “Reservationer holdes i to timer efter det reserverede afhentningstidspunkt, medmindre du kontakter dit reservationscenter for at ændre din ankomsttid. To timer efter det reserverede afhentningstidspunkt vil den reserverede bil blive gjort tilgængelig for andre kunder. Hvis du ankommer til stedet mere end to timer efter det reserverede afhentningstidspunkt, vil vi forsøge at skaffe dig et køretøj, men tilgængelighed kan ikke garanteres.”

Afhentes lejebilen på et ikke-lufthavns udlejningskontor er fristen kun en time.

Har du allerede betalt for billejen, er fristerne for afhentning som regel længere. Hos Hertz skal du for eksempel i lufthavnene blot afhente bilen på den angivne dato (inden for åbningstid), mens fristen hos ikke-lufthavns udlejningskontorer er forlænget til to timer.

Bemærk at de omtalte lejebetingelser fra Hertz ikke nødvendigvis er de samme, som gælder for de andre biludlejningsfirmaer i søgemaskinen her på siden. Derfor anbefaler vi, at du altid selv læser dine lejebetingelser grundigt igennem. Så ved du blandt andet om dit biludlejningsfirma forebeholder sig ret til at udleje din bil til anden side ved forsinkelse.

Har du spørgsmål om billeje i CarTrawler’s søgemaskine her på siden vedrørende lejekontrakt, betaling, forsikringer etc. skal du rette hevendelse direkte til CarTrawlers kundeservice, der har åbent 24 timer i døgnet. Læs mere i Kontakt & service

Holder øje med flyforsinkelser

Har du undret dig over, hvorfor din biludlejer ofte beder dig oplyse, hvilken flyafgang du er med? Dette er netop for, at biludlejningsfirmaet i lufthavnen i tilfælde af forsinkelse kan se om det eventuelt skyldes flyforsinkelse.

Forudsat at flyselskabet har varslet forsinkelsen til ankomstlufthavnen, vil biludlejningsfirmaet så ofte sørge for, at der stadig er nogen til at betjene dig og udlevere din lejebil, selvom det er efter udlejningskontorets normale åbningstid.

Bestil billig billeje i hele verden

Har du brug for en billig lejebil til din næste rejse? I søgemaskinen fra Cartrawler kan du nemt finde de bedste tilbud fra en bred vifte af store og små biludlejningsfirmaer i hele verden.

Du kan med fordel benytte filterfunktionen, hvis du er på udkig efter en bestemt type bil.

Sixt Biludlejning har netop lanceret en ny hjemmeside for kunder med hang til luksusbiler. Fremover kan du derfor finde alle biludlejningsfirmaets sportsvogne og andre luksuriøse biler samlet ét sted.

Sixt Sports & Luxury Cars

Normalt vælger de fleste af os at leje en bil for at løse et transportbehov til en konkurrencedygtig pris. Der er dog også tilfælde, hvor billeje ikke blot er et spørgsmål om at komme fra A til Z, men en mulighed for at få en mindeværdig oplevelse.

Det kunne for eksempel være et ønske om at ankomme med stil ved et bryllup eller en anden festlige begivenhed. Derudover er luksusbilleje også en populær måde at sætte prikken over i’et på en rejse i udlandet – som for eksempel en roadtrip i en convertible i Californien.

Mulighederne er mange og udleje af eksklusive lejebiler er da efterhånden heller ikke kun et tilbud fra niche-firmaer, men noget de fleste store biludlejningsfirmaer tilbyder. Hos Sixt har man således i flere år haft en række sportsvogne og andre eksklusive bilmodeller i sortimentet. Nu har man valgt at gøre det nemmere for kunderne at finde og bestille luksusbilleje med en ny hjemmeside, Sixt Sports & Luxury Cars, hvor man både kan bestille og få rådgivning.

Som kunde kan man på den nye side søge efter luksusbiler udfra kriterier som lokalitet og motorkraft. Blandt bilmærkerne du kan vælge fra hos Sixt er Audi, BMW, Mercedes, Jaguar, Maserati, Ford Mustang, Porsche, Landrover og Tesla. Der er derfor næsten garanti for, at du kan finde en bil til at udleve drømmen om en ekstraordinær køreoplevelse.

Du finder den nye hjemmeside her

Bestil din lejebil online

Sixt er bare ét af mange biludlejningsfirmaer rundt om i verden, som har eksklusive biler i deres sortiment. Skal din næste bilferie være ekstra komfortabel? I tillæg til decideret sportsvogne og luksusbiler har de fleste større biludlejningsfirmaer en kategori af lejebiler, som er mere eksklusive end de billige modeller, men som stadig kan fås til en rimelig pris.

Bruger du søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden, kan du finde disse biler ved at filtrere søgeresultatet efter biltype, hvor du sætter flueben i ‘Luksus/Cabriolet’.

Københavns Lufthavn har bygget et helt nyt biludlejningscenter i parkeringshuset P1. Det er fremover her du både skal afhente og aflevere din lejebil.

Åbningstilbud hos Avis Biludlejning

Blandt andet Avis Biludlejning har allerede indtaget de nye flotte lokaler i P1 på Lufthavnsboulevarden 2. Selvom Avis og de andre udlejere nu er i den anden ende af lufthavnen, vil man som kunde opleve en hurtigere process, når man skal have sin bil.

“Tidligere skulle vores kunder først henvende sig ved AVIS-skranken i Lufthavnens Terminal 3 for at få papirarbejdet på plads og nøglerne til bilen udleveret. Herefter skulle de afsted for at finde bilen i det område, hvor udlejningsbilerne var parkeret. Fremover skal kunderne blot springe på lufthavnens gratis shuttle-bus, som kører dem direkte til P1. Her venter vores stab af servicemedarbejdere med de nødvendige dokumenter og guider derefter kunden direkte hen til den ventende bil, som står parkeret under samme tag,” fortæller Lars Dissing, Commercial Director for AVIS i Danmark, Norge og Sverige, til Business.dk.

Fremover vil du derfor hurtigere være ude på vejene end tidligere, når du vælger at fortsætte din rejse med billeje. Lufthavnens shuttle-busser til biludlejningscenter i P1 afgår hvert. 10. minut fra Terminal 2 og 3.

Avis har valg at fejre åbningen af deres nye udlejningsstation i Københavns Lufthavn med et åbningstilbud, hvor du kan online-booke din egen shuttle-ordning (Avis Superflyer) til og fra lufthavnen til nedsat pris.

Bestil billig billeje i Københavns Lufthavn

Har du brug for en lejebil til din videre færd fra lufthavnen, kan du udover Avis benytte Europcar, Budget, Sixt, Hertz og Enterprise.

Det kan godt betale sig på forhånd at undersøge, hvilket biludlejningsfirma som har har det bedste tilbud på den type bil, du ønsker. Dette kan du nemt gøre ved at benytte søgemaskinen her på siden, hvor CarTrawler giver dig en oversigt over de aktuelt billigste priser på billeje i Københavns Lufthavn fra alle udlejerne i P1.

Enhver bilejer ved, at det kan være en dyr fornøjelse at være fartsynder. Men hvad sker der, hvis du er uheldig at blive “blitzet”, mens du kører lejebil i udlandet?

speedometer
Det kan være dyrt at køre for hurtigt i udlandet. Foto: Mohammed Mustafa, Creative Commons.

Sendes til biludlejningsfirmaet

Det skabte for et par år siden en del overskrifter herhjemme, da den nye ejeransvarslov blev indført. Konsekvensen var blandt andet, at biludlejere og -sælgere selv kan ende med at måtte betale fartbøden, hvis en kunde har kørt op til 30 procent for hurtigt i en demo- eller udlejningsbil og er blevet taget ved en automatisk trafikkontrol.

Bliver du taget i at køre for stærkt i en lejebil i udlandet af en fotovogn eller anden form for automatisk trafikkontrol, er det i første omgang det sammen som sker. Det vil sige, at bøden sendes til bilens ejer, biludlejningsfirmaet. Derefter er fremgangsmåde dog en anden, i det biludlejningsfirmaet ofte vil trække bøden direkte fra dit kreditkort eller fremsende den til dig plus eventuelt et administrationsgebyr.

Du bør altid tjekke, at bøden vedrører lejeperioden, og at det ikke eventuelt i stedet er en anden lejer af samme bil, der har fået den. Biludlejeren må iøvrigt kun hæve penge på dit kreditkort, hvis det er aftalt i lejekontrakten. Læs derfor lejebetingelserne grundigt igennem, så du ved, om du kan risikere efterfølgende hævninger på dit kreditkort.

Generelt vil en fartbøde i udlandet ikke få andre konsekvenser for dig som for eksempel klip i kørekortet. Men laver du en alvorlig færdselsovertrædelse i udlandet, kan du dog for eksempel få kørselsforbud i det pågældende land.

Betaling på stedet

Er det ikke en fotofælde, men derimod politiet som trækker dig ind til siden, kan du få udskrevet en bøde på stedet. Her kan det ifølge FDM ofte godt betale sig hurtigt at få sagen ud af verden, da der i en række lande gives betydelig rabat, hvis du betaler bøden inden for nogle få dage.

Har du spørgsmål angående billeje i udlandet, anbefaler vi, at du starter med at tjekke vores FAQ med ofte stillede spørgsmål om billeje. Ellers kan du kontakte CarTrawlers kundeservice, der har åbent 24 timer i døgnet.

Find billig billeje i udlandet

Det er heldigvis de færreste, som stifter bekendtskab med lovens lange arm, når de benytter billeje i udlandet. Til gengæld oplever mange rejsende, at en lejebil giver en uovertruffen frihed og fleksibilitet til at komme omkring på rejsemålet.

I søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder her på siden, kan du nemt finde og sammenligne priser på lejebiler fra mere end 500 biludlejningsfirmaer i hele verden. Indtast blot hvor og hvornår du har brug for en bil, så får du hurtigt en oversigt over de aktuelt bedste tilbud.

Kan du løsrive dig fra de skønne strande, er Playa Blanca et godt udgangspunkt for med billeje at udforske Lanzarote. Lej en bil og oplev landskaber, som du aldrig har set magen!

Timanfaya Nationalpark

De kanariske øer er alle dannet ved vulkansk aktivitet. På Lanzarote finder du ikke én stor vulkankegle som for eksempel Teide på Tenerife. Til gengæld kan du på blot 15 minutter køre fra Playa Blanca op til den spektakulære Timanfaya Nationalpark og opleve et landskab, der bedst kan beskrives som “mars-agtigt”. Her åbnede en sprække sig i jorden i 1730 og udspyede derefter lava i 6 år. Lavaen endte med at dække et området på i alt 200 km2 og opslugte 11 landsbyer.

I dag kan du blandt andet fra det naturlige udsigtspunkt på Montaña Rajada derfor betragte et fantastiske landskab af lavaformationer, som strækker sig ud mod kysten.

De fleste kører til Montanas del Fuego besøgscentret inde i nationalparken, hvor der er en parkeringsplads og tourbusser udgår fra på guidede ture rundt i området til de mest bemærkelsesværdige steder. Det er ikke tilladt at køre rundt på egen hånd i parken.

Vil du have en bid mad inden turen går videre, kan du eventuelt lægge vejen forbi restauranten El Diablo, som ligger på Islote de Hilario. Denne er opbygget omkring en ovn med af varme fra undergrunden. Her steges kød, fisk og andre lokale produkter fra øen, som derefter kan nyde med en flot udsigt over parken.

Læs mere om nationalparken på den officielle hjemmeside her

Vil du ikke køre direkte retur til Playa Blanca, er Lanzarote ikke større end at du kan køre helt til den anden ende af øen på under en time for at udforske de vulkanske grotter Cueva de los Verdes.

Bestil billig billeje i Playa Blanca

Vil du have en oplevelsesrig ferie på Lanzarote, er det en god ide at bestille billeje i Playa Blanca hjemmefra. Særligt i højsæsonen kan der være rift om de billigste lejebiler.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler her på siden til hurtigt at sammenligne priser fra de forskellige biludlejningsfirmaer i feriebyen. Du kan naturligvis også vælge at afhente din bil et andet sted, for eksempel i lufthavnen.

Angra do Heroismo på Terceira er Azorernes ældste by og en af de smukkeste. Byen fra det 15. århundrede som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, har en rig, spændende historie.

Portugals forpost på Azorerne

Den gamle havneby og fortet fra det 16. århundrede var strategisk vigtig for portugisiske og spanske handelsfolk igennem adskillige århundreder som et stop på rejsen mellem Afrika, Europa og Amerika og De Vestindiske Øer.

Det var for eksempel her at den berømte opdagelsesrejsende Vasco da Gama begravede sin bro i 1499 efter rejsen til Indien. Havnebyens vækst og vigtige rolle betød, at den som Azorernes første fik officiel status af by omkring 1530. I det 17. århundrede lagde tungtlastede spanske galleoner til her på vejen tilbage fra kolonierne i den nye verden.

selvom mange af dem gamle bydels bygninger blev ødelagt af et stort jordskælv i 1980, kan du i dag stadig blandt andet se en stor katedral, en tyrefægterarena og et historisk museum, Museum do Angra do Heroísmo.

Angra do Heroismo er dog ikke den eneste interessante by eller seværdighed på Terceira, der er en udflugt værd. Har du en lejebil til rådighed er der adskillige små, hyggelige landsbyer på øen, ligesom naturen og landskaberne indbyder til udflugter. Læg også vejen forbi et af de naturlige havbade ved kysten, hvor du kan svømme mellem lavaklipperne.

Bestil billig billeje på Azorerne

Det er en fordel at bestille billeje på Azorerne hjemmefra. Dermed er du sikker på at kunne få en bil, så du har friheden til at køre, hvorhen du vil, hvornår du vil. Hvad enten du vil besøge en øde strand eller en af øgruppens mange charmerende landsby.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler her på siden til at finde og bestille din lejebil. Det er den hurtigste og nemmeste måde at sammenligne priser fra de forskellige biludlejningsfirmaer på den grønne øgruppe.

Et nyt ‘Porsche Experience Center’ har netop slået dørene op for gæster tæt ved Los Angeles Lufthavn. Som navnet antyder, er dette et oplevelsescenter hvor omdrejningspunktet er det tyske sportvognsmærke. Centeret som er den femte af sin slags i verden og det andet i USA, er en chance for at prøvekøre en række af Porsche’s kendte modeller.

Porsche Experience Center

Det nye Porsche Experience Center (PEC) knap 20 minutters kørsel fra Los Angeles Lufthavn handler dog ikke kun om biler, men tilbyder også faciliteter såsom mødelokaler, restaurant og café til afholdelse af konferencer, bryllupper og lignende.

For de fleste bilentusiaster vil det dog nok være muligheden for at sætte sig bag rattet i en af de kendte sportsvogne, som frister.

Før du sætter dig bag rattet, bør du måske prøve en af bilsimulatorerne på stedet. Har du så fået appetit på en mere, kan du ifølge Porsche vælge mellem otte forskellige udfordrende køreoplevelser. En offroad-road bane giver dig for eksempel chancen for at teste Porsche’s SUV-modeller som Cayenne og Macan.

Du skal være fyldt 21 år og have et gyldigt kørekort for at køre på PEC. Det er ikke nødvendigt at reservere tid på, men det anbefales dog.

Du kan finde mere information om Porsche Experience Center på den officielle hjemmeside her

Bestil billig billeje i Los Angeles Lufthavn

Du får nok ikke helt samme adrenalinsus som på PEC, men billeje er alligevel en sikker opskrift på en vellykket rejse i Californien. Skal køreoplevelsen være lidt ud over det sædvanlige tilbyder mange biludlejningsselskaber i USA desuden et bredt sortiment af SUV og luksuslejebiler.

Det nemmeste og mest praktiske er normalt at du afhenter din lejebil direkte i lufthavnen, så du slipper for at bekymre dig om offentlig transport. Brug søgemaskinen her på siden til at finde den billigste billeje i Los Angeles Lufthavn fra de mange forskellige udlejere.

Søger du en bestemt type bil, kan du med fordel begrænse prisoversigten ved hjælp af filterfunktionen.

Er det første gang, du skal på bilferie i USA? Så bør du tage et kig på vores tips til færdselsregler i USA

Har du savnet de oprindelige værter på BBC’s populære bilprogram Top Gear? Så kan du glæde dig over, at bilentusiasterne Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May nu er klar til igen at teste milliondyre luksusbiler og lege med gamle skrotbunker. Se også her hvordan du selv kan komme til at køre en luksusbil med billeje.

The Grand Tour – vild med biler

BBC afbrød samarbejdet med trioen efter en episode, hvor den kontroversielle Jeremy Clarkson i forbindelse med optagelsen af en ny episode slog en producer.

Jeremy Clarkson har siden undskyldt for sin opførsel, men BBC valgte at fortsætte Top Gear uden Clarkson. I stedet har showet fået nye værter bl.a. den amerikanske skuespiller Matt LeBlanc, som dog har haft svært ved at tiltrække ligeså mange seere som de den oprindelige værtstrio.

Det nye Top Gear kan nu gå en endnu sværere tid i møde, når Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May fredag den 18. november lancerer deres nye bilprogram, The Grand Tour, på video-on-demand kanalen Amazon Prime.

Som det fremgår af traileren herunder, er der tilsyneladende ikke sparet på noget i det nye bilshow.

Hver episode af det nye show vil finde sted i et nyt land – de foreløbige trailere har afsløret at turen blandt andet går til Algarve i Portugal, South Africa og Barbados i Caribien. Ligesom i Top Gear vil dele af showet blive filmet foran et stort publikum.

Lej en luksusbil

Har du allerede nu selv fået lyst til at prøve kræfter med en ægte muskelbil eller at sætte dig bag rattet i en luksusbil? Så er billeje en chance for at udleve drømmen om en biloplevelse ud over det sædvanlige.

De fleste af de store internationale biludlejningsfirmaer som Avis, Hertz, Sixt og Europcar tilbyder i dag et sortiment af eksklusive lejebiler som for eksempel BMW, Mercedes-Benz og Audi. Prisen for at leje en af disse biler, er naturligvis højere end ved “normal” billeje, men så er der til gengæld også næsten garanti for en uforglemmelig oplevelse.

Brug søgemaskinen her på siden til at finde din næste lejebil uanset om det skal være en eksklusiv model eller blot den billigste bil til at komme fra A til B. Søgemaskinen fra CarTrawler indhenter hurtigt de bedste tilbud fra en bred vifte af biludlejere i lufthavne og byer i hele verden, så du nemt kan finde den billigste pris på netop den bil, du søger.

Er du på udkig efter en bil af en bestemt type, kan det ofte være en fordel at bruge søgemaskinens filterfunktion til at indsnævre prisoversigten.

Lej en bil i Frankrig og følg i Napoleon Bonaparte’s fodspor på en del af den berømte tur fra middelhavskysten mod Paris. Hvor kejseren i 1815 tog turen til hovedstaden for at generobre den franske trone, er i dag det populært at følge Napoleonsruten frem til Grenoble for at nyde de maleriske landskaber og charmerende provencalske byer undervejs.

Castellane

Castellane. Herfra er det oplagt at lave en afstiller fra Napoleonsruten for at besøge Gorges du Verdon, Frankrigs svar på Grand Canyon. Foto: Dennis Jarvis, Creative Commons.

Oplevelser på Napoleonsruten

Du skal starte i det tidligere lille fiskeleje Golfe-Juan ved Rivieraen, hvis du vil følge ruten helt fra start. Det var her Napoleon 1. marts 1815 gik i land med sin hær, da han vendte tilbage fra sit eksil på øen Elba.

De tog dem seks dage at tilbagelægge de 325 kilometer frem til Grenoble. Så lang tid tager det naturligvis ikke at køre ruten i dag med billeje, men det kan dog anbefales at tage sig god tid. Ruten som blev officielt navngivet i 1932, fører dig fra Rivieraen mod nord-nordvest langs Alperne gennem regionerne Provence-Alps-Côte d’Azur og Rhône-Alpes og talrige idylliske landskaber med spændende, historiske byer.

På turen mod Grenoble passeres uforstyrrede Provence-landskaber samt både store og små byer som Barreme, Castellane, Cannes, Sisteron og Gap, der med et væld af seværdigheder og masser af ægte fransk charme indbyder til både sightseeing og pauser på fortovscaféer.

Bestil billig billeje i Frankrig

Er du på ferie ved Côte d’Azur, også kaldet Den franske Riviera, er billeje en oplagt mulighed for at kombinere badeferie med spændende udflugter ind i baglandet. Med en lejebil kan du helt selv bestemme hvor og hvornår, du ønsker at gøre stop. Du har også friheden til at lave afstikkere til nogle af de interessante attraktioner, som ligger i nærheden af Napoleonsruten som for eksempel Gorges du Verdon.

Brug søgemaskinen her på siden til at finde den billigste biludlejning i Frankrig. Den anerkendte søgemaskine fra CarTrawler indhenter hurtigt tilbud fra både internationale biludlejningsfirmaer som Avis, Europcar og Hertz, men også en lang række mindre lokale udlejere, så du nemt kan finde den bedste pris på en lejebil til ferien.

Du kan naturligvis både søge på billeje med afhentning i lufthavne og byer. Ligeledes kan du bruge søgemaskinens filterfunktion, hvis du kun vil se priser fra bestemte udlejere eller kun er interesseret i en bestemt type lejebil.

Er det første gang du skal på bilferie i Frankrig? Så tag et kig i vores artikel om færdselsregler i Frankrig.

Traditionelt har vindyrkning i Europa været forbeholdt landene omkring Middelhavet, men de senere år har et varmere klima rykket grænsen for vindyrkning nordpå. Derfor har England nu fået sin første officielle vinrute, som omfatter de 11 bedste britiske vingårde.

The English Wine Trail

Det er den britiske sammenslutningen af vin- og spiritusproducenter, Wine and Spirit Trade Association (WSTA), som har lanceret vinruten The English Wine Trail i den sydlige del af England.

Kører du ad vinruten, vil du ved hver vingår blive budt på smagsprøver og mulighed for at købe gode vine. Derudover vil der nogle af stederne blive tilbudt rundvisninger, ligesom nogle vingårde har egne caféer, butikker og indkvarteringsmuligheder. Det er en oplagt mulighed for at udforske Sydenglands smukke landskaber og charmerende landsbyer på en kør-selv ferie med billeje.

Der har de sidste 10 år været en stor vækst i antallet af vinproducenter i England med en fordobling i arealet med vinmarker. Ifølge WSTA var der sidste år 502 registrerede kommercielle vingårde i England og Wales og 133 vinproducenter. I år 2020 forventes produktionen af vin i England at være fordoblet til 10 millioner flasker.

Du kan finde kort over vinruten og læse mere om de enkelte vingårde hos WSTA

Find billigste billeje i England

Hvis blot chaufføren sørger for spytte smagsprøverne ud igen, er billeje den perfekte transportform til at følge den nye vinrute. Med en bil bestemmer du helt selv, hvilke vingårde du vil stoppe ved og ikke mindst, hvor længe du vil blive der.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler, som er indlejret her på side, til at finde den billigste billeje i England. Ved at benytte søgemaskinen kan du på én gang få tilbud fra en bred vifte af biludlejningsfirmaer som Avis, Hertz, Europcar og Sixt, så du nemt kan finde den bedste pris på netop den type bil, du søger.

Er det første gang, du skal køre bil i England? Så bør du tage et kig på vores side om færdselsregler i Storbritannien.

Hvis du efter et par afslappende dage ved poolen eller på stranden trænger til, at der skal ske lidt mere, er der med billeje på Gran Canaria mange muligheder for at tage på spændende hel- eller halvdagsudflugter. Her får du et par af vores bud på vulkanøens mest interessante seværdigheder.

Barranco de Guayadeque

Et oplagt mål for en udflugt, hvor du også kan nå tilbage til solen ved poolen sidst på dagen, er grottebyen Barranco de Guayadeque.

Denne specielle by, som du finder ind mod midten af øen fra østkysten, er et vidnesbyrd om Gran Canaria’s til tider dramatiske historie. Da spanierne i det 15. århundrede indvaderede øen, blev den indfødte befolkning, guancherne, tvunget til at konvertere til katolicismen, tage spanske navne og det der var værre. Nogle valgte i stedet at flygte op i bjergene og boede efterfølgende her i grotter.

Grotterne findes stadig og beboes endnu af efterkommere til guancherne, er omdannet til restauranter eller udlejes. I dag er de dog ofte indrettet efter alle kunstens regler med moderne bekvemmeligheder.

Udover de unikke grotteboliger kan du på vejen derop og fra stedet nyde flotte udsigter og dalen samt havet i det fjerne.

Roque Nublo – hjertet af Gran Canaria

I fugleflugt er der ikke mange kilometer ind til midten af øen, men du bør alligevel være indstillet på at afsætte det meste dagen på grund af de snoede bjergveje, hvis smalle kurver nogle steder kræver fuld koncentration.

Gør du det, kan du for eksempel køre op til et af Gran Canaria’s mest karakteristiske landemærker, Roque Nublo, som ligger i en nationalpark af samme navn. Der er en fantastisk panoramaudsigt deroppe- i klart vejr kan du se helt til Tenerife. Turen op til Roque Nublo midt på øen byder dog undervejs også på mange flotte områder.

Der er en parkeringsplads omkring 20 minutters gang fra toppen. Husk fornuftigt fodtøj, da stien til tider er ret ujævn og stejl. Det er også populært at tage på lidt længere vandreture i området.

Roque Nublo

Roque Nublo. Foto: Adriano Gasparri, Creative Commons.

Du kan finde mere inspiration til udflugtsmål på øens officielle turistbureaus hjemmeside her

Find den billigste billeje på Gran Canaria

Ønsker du at kombinere badeferien med oplevelsesrige udflugter ind på øen, bør du bestille din lejebil hjemmefra. Så har du den største chance for at få den bedste pris og den ønskede bilstørrelse.

Måske foretrækker du at afhente din lejebil ved ankomsten i lufthavnen – hvilket ofte er den mest praktiske løsning – men du kan naturligvis også vælge blot at leje en bil i nogle få dage senere for at tage på udflugt. I de fleste større byer på den populære ferieø findes der således et eller flere biludlejningsfirmaer.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder her på siden, til at sammenligne priser på billeje på Gran Canaria. Søgemaskinen indhenter de bedste tilbud fra en bred vifte af biludlejningsfirmaer såsom Avis, Hertz og Europcar, så du nemt og hurtigt kan finde den billigste bil, som passer bedst til dine behov.

Har du benzin i blodet? Så er den kommende forlystelsespark i det nordlige Spanien nok lige noget for dig. Her vil Ferrari give dig chancen for at opleve nogle af de elementer fra Formel 1 racerløb med mest adrenalinsus.

Hurtigste rutsjebane i Europa

Parken, Ferrari Land, som kommer til at ligge i Catalonien, vil ifølge Ferrari blandt andet byde på Europas højeste og hurtigste rutsjebane døbt ‘Vertical accelerator’. Vover du dig op i denne, vil du opleve en acceleration fra 0 til 180 km/t på bare 5 sekunder og derved blive udsat for en G-kraft på 4,5.

“Accelerationen vil være en hurtigere end en Formel 1 bil”, lyder det fra Marc Gené, en af Ferrari’s Formel 1 testkørere, som også er med i udviklingen af Ferrari Land.

Ifølge Gené er meningen med parkens forlystelser da også netop, at de besøgende skal få mulighed for på egen krop at mærke noget af følelsen af at sidde bag rattet i en fuldblods racerbil. Der vil dog være forlystelser for alle aldre, også familiens mindste medlemmer.

Ferrari har indgået et samarbejde med PortAventura World om at udvikle den nye park i Catalonien i det nordlige Spanien. Der investeres €100 millioner i Ferrari Land, som efter planen skal stå klar 7. april næste forår.

Bestil billig billeje i Catalonien

Rejser du til det nordlige Spanien for at opleve mere end populære Barcelona, er en lejebil i langt de fleste tilfælde den mest komfortable og fleksible måde at komme omkring på. Med en bil kommer du nemt rundt til attraktioner og seværdigheder uden at skulle tænke på køreplaner.

Brug søgemaskine øverst her på siden til at lave en hurtigt søgning efter den billigste billeje i Catalonien. Du kan finde og bestille billeje i alle større byer og lufthavne som for og udvalget inkluderer både store internationale biludlejningsfirmaer som Hertz, Europcar og Sixt, men også mindre lokale spanske udlejere.

Vil du kun se priser fra bestemte udlejere i oversigten, eller er du for eksempel kun interesseret i bestemte bilkategorier, kan du med fordel bruge søgemaskinens filterfunktion til at indsnævre resultatet.

Som vi tidligere har beskrevet her på Billeje.info, har der været stor rift om den nye Ford GT, som kun produceres i 1000 eksemplar. To af de nye supersportsvogne kommer på danske hænder, hvor den tidligere racerkører Jason Watt er en af de udvalgte.

6.500 håbefulde ansøgere til stærk sportsvogn

Ford har via en ansøgningsproces fundet frem til de helt rette ejere af deres kommende stærke sportsvogn med mere end 600 hk. Udvælgelsen har været hård, da der kun vil blive produceret 1000 biler de næste fire år.

Ifølge Ford kan de heldige købere se frem til at sætte sig bag rattet i en Ford GT med en højtydende sekscylindret 3,5-liters EcoBoost-motor med forventet over 600 hk og et karrosseri i letvægtsmaterialet kulfiber.

Med det lave produktionstal kunne den nye Ford GT nemt gå hen blive et samleobjekt, der bliver gemt væk i en garage. Det er dog ikke hvad den amerikanske bilfabrikant selv ønsker, og i udvælgelsen af potentielle købere verden over har man derfor lagt særlig vægt på intentionen om aktivt at bruge superbilen på veje og baner.

Jason Watt lover da også, at danskerne får rig lejlighed til at se i hvert fald den ene af de to Ford GT på dansk jord.

”Jeg føler mig virkelig privilegeret over, at jeg er blevet udvalgt til at blive ejer af den nye Ford GT. Jeg tror, jeg falder rigtig godt ind i den idé, Ford har med den nye GT. At den skal ud at køre på vejene, at folk skal se den. Med mig kan Ford være sikker på, at en hel del danskere får chancen for at få en tur i den, for jeg stiller selvfølgelig op til Sportscar Event for at støtte det gode formål med bilen”, fortæller Jason Watt.

Ford starter produktionen af den nye “superbil” i slutningen af 2016.

Du kan finde mere om de tekniske specifikationer på den legendariske sportsvogn på www.FordGT.com

jason watt

Jason Watt er en af de kommende Ford GT-ejere. Foto: Michelle Francati, Creative Commons.

Prøv en sportsvogn med billeje

Går du med en drøm om at køre i en sportsvogn? Du behøver ikke finde den store tegnebog frem for at udleve drømmen. Adskillige biludlejningsfirmaer rundt om i verden såsom Avis, Hertz og Sixt tilbyder nu til dags et udvalg af eksklusive biler under forskellige navne – heriblandt ofte nogle af de mest berømte sportsvogne.

Avis Biludlejning klar med drømmebiler i Danmark

Prisen for at leje en eksklusiv bil vil naturligvis være højere end ved normal billeje. Til gengæld er der næsten garanti for at det bliver en køreoplevelse, du sent vil glemme.

Udlejning af eksklusive biler er blevet populært de senere år. Nogle benytter muligheden for at sætte prikken over i’et på en særlig dag, f.eks. et bryllup, mens andre udnytter lave priser på billeje i udlandet til at udleve en gammel drengedrøm om at tage på en USA-roadtrip i en ægte muskelbil.

Find den billigste lejebil

Hvad enten du er på udkig efter en unik køreoplevelse eller blot ønsker at finde den billigste lejebil, kan du med fordel benytte søgemaskinen øverst på denne side.

I søgemaskinen fra CarTrawler finder du nemt og hurtigt de billigste priser på billeje i Danmark og resten af verden fra en lang række store og små biludlejningsfirmaer. Brug eventuelt søgemaskinens filterfunktion, hvis du kun vil se biler i en bestemt kategori eller tilbud fra et bestemt firma.

USA’s nationalparker er med god grund ofte at finde øverst på liste over seværdigheder, som turister gerne vil opleve på en bilferie i USA. Ønsker du at nå omkring til så mange af de storslået naturområder som muligt i løbet af ferien, er billeje den bedste løsning.

Storslåede naturoplevelser med billeje i USA

USA har i alt 59 beskyttede områder, som har status af nationalpark. En del af dem findes på Hawaii, i Alaska og andre områder uden for det amerikanske fastland. Det er derfor som regel de 47 parker inden for grænserne af de 48 sammenhængende delstatene i USA, som er målet for en roadtrip med billeje.

Som det ses på kortet i højre side, er der en højere koncentration af nationalparker i det vestlige USA, og det er også her nogle af de mest berømte ligger såsom Yosemite, Yellowstone og Grand Canyon.

Alle nationalparker på én roadtrip

Selvom en lejebil giver dig chancen for at besøge flere nationalparker i løbet af en ferie, er det de færreste som satser på at nå omkring til alle nationalparkerne i USA på én tur.

Yosemite Park

Yosemite Nationalpark. Foto: Conny Liegl, Creative Commons.

Hvor langt skulle du køre for at nå omkring til alle de officielle nationalparker i USA? 23.333 kilometer! Det viser en udregning af den optimale rute, som datalogen Dr. Randy Olson fra University of Pennsylvania har foretaget.

Du skal ifølge udregningen afsætte et par måneder, hvis du vil nå omkring til alle 47 parker til trods for at ruten er udregnet netop for at nå omkring til alle parker på kortest mulige tid.

Der er således nok naturoplevelser i USA til adskillige ferier med billeje, selv hvis du ser flere parker hver gang.

Find den billigste billeje i USA

Som det fremgår af kortet ovenfor, er der nationalparker bredt fordelt udover USA. Det er dog i sær populært at leje en bil i Californien for at kombinere opleveser i berømte storbyer med parker som Yosemite Nationalparkder ligger inden for et par timers kørsel af for eksempel San Francisco.

Brug søgemaskinen her på Billeje.info til hurtigt at finde de billigste priser på billeje i USA. Søgemaskinen fra CarTrawler dækker alle større lufthavne og byer, ligesom den indsamler tilbud fra både store, internationale navne som Avis, Hertz og Enterprise, men også mindre lokale firmaer.

Er det første gang, du skal på bilferie i USA? Så kan du med fordel læse vores guide til færdselsregler i USA

Island er berømt for sin dramatiske og smukke vulkanlandskaber. Udforsker du den enestående ø i lejebil, vil du opdage, at disse byder på et væld af fantastiske vandfald. Herunder får du et lille udpluk af Islands mange vandfald, og inspiration til hvilke du skal besøge med billeje.

Goðafoss – Gudernes vandfald

Udforsker du Islands ved at køre på den berømte ringvej 1, bør du i den nordlige del af øen lægge vejen forbi Goðafoss. Det ligger tæt ved ringvejen og det mere end 30 meter brede, hesteskoformet vandfald, som falder 12 meter, er bestemt et stop værd.

Da lovsigemanden Þorgeir Ljósvetningagoði omkring år 1000 officielt erklærede Island for kristent, siges det, at han efterfølgende smed sine skulpturer af de nordiske guder i vandfaldet.

Dettifoss

Dettifoss. Foto: Neil D’Cruze, Creative Commons.

Dettifoss – Europas vandrigeste

Ligedes i den nordlige del af Island er Dettifoss et af de vandfald, du ikke må gå glip af på en bilferie på Island. Vandfaldet som ligger i Vatnajökull National Park, er med et fald på 44 meter og en bredde på omkring 110 meter Europas vandrigeste fald. I gennemsnit føres 193 kubikmeter vand igennem pr. sekund.

Aldeyjarfoss – søjlebasalt

Er du villig til at forlade ringevejen for en stund, bliver du ved Aldeyjarfoss belønnet med et unikt vandfald. Faldet på 20 meter er omgivet på begge sider af den særpræget søjlebasalt, hvis mørke farve her giver en iøjefaldende kontrast til vandfaldets hvide brus.

Du kan finde en vejbeskrivelse til vandfaldet på den lokale turisthjemmeside her

Aldeyjarfoss

Aldeyjarfoss. Foto: Jaisri Lingappa, Creative Commons.

Skógafoss

Vi er nu nået ned på den sydlige del af øen. Her hører Skógafoss uden tvivl til blandt de mest populære attraktioner, og det er ikke svært at forstå hvorfor.

Vandfaldet ligger ved den tidligere kystlinje, som her med tiden har trukket sig omkring 5 kilometer ind i landet. Skógafoss har et fald på 60 meter og er 82 meter bredt, hvilket gør det til et af de største i Island. Vandets lange fald producerer en konstant dis, som når solen kigger frem giver anledning til smukke regnbuer.

Skogafoss

Skogafoss. Foto: David Lee, Creative Commons.

Vandfaldets popularitet skyldes uden tvivl også den nemme tilgængelighed. Du kan køre lige hertil, og det er en ubesværet, næsten flad gåtur det sidste stykke fra parkeringspladsen hen til faldet.

Svartifoss – det sorte vandfald

Ligesom Aldeyjarfoss i nord er Svartifoss på den sydøstlige del af Island især kendt og beundret for de flotte formationer af søjlebasalt.

De sekskantede søjler ser næsten menneskeskabte ud, men er i virkeligeheden resultatet af en særlig langsom afkølig af lavaen. Eftersigende har søjlerne ved Svartifoss været inspirationskilde til arkitekturen i den kendte Hallgrímskirkja i Reykjavik.

For dig som udforsker Island i bil, er det oplagt at tage dig tid til at se Svartifoss. Det er nemt at køre relativt tæt på. Fra parkeringen er det desuden muligt at tage en mindre vandretur i området ad en sti, som også går forbi et par andre, mindre vandfald.

Dette er blot en håndfuld af de mange spektakulære vandfald, du kan udforske med billeje på Island. Vi har for eksempel ikke omtalt det måske mest berømte af dem alle, Gullfoss, som er inden for forholdvis kort rækkevidde af hovedstaden Reykjavik.

Det er naturligvis ikke kun på grund af vandfaldene, at du skal leje en bil på Island. Med din egen lejebil kan du i ro og mag nyde de mange enestående natur- og kulturoplevelser, der venter rundt om på vulkanøen.

Tips til en ferie med billeje på Island

Bestil billig billeje i Keflavik Lufthavn på Island

Flyver du til Island, er det mest oplagt at bestille en lejebil, som du kan afhente allerede i lufthavnen. Så slipper du for at tænke på offentlig transport og kan i stedet med det samme drage på eventyr.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler her på siden til at finde den billigste billeje i Keflavik Lufthavn, som typisk er den flyene fra Europa lander i. Du kan dog også bruge søgemaskinen til at finde og bestille en lejebil i de andre lufthavne og byer på Island.

Hvis du får for mange søgeresultater, kan du med fordel benytte filterfunktionen. Med den kan du for eksempel vælge kun at se tilbud fra udvalgte biludlejningsselskaber som Hertz, Avis eller et andet kendt brand. Du kan eventuelt også frasorterer alle de biltyper, du ikke er interesseret i.

Malaga beliggenhed midt på Costa del Sol gør den til det ideelle rejsemål for en badeferie i Spanien. Provinshovedstaden er dog også glimrende udgangspunkt for med billeje at opleve de mange andre spændende byer og seværdigheder i Andalusien. Få inspiration til udflugter og tips til at finde den billigste pris på din lejebil her.

Malaga – dejlige strande og meget mere

Lad os starte med strandene, som uden tvivl er den primære årsag til, at Malaga er blevet et af Spaniens mest populære rejsemål.

Byen har 14 kilometer med 16 forskellige strande med gode adgangsforhold og faciliteter. De fleste steder er strandene adskilt fra byens trafik af brede esplanader, som i sig selv indbyder til afslappende slentreture.

Er du til strande tæt ved byens liv, er det strandene La Malagueta, Pedregalejo og San Andrés, du skal gå efter. Foretrækker du mere rolige omgivelser, kan for eksempel Baños del Carmen omkring 4 kilometer fra centrum anbefales.

Der er dog en anden grund end strandene til, at mange vender tilbage til Malaga igen og igen.

Oplev det sydlige Spanien med billeje fra Malaga

Med en lejebil til rådighed har du utallige muligheder for at tage på spændende udflugter til nære og fjerne seværdigheder.

Det kunne for eksempel være en tur til El Caminito del Rey – den genåbnede gangbro med fantastiske udsigter, som tidligere var kendt som “Verdens farligste gangbro”. Der er omkring 60 kilometer fra Malaga.

Et andet oplagt bud på en dagsudflugt er turen til Ronda, hvor du blandt andet kan opleve Spaniens ældste og meget smukke tyrefægterarena.

Besøg Spaniens ældste tyrefægterarena i Ronda

Ronda broen

Den berømte bro, Puente Nuevo, i Ronda. Foto: pani.minister

Andalusien har ikke blot en rig kulturhistorie, som man kan bruge mange ferier på at udforske, her er også smukke naturområder. Et af disse finder du i El Torcal naturpark, som ligger omkring en times kørsel nord for Malaga.

Du kan finde flere ideer til oplevelser i området på det lokale turistbureaus hjemmeside her

Sådan finder du den billigste billeje i Malaga

Det er naturligvis ikke kun for at komme nemt omkring til seværdigheder, at mange ferierejsende bestiller en lejebil i Malaga. Mange flyver således blot til Malaga for at fortsætte til den endelige destination med billeje.

Der er normalt en direkte sammenhæng mellem et rejsemåls popularitet og antallet af biludlejningsfirmaer på stedet. Dette passer også på Malaga, som er den provins i Andalusien som byder på det største udvalg af biludlejere.

Derfor kan det umiddelbart virke uoverskueligt, at finde det bedste tilbud på billeje i Malaga blandt de mange udbydere. Men benytter du søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden, er det ganske let.

Du skal blot angive, hvornår du ønsker at afhente din lejebil og om det skal være i lufthavnen eller byen. Så præsenterer søgemaskinen dig få sekunder efter med en oversigt over de billigste lejebiler

Selvom de større byers ensrettede gader og mangel på parkeringspladser kan sætte ens tålmodighed på prøve, er det ikke til at komme uden om, at den bedste måde at komme omkring på Sicilien er i lejebil.

Benytter du billeje, kan du desuden glæde dig over, at de fleste veje på den italienske middelhavsø er gratis at benytte. Der er dog to undtagelser: Betalingsvejene A18 og A20. Her får du et par tips til, hvordan du får mest ud af din lejebil og betalingsvejene på Sicilien.

Autostrada A20
A20, en af betalingsvejene på Sicilien. Foto: Alphacentauri2007, CC BY-SA 3.0.

Motorveje på Sicilien

Generelt er vejene på Sicilien gode, men standarden varierer dog en del. Motorvejene er således som hovedregel af god kvalitet, mens du ude på de små landveje bør være opmærksom på huller i belægningen. Især efter voldsom regn kan der desuden her være omkørsler på grund af jordskred.

Sicilien er ganske vist kun på størrelse med Jylland, men særligt hvis du begiver dig ind i øens bjergrige indre, skal du være forberedt på, at det kan tage længere tid at komme fra A til B, end man lige tror. Vil du hurtigere frem, er der heldigvis et begrænset, men effektivt netværk af motorveje. På kort og skilte kan du kende disse ved forbogstavet A.

Betalingsmotorvejene er A18 (Messina – Catania) og A20 (Messina – Palermo).

Sådan betaler du vejafgiften

Du får en billet ved indkørslen til betalingsmotorvejen, som du så efterfølgende skal betale ved et anlæg, hvor der er forskellige betalingsmuligheder.

Det går nemmest, hvis du i god tid er opmærksom på, hvilken bane du skal vælge. Nogle baner er reserveret til et BroBizz-lignende system, “Telepass”. Når du kører i lejebil, bør du derfor normalt holde dig til en af banerne mod højre, hvor der er mulighed for at betale kontant. Nogle gange er der også mulighed for at betale vejafgiften med kreditkort. I så fald er den korrekte bane markeret med et blåt skilt, “Carte”.

De aktuelle priser for at køre på A18 (Messina – Catania) og A20 (Messina – Palermo) kan du finde på vejvæsenets egen hjemmeside her (italiensk, kig under “Calcolo Pedaggio”).

Er det første gang, du skal køre bil i Italien, kan du med fordel tjekke vores side med Færdselsregler i Italien.

Udforsk Sicilien med billig billeje

Vil du opleve flest mulig af Siciliens mange natur- og kulturseværdigheder, er billeje det helt rigtige valg. Med din egen bil til rådighed i ferien, har du friheden til at følge dine egne indskydelser og opleve den smukke ø i dit helt eget tempo.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden, til at finde de billigste priser på billeje på Sicilien. Du får hurtigt en prisoversigt som inkluderer de aktuelt bedste tilbud fra både store internationale selskaber som Avis, Hertz og Europcar, men også en række mindre lokale udlejere, som ofte også er stærke på prisen.

Du kan med fordel gøre brug af søgemaskinens filterfunktion, hvis du ønsker at indsnævre oversigten til bestemte biltyper eller udlejere.

Spørg eventuelt din udlejere ved afhentningen af bilen, om brug af betalingsveje er inkluderet i lejen. Dette tilbyder nogle biludlejningsfirmaer, mens du hos andre selv skal betale.

Mangler du ideer til oplevelser i det danske sommerland? Du kunne for eksempel leje en bil og udforske Danmarks skønneste bilrute, som nu viser sig at være 600 kilometer længere end hidtil antaget.

Længere end Tour de France

Naturstyrelsen har lavet den første systematiske opmåling af Margueritruten, som viser, at Danmarks smukkeste bilrute faktisk strækker sig over hele 4.200 kilometer og ikke “kun” 3.600 kilometer som antaget.

Følger du Margueritruten, som således er betydeligt længere end årets Tour de France (3.500 kilometer), vil du komme rundt til nogle af de smukkeste steder i Danmark. Desuden er ruten lagt så du undervejs passerer 200 af landets største og mest spændende seværdigheder.

Nemmere at følge Margueritruten

Vil du en en tur af Margueritruten, som i øvrigt har fået navn efter dronningens yndlingsblomst, er det nu blevet nemmere takket være et nyt kort fra Naturstyrelsen.

“Vi har forbedret Margueritruten på Udinaturen.dk, så kortet nu er 100 procent klar til ferien. Hvad enten man har lyst til at køre en tur ved kysten, over heden eller gennem skoven, har det aldrig været nemmere at få overblik over Margueritruten,” fortæller specialkonsulent Lars Bendix Poulsen fra Naturstyrelsen.

Derudover er der også gjort en indsats ude i kommunerne for at forbedre skiltningen langs landevejene, så det bliver lettere at følge ruten. Man havner for eksempel ikke længere ved nedlagte færgelejer.

Du kan finde det forbedrede kort over ruten, hvis du vil på sightseeing i sommerlandet her: www.naturstyrelsen.dk/margueritruten

Bestil billeje til sommerferien i Danmark

Er vejret ikke ligefrem til at ligge ved stranden, er en biltur ad Margueritruten et godt alternativ. Der er naturligvis mange andre gode grunde til at leje en bil i Danmark.

Vil du gerne finde den billigste billeje i Danmark lige nu? Så brug søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder her på siden. I den får du hurtigt et godt overblik over de aktuelt bedste tilbud på lejebiler fra alle de kendte biludlejningsfirmaer som Hertz, Avis, Sixt og Europcar. Du kan bestille afhentning i stort set alle landets større byer og lufthavne.

Som noget helt nyt giver Avis i Danmark dig nu mulighed for at leje deres såkaldte Prestige biler – eksklusive lejebiler som Porsche Cayenne, Mercedes E-350 Cabriolet og Ford Mustang.

Gør din bildrøm til virkelighed med billeje

Måske leder du efter en luksusbil til et bryllup eller en konfirmation? De fleste brudepar eller konfirmander vil nok ikke sige nej til at blive fragtet frem til den store dag i for eksempel en Ford Mustang Convertible eller en Porsche.

Det nye tilbud fra Avis Biludlejning er dog også en god mulighed for dig, som uden nogen særlig anledning bare ønsker at opleve ægte køreglæde. Nu behøver du således ikke længere venter med nye store biloplevelser til, når du er i udlandet.

Avis Prestige bilerne kan lejes fra Billund og Kastrup Lufthavn. Udvalget af bilmodeller, der findes på disse stationer vil varierer. Bilerne kan kun lejes af kunder med adresse i udlandet (Ford Mustang kan lejes af kunder med adresse i Danmark). Læs mere om Tax free billeje for udlandsdanskere.

Billig billeje i Danmark

Er du på udkig efter en almindelige lejebil i Danmark til en udflugt i sommerlandet, flytning eller … ? I søgemaskinen her på siden finder du priser på lejebiler fra en lang række biludlejere.

Indtast blot hvor og hvornår du ønsker at afhente din bil, så giver søgemaskinen dig hurtigt en oversigt over de aktuelt bedste tilbud.

Brug eventuelt filteret til at indsnævre søgeresultatet, hvis du kun ønsker at se bestemte biltyper eller udlejere.

Der er god fornuft i at leje en bil, hvis du holder ferie i Californien. Både den storslået natur og de mange interessante byer er alle inden for din rækkevidde, hvis du benytter billeje. For at opleve en bestemt attraktion omkring 110 kilometer nord for Los Angeles er det faktisk et must at have en bil.

Den musikalske vej i Californien

Det er nok ikke ligefrem en attraktion, som det er værd at køre en omvej efter. Men skulle du befinde dig i nærheden af Lanchaster, som ligger nord for Los Angeles, kan du opleve en af verdens få musikalske veje.

På en kort strækning af vejen, Honda Civic Musical Highway, har man lavet riller i belægningen. Umiddelbart tror man måske det er en form for fartbump, men når du kører over får de bilens dæk til at “spille” en kendt passage fra operaen William Tell.

Vejen blev oprindeligt brugt i en reklamefilm for Honda Civic i 2008. Men efterfølgende blev de få hundrede meters vejstriber så populære, at de nærmeste naboer klagede over larmen. Kommunen valgte derfor at dækkede striberne igen, men var ikke blinde overfor attraktionens turistværdi. Derfor blev de genskabt længere nede af vejen, hvor der er langt til nærmeste nabo.

Man skal eftersigende helst sænke farten til 35 MPH for at melodien lyder rigtig.

Det berømte bilprogram fra BBC, Top Gear, har tidligere været forbi for at teste den musikalske vej i Californien:

Se den musikalske vej på Google Maps

Mangler du flere ideer til en oplevelsesrig bilferie i det vestlige USA? Så læs for eksempel også om ture på den smukke Highway 1

Finde den billigste lejebil i Californien

Vil du have mest muligt ud af din ferie, kan du allerede hjemmefra sikre dig den billigste billeje i Californien.

Brug søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden. I den få du hurtigt en oversigt over de aktuelt bedste tilbud fra en bred vifte af biludlejningsfirmaer i både lufthavne og byer.

Brug eventuelt søgemaskinens filterfunktion til at indsnævre søgeresultatet. Det kan være nyttigt, hvis du kun vil se priser fra bestemte udlejere eller på bestemte biltyper.

Avis oplever en stigende interesse for miljøvenlige transport og har derfor nu afgivet en ny kæmpeordre på 200 BMW i3 elbiler med navigation.

Fra kikset til cool

El-bilen har gennemgået en rivende udvikling de senere år fra kikset til cool. Den danske Ellert fra slutningen af 1980’erne fremstod for eksempel for de fleste som et noget kikset køretøj, der ikke var et reelt alternativ til den traditionelle bil. Der er dog heldigvis sket meget siden dengang både teknologisk og designmæssigt, og nu er elbiler – med Tesla som det mest kendte eksempel – for alvor ved at blive populære.

Herhjemme har en kombination af blandt andet afgiftsfritagelse og høje benzinpriser givet elbilerne medvind. Det er således ikke længere unormalt at se el- og hybridbiler på vejene, og ladestationer dukker op rundt om i landet.

Rift om nye luksus-elbiler

De mange nye luksus-elbiler, som Avis får leveret henover sommeren 2016, skal især bruges til at imødekomme efterspørgslen på langtidsleje af elbiler fra virksomheder, offentlige institutioner og privatpersoner.

Avis lover sine kunder imponerende rækkevidde, dynamiske køreegenskaber og en nærmest helt lydløse køreoplevelse i de fabriksnye BMW i3, som ved fuldelektrisk kørsel har en rækkevidde på op til 160 km. pr. opladning.

Der er ifølge Avis da også allerede begyndt at komme forhåndsreservationerne på leje af de nye biler, og forventningen er at alle bilerne kommer ud på landevejene at køre i løbet af året.

”Jeg er overbevist om, at særligt offentlige institutioner og virksomheder, fortsat vil se fordelene ved at bruge elbilen som en sund økonomisk og miljøvenlig transportløsning. Med vores seneste indkøb tager vi dermed endnu et vigtigt skridt på vejen mod elbilens gennembrud i Danmark. Månedsprisen vil være på 3.560 kr. inkl. forsikring, og uden nogen form for forudbetaling, for det skal stadig være attraktivt økonomisk at køre elbil på trods af de nye afgifter”, fastslår Lars Dissing, direktør for Avis Biludlejning i Skandinavien.

Bestil billig billeje

Huske at du altid kan finde den billigste billeje fra Avis, Hertz, Sixt plus mange andre store og små biludlejningsfirmaer i søgemaskinen her på siden.

Vælg blot hvor og hvornår du ønsker at afhente din bil, så giver søgemaskinen fra CarTrawler sig hurtigt en overskuelig liste over de aktuelt bedste tilbud på billeje. Brug eventuelt filterfunktionen hvis du ønsker at finde priser på bestemte biltyper.

Ford T blev i sin tid fremstillet i mere end 15 millioner eksemplarer, men det er de færreste af disse, som stadig kører rundt på landevejene. Én Ford T veteranbil kører dog i disse år verden tynd. Et hollandsk ægtepar har således siden 2012 foreløbig kørt mere end 80.000 km i den legendariske bil.

Veteranbil med glorværdig fortid

Ford T har en særlig plads i bilhistorien. Det var med denne model, at Henry Ford revolutionerede bilproduktionen ved for første gang at benytte samlebånd. Bilens popularitet og den effektive produktion gjorde i mange år Ford T til indehaver af rekorden som den mest solgte bil nogensinde.

Udover hjemmemarkedet i USA blev Ford T blev produceret flere steder i verden. I Danmark blev der produceret Ford T’er frem til 1927.

Det var denne model, som var med til at give ikke blot Ford, men selve bilen som transport sit endelige folkelige gennembrud. Det til trods for at man dengang ikke jævnligt kunne få nye versioner. Henry Ford udtalte derimod de berømte ord ”at man kunne få bilen i hvilken farve man måtte ønske, hvis blot det var sort”.

80.000 km i en veteranbil

Det hollandsk par krydse nu verden på kryds og tværs for at samle penge ind til SOS Børnebyerne. Foreløbig har ægteparret i etaper tilbagelagt over 80.000 km i den over 100 år gamle Ford T med kælenavnet Tin Lizzie, som er original med undtagelse af dækkene.

De har blandt andet krydset ned gennem det afrikanske kontinent, på tværs af USA og ned gennem Sydamerika. Her stoppe parret dog ikke, men planlægger at næste etape af eventyret skal være en køretur de næste to år gennem New Zealand, Australien, Indonesien og Indien – over Himalaya til Kina, gennem Mongoliet og tilbage til Holland gennem Centraleuropa.

I videoen herunder fortæller Dirk Regter om de første etaper:

Tag på opdagelse med billeje

De færreste vil nok i dag tage til takke med den (manglende) komfort en Ford T kan tilbyde. Men til gengæld kan mange nok genkende lysten til at drage på opdagelse med en bil på et nyt rejsemål.

Skal du på ferie, er billeje i de fleste tilfælde den ideelle måde at udforske seværdighederne på. Brug søgemaskine her på siden til at finde din næste lejebil. Søgemaskinen fra CarTrawler indhenter de billigste priser fra en bred vifte af biludlejningsfirmaer i hele verden, så du nemt finde det bedste tilbud.

Den gamle kystvej på Madeira hører til blandt de smukkeste vejstrækninger i verden og er i sig selv grund nok til at bestille billeje til ferien på den portugisiske blomsterø.

ER101 Antigua – oplevelser billeje på Madeira

Vejnettet på Madeira er i de senere år blevet moderniseret, og den gamle ER101-kystvej er i et vist omfang blevet afløst af nye moderne veje, som hurtigere bringer dig rundt på øen.

Trods et moderniseret vejnet kommer det dog ofte bag på førstegangsbesøgende på Madeira, hvor lang tid det tager at komme omkring i bil trods øens beskedne størrelse. Det er dog ikke nødvendigvis en ulempe.

En tur på den oprindelige kystvej, som omkranser hele øen, er for eksempel en enestående oplevelse ikke mindst takket være de formidable udsigter og hyggelige landsbyer, du passerer undervejr. Trods enkelte lukkede strækninger, er der stadig rig mulighed for at følge vejen, som følger Madeiras dramatiske kystlinje. Visse strækninger er da også blevet populære udflugtsmål. Følg skilte med ‘ER101 Antigua’.

En del af attraktionen ved at følge den gamle kystvej – særligt på nordøen – er de til tider mange skarpe kurver, smalle passager, stejle stigninger og nedkørsler. Det vil derfor nok først og fremmest være bilens passagerer, som under kørslen nyder godt af de mange skønne udsigter, mens chaufføren må koncentrere sig om vejen. For at lette turen på den populære vej er der dog for eksempel på den populære strækning mellem São Vicente og Porto Moniz indført ensretning, så du ikke skal bekymre dig om modgående trafik.

Der er desuden rig lejlighed undervejs til at holde ind til siden for at nyde omgivelserne og eventuelt slappe af med en frokost i et enestående natursceneri med fri udsigt over Atlanterhavet.

På den sydlige del af Madeira følger ER101 ligeledes kysten nært, men her er landskabet mere blidt og vejen derfor mindre dramatisk. Det er dog til gengæld på denne del af øen, at man finder mange af de mest populære vandreruter på Madeira. Vil du ud for at strække ben, er der således flere steder gode muligheder for at parkere din lejebil og vandre en tur.

Bestil billig billeje på Madeira

Har du en bil til rådighed, er der masser af muligheder for at tage på udflugter til både natur- og kulturseværdigheder på Madeira. Bestil din lejebil allerede hjemmefra, så du fra dag ét kan udforske den smukke ø.

I søgemaskinen her på siden kan du nemt og hurtigt finde den billigste billeje på Madeira fra de forskellige biludlejningsfirmaer på øen. Mange vælger at afhente der bil direkte efter ankomst i lufthavnen, men du kan naturligvis også bestille billeje inde i byen, hvis du for eksempel ikke vil have en bil hele ferien.

I næsten syv årtier har Land Rover’s Defender-model været en af eventyrenes foretrukne biler til offroadkørsel, men til januar er det slut. Da vil Land Rover sende Defender på pension og lukke ned for produktionen i England. Tiden er løbet fra det gamle ikon.

Den ultimative off-roader

Når den sidste Defender ruller af samlebåndet i begyndelsen af 2016, er det uden tvivl til stor fortrydelse blandt mange Land Rover-entusiaster rundt om i verden, som stadig håber, at der vil komme en efterfølger i samme stil.

Land Rover begrunder pensioneringen af Defender-modellen med, at tiden er løbet fra selskabets flagsskib. Modellen er sakket bagud i forhold til nutidens sikkerhedskrav og miljølovgivning.

Selvom Land Rover de senere år har lanceret flere specialudgaver af Defender-modellen med mere ekstraudstyr i kabinen, har modellen været kendt for at være meget minimalisktisk udstyret i forhold til komfort, særligt sammenlignet med mange af nutidens populære SUV-modeller.

Det forventes da også, at efterspørgslen på SUV-biler på verdensplan vil stige de kommende år. Men iagttagere tror det bliver svært at re-lancere Defender-modellen, da mange stadig vil forbinde den med den oprindelige lidt primitive udgave. Desuden har Land Rover allerede modeller som Evoque og Range Rover i deres sortiment, hvor komfort og off-road-egenskaber allerede er kombineret.

Lej en firehjulstrækker

Skal du på bilferie et sted, hvor asfalten måske slipper op, eller vil du bare gerne have en bil med god plads? Så har du hos mange biludlejningsselskaber mulighed for at leje firehjulstrækkere og SUV’er.

Brug søgemaskinen her på siden til at finde din næste lejebil. Søgemaskinen fra CarTrawler giver dig hurtigt et overblik over de bedste priser, og du kan vælge kun at få vist bestemte biltyper – for eksempel SUV.

Læs mere om firehjulstrækker lejebiler hos CarTrawler

I 2017 er det slut med produktionen af den amerikanske muskelbil Dodge Viper. Det er blevet afsløret i forbindelse med forhandlinger mellem producenten, Fiat Chrysler Automobiles, og den amerikanske motorindustris fagforening. Der skal således i fremtiden ikke produceres biler på fabrikken i Detroit, hvor 80 medarbejdere hidtil har håndbygget hver eneste Dodge Viper.

Ikke flere hug fra slangen

Den første udgave af Dodge Viper blev præsenteret som en konceptbilved en bilmesse i USA i 1989 og begejstrede sportsvognsentusiasterne. Bilen blev derfor sat i produktion og kom på gaden et par år senere.

Chrysler var på det tidspunkt mest kendt for at producere fornuftige og lidt kedelige bilmodeller henvendt til familier. Den nye Dodge Viper var dog det helt modsatte med en voldsom motorkraft, baghjulstræk og krævende, direkte føling med vejen. Særligt i de første modeller var al komfort skåret væk og trods moderniseringer i de nyeste modeller, er Dodge Viper aldrig blevet mainstream.

Chevrolet’s Corvette der findes i forskellige mere “civiliserede” udgaver, som menigmand kan tæmme, har været anset for Viper’ens nærmeste konkurrent. Men Dodge Viper som selv for rutinerede racerkørere var krævende, opnåede aldrig samme høje salgstal og måtte allerede i 2010 indstille produktionen på grund af økonomiske problemer hos Chrysler. Den fik dog comeback i 2013, men salgstallene har ikke været imponerende og sidste år blev der kun solgt 714.

Fans håber, at Fiat Chrysler afslører en ny efterfølger til den nuværende Viper-model, men det tyder ind til videre mest på, at slangen har hugget for sidste gang.

Læs mere om Doge Viper på den officielle hjemmeside her

Lej en sportsvogn

Drømmer du om at sætte dig bag rattet i en ægte sportsvogn eller luksusbil? Mange biludlejningsfirmaer – herunder Hertz, Avis og Sixt – har nu til dags et sortiment af eksklusive lejebiler, heriblandt sportsvogne som Porsche, Aston Martin, Lamborghini og Tesla Model S.

Hvad enten du er på udkig efter en unik køreoplevelse eller blot den billigste billeje, kan du finde din næste lejebil i søgemaskinen her på Billeje.info. Indtast blot hvor og hvornår du ønsker at afhente din bil. Så finder søgemaskinen de aktuelt bedste tilbud fra en lang række biludlejere.

Skal du leje en bil, overvejer du måske om det er nødvendigt at bestille en GPS. Her får gode grunde til, at du bør vælge billeje med en GPS.

Er der GPS i min lejebil?

Det første spørgsmål du nok stiller dig, er om en GPS følger med din lejebil. Nu til dags findes der bilmodeller med navigationssystemer indbygget i instrumentbrættet, men generelt gælder det for billeje at GPS’er skal bestilles som ekstraudstyr med mindre du bestiller en af de eksklusive bilklasser.

Det næste spørgsmål er så: Har jeg overhovedet brug for en GPS? Herunder får du en række grunde til, at du bør overveje at bestille en GPS sammen med din lejebil.

Fordele ved billeje med GPS

  • Find vej: En indlysende grund til at bestille en GPS sammen med din lejebil er, at det gør det nemt at finde vej.
  • Billigere at leje: Medmindre du allerede ejer en GPS med opdaterede kort for dit rejsemål, er det næsten altid billigst at leje. Få eventuelt personalet til at hjælpe dig med at indstille enhedens sprog til dansk.
  • Forlad alfarvej: En GPS gør det lettere at bevæge sig væk fra hovedfærdselsårene uden frygt for at fare vild. Det kan både være en mulighed for at undgå trafikpropper og for at finde de ukendte perler, som andre rejsende går glip af.
  • Find nærmeste faciliteter: Udover at kunne vise vej kan en GPS også vise dig til nærmeste tankstation, restaurant, hotel osv. Det gør det lettere at tage på en fleksibel rejse, hvor du ikke på forhånd skal planlægge alt.

Du tænker måske, at du kan nøjes med GPS-funktionen i din smartphone til at finde vej. Det kan du i princippet godt, men rejser du i udlandet, skal du dog være opmærksom på at funktionen i de fleste tilfælde kræver dataforbindelse. Det kan derfor blive en dyr fornøjelse at bruge mobilen som GPS, hvis du benytter din normale abonnements udlandstakst.

Bestil billig billeje med GPS

Hos stort set alle biludlejningsselskaber kan du bestille lejebiler med GPS og andet valgfrit ekstraudstyr som for eksempel barnesæder. Når du benytter søgemaskinen her på siden, er det nemt at finde de bedste tilbud på billeje fra både store og små biludlejere og samtidig let at finde en lejebil med det ekstraudstyr du ønsker.

Skal du på bilferie, bør du måske undgå landene vist med rødt på nedenstående kort. Kortet er en grafisk repræsentation af antallet af trafikdræbte per 100.000 indbyggere per år.

Danmark et af verdens sikreste lande

Danske billister kan glæde sig over, at Danmark ifølge opgørelsen fra WHO er i top 5 over verdens sikreste lande med kun 3 dræbte per 100.000 indbyggere. I samme sikre ende på listen ligger Norge og Sverige (lej en autocamper i Sverige fx.), mens bunden hovedsageligt udgøres af lande, som næppe foreløbig bliver store rejsemål.

Eritrea som ifølge WHO har 48,4 trafikdræbte per 100.000 er det farligste land at færdes i trafikken. Ligeledes er der næppe mange som for tiden rejser på bilferie i Libyen og Irak, men de to populære rejsemål Thailand og Sydafrika lægger dog også i den dårlige ende af listen.

Kend færdselsreglerne på dit rejsemål

Som det ses på kortet fra The Telegraph er de fleste populære rejsemål dog kendetegnet ved sikker trafik. Alligevel er det altid en god ide at sætte sig ind i de lokale færdselsregler, også hvis du blot skal rejse i Europa.

Udover regler, som er vigtige i forhold til at begå sig sikkert i trafikken, kan det også betale sig at kende til regler for for eksempel parkering og miljøzoner, hvis du vil undgå en ærgerlig regning.

Tag et for eksempel et kig i vores vejledninger om færdselsregler i USA. Du kan også finde links til andre lande på forsiden.

Det danske sommervejr har i år fået mange til at søge mod syden sol. Mallorca er stadig et af danskernes favoritrejsemål, og en ny undersøgelse viser, at den spanske middelhavsø har de billigste dagligvarer.

Billigt at gå på indkøb på Mallorca

Det er Spies som har bedt deres guider på ni populære rejsemål om at fylde en indkøbskurv med bestemte varer.

“På Mallorca blev der handlet ind i supermarkedskæden Mercadona. Hvor 10 udvalgte dagligvarer koster 233,90 kr. i et dansk supermarked, slipper man med 118,25 kr. på den populære spanske ø”, siger Torben Andersen fra Spies.

Resultatet af den lille prisundersøgelse:

  1. Mallorca – 118,25 kr.
  2. Egypten (Hurghada) – 132,68 kr.
  3. Gran Canaria – 149,05 kr.
  4. Tyrkiet (Side) – 154,10 kr.
  5. Grækenland (Kreta) – 157,30
  6. Tenerife – 160,60 kr.
  7. Portugal (Madeira) -168,40 kr.
  8. Bulgarien – 182,35 kr.
  9. Cypern – 187,05 kr.
  10. Danmark – 233,90 kr.

Guiderne foretog ifølge Spies i flere tilfælde deres indkøb tæt ved eller i turistområder. Har du for eksempel en lejebil til rådighed, kan du ofte spare yderligere ved at søge lidt længere væk for at handle, hvor de lokale selv køber ind.

Læs om ny færdselslov på Mallorca

Bestil billig billeje på Mallorca

Ifølge Spies vil 70 procent af deres gæster bo i lejlighed, da det giver en større frihed til blandt andet at selv lave mad. Supplerer du din ferie med billeje, kommer du ligeledes ikke blot nemt omkring til seværdigheder og strande, men kan også nemt bringe dine indkøb hjem fra hele øen.

I søgemaskinen her på siden kan du hurtigt finde den billigste billeje på Mallorca

Trænger du til et afbræk fra det hektiske storbyliv i Rom, skal du blot køre omkring 60 kilometer mod syd for at opleve en af verdens smukkeste have. Her hersker en fredfyldt, eventyrlig atmosfære og roen vil med garanti sænke sig over dig i de smukke omgivelser.

Ninfas botaniske have

Ninfas botaniske have er bygget på ruinerne af den middelalderby, som i løbet af det 17. århundrede gradvist blev forladt på grund af malariaen, der fulgte med da sumpe i området bredte sig. Det var først i starten af 1920’erne, at der igen blev gjort en indsats for at genrejse Ninfa.

Gelasio Caetani fra den adelige familie, der købte området i helt tilbage i 1298, renoverede et par af byens bygninger for at brug dem som sommerresidens og begyndte samtidig at plante forskellige plantearter, som han havde hjembragt fra rejser i udlandet. Planterne trivedes godt i det lune, fugtige klima og senere færdiggjorde Lelia Caetani haven og gav den det storslået udtryk, som du kan nyde den dag i dag.

Haven er med rette blevet beskrevet som både en af Italiens bedst bevarede hemmeligheder og mest romantiske haver.

Kun åbent få dage om året

Siden Lelia Caetani’s død i 1977 har en fond, Fondazione Roffredo Caetani, stået for havens drift og bevarelse. For at beskytte naturen i den botaniske have er der kun åbent bestemt dage i løbet af året. Normalt betyder det, at der er åbent en bestemte weekender fra april til november.

Alle besøg i Ninfas botaniske have sker i guidede grupper på rundture, der normalt varer en times tid.

Du kan finde information åbningstider m.m. på den officielle hjemmeside for fonden, der driver haven her

Bestil billeje i Italien

Ligesom der er begrænsede åbningstider i haven, er der ikke gode transportforbindelser med offentlig transport. Det er derfor nemmest at komme dertil, hvis du har din egen lejebil.

Brug søgemaskinen her på siden til at finde billig billeje i Italien. Søgemaskinen finder hurtigt de bedste tilbud fra en lang række forskellige biludlejningselskaber i alle større byer og lufthavne.