Færdselsregler i Kroatien

Skal du benytte billeje i Kroatien? Så er det en god idé på forhånd at sætte dig lidt ind i de lokale færdselsregler og kutymer for at undgå ærgerlige bøder eller uheld. Herunder finder du derfor oplysninger om færdselsregler, betalingsveje med mere i Kroatien.

Kroatien vej
Foto: David Bailey, CC BY-SA 2.0.

Hvilke færdselsregler bør jeg være opmærksom på i Kroatien?

Kroatien har de sidste par årtier postet mange penge i at modernisere og udvide vejnettet. Der er for eksempel nu motorvejsforbindelser mellem Zagreb og Pula, Rijeka, Zadar og Split ude ved kysten og Varazdin i det indre af landet. Det er derfor nemt og komfortabelt at komme rundt i stort set hele landet med billeje, hvilket desuden er den bedste mulighed for at udforske de berømte seværdigheder og naturområder i dit eget tempo.

Du kan komme hurtigt omkring takket være motorvejene, men det kan dog også varmt anbefales at følge nogle af de mindre landeveje. En af de smukkeste ruter i Kroatien er for eksempel kystvejen (D8) fra Rijeka til Dubrovnik, der af nogle sammenlignes med den berømte Highway 1 mellem San Francisco og Los Angeles i Californien. En lejebil giver dig også friheden til at besøge nogle af de landsbyer, som ellers kan være svære at nå til, hvis du er henvist til at benytte offentlig transport. Vær blot forberedt på at gaderne i afsides landsbyer ofte ikke er asfalterede og til tider ret snævre, så det kan betale sig at køre forsigtigt og være indstillet på at skulle bakke ved modkørende trafik.

De grundlæggende færdselsregler i Kroatien er de samme, som du kender fra Danmark. Det vil sige, at man for eksempel kører i højre side, skal benytte sele, ikke må tale i håndholdt mobiltelefon og at man højest må køre 50 km/t i byen. Der er dog nogle enkelte regler og forhold, som adskiller sig fra de danske.

Plitvice nationalpark i Kroatien shutterstock_128818393
Plitvice nationalpark, bare en af de mange seværdigheder, du kan opleve med billeje i Kroatien.

Hastighedsgrænser

På landeveje er hastighedsgrænsen som udgangspunkt 90 km/t, mens du på motorveje må køre 130 km/t. Bemærk at der i i Kroatien gælder særlige hastighedsgrænser for bilister under 25 år, som således maksimalt må køre 80 km/t på landevej og 120 km/t på motorvej.

Ifølge FDM bør du sætte hastigheden ekstra meget ned ved vådt føre i Kroatien, da nogle af vejene har en tendens til at blive meget glatte.

Selvom de lokale ikke altid har den store respekt for hastighedsgrænserne, kan det anbefales at holde sig på den rigtige side af disse grænser, ikke mindst fordi det kroatiske færdselspoliti er kendt for at være meget aktive i turisthøjsæsonen. Bliver du stoppet af politiet, skal du være forberedt på, at de har lov til at opkræve betaling for bøden på stedet. Har du ikke kontanter på dig, er det dog også muligt at betale på et posthus eller i en bank inden for 8 dage. Vælger du denne løsning, har politiet ret til at konfiskere dit pas indtil bøden er betalt.

Vejafgifter og betalingsveje

Der opkræves betaling for kørsel på motorveje (og for at benytte visse tunneller og broer). Du får en billet fra en automat ved indkørslen til motorvejen (smid den ikke væk!), som du afleverer igen ved frakørsel af motorvejen. Her kan du betale med kreditkort eller kontant i form af kroatiske kuna eller euro. Du kan finde en prisliste over alle betalingsvejene på den officielle hjemmeside for de kroatiske motorveje her.

Krydse grænsen til Bosnia-Herzegovina og Montenegro?

De fleste biludlejningsfirmaer i Kroatien tillader, at man krydser grænsen til Bosnia-Herzegovina og Montenegro i sin lejebil. Har du planer om dette, bør du dog først forhøre dig hos din udlejer om der eventuelt så gælder særlige betingelser i forhold til forsikring osv.

Forbehold
Ovenstående informationer om færdselsreglerne i Kroatien omfatter ikke alle elementer af den kroatiske færdselslov, som adskiller sig fra den danske. Vi må desuden tage forbehold for fejl og ændringer, da færdselslove jævnligt opdateres. Er du i tvivl om noget, kan du eventuelt spørge efter yderligere information ved afhentningen af din lejebil i Kroatien.

Har du i øvrigt spørgsmål om at benytte billeje i udlandet, vil vi anbefale vi dig at læse vores udførlige og populære side med ofte stillede spørgsmål (FAQ) igennem.

>> Find den billigste lejebil << Find Billeje her -- data-src=