Motorvej i Spanien

Skal du leje bil i Spanien i år, er der en lille, men vigtig detalje, der er god at kende til, inden du kører afsted i din lejebil. Spanske myndigheder har nemlig i år indført en lille, men synlig ændring i trafiksikkerhedsreglerne, som du forhåbentlig aldrig får brug for, men som godt kan give anledning til lidt undren, når du støder på den i handskerummet.

Se her, hvordan du skal bruge den nye V16-nødblinklygte, og hvad den betyder, næste gang du skal leje en bil i Spanien.

Advarselstrekant i vejside
Advarselstrekanten er snart fortid i Spanien.

Trekant udskiftet med lygte

Siden 1999 har det været et lovkrav i Spanien at have advarselstrekanter liggende i bilen, klar til at blive stillet op, hvis du får motorstop eller punkterer på vejen. Det har været sådan så længe, både i Spanien og herhjemme, at de fleste af os nok bare forventer, at det også er en del af udstyret i en lejebil.

Men fra 1. januar 2026 er det anderledes, hvis du benytter billeje i Spanien. De spanske trafikmyndigheder (DGT) har indført et nyt krav: Alle spansk-indregistrerede biler skal nu i stedet have en såkaldt V16-lygte. Det er en lille, gul nødblinklygte, der kan sættes på bilens tag og ses hele vejen rundt.

Bedre sikkerhed ved nødstop

Baggrunden for at de traditionelle advarselstrekanter skal udskiftes handler om sikkerhed for billisten. Hver gang man skal ud af bilen for at stille advarselstrekanten op i siden af en travl motorvej, er det forbundet med en vis risiko for at blive ramt af forbikørende trafik. Med V16-nødblinklygten kan du blive siddende i bilen, mens du venter på hjælp og samtidig gøre andre bilister opmærksomme på, at der er noget galt.

Du behøver således ikke stå ud af bilen for at montere lygten, men kan blot rulle vinduet ned. Lygten, som blinker i 360 grader, sættes blot på taget (magnetisk). Nogle modeller af nødblinklygter har en indbygget GPS-funktion, som ved aktivering sender positionen til de spanske vejmyndigheder, Dirección General de Tráfico. Det betyder dog ikke, at der automatisk kommer vejhjælp. Det skal du normalt stadig selv tilkalde.

Hvad betyder det for dig, når du lejer bil i Spanien?

De nye regler i Spanien og udskiftningen af advarselstrekanter med nødblinklygte, er som udgangspunkt ikke noget, der kræver noget af dig. Det er biludlejningsfirmaernes ansvar at sørge for, at deres biler lever op til de gældende regler. Bemærker du, at der ikke ligger en af de nye V16-nødblinklygter i handskerummet på din lejebil, kan du dog godt spørge udlejeren til det.

De fleste udlejningsselskaber i Spanien har dog allerede været i fuld gang med at udstyre deres biler med de nye V16-nødblinklygter. Fordi de har millioner af lejebiler, er det dog en process, der tager tid. I denne overgangsperiode, kan du derfor godt opleve at få en lejebil og finde de traditionelle advarselstrekanter i bagagerummet i stedet for en nødblinklygte i handskerummet.

Gælder det også, hvis du kører til Spanien i en udenlandsk lejebil?

Hvis du starte bilferien med at hente en billig lejebil i Flensborg eller et andet naboland, inden turen går videre sydpå til Spanien, behøver du ikke en nødblinklygte. Den nye regel gælder nemlig kun biler, der er indregistreret i Spanien.

Har du lejet din bil uden for Spanien, hvad enten det for eksempel er i Flensborg i Tyskland, i Frankrig eller et andet europæisk land, kan du blot kører du igennem eller ind i Spanien som en del af din kør-selv-ferie, er du ikke omfattet af kravet om en V16-lygte. Her er de gamle advarselstrekanter fortsat helt lovlige at have som det eneste.

Find den bedste pris på din lejebil i Spanien

Brug søgemaskinen her på siden til at sammenligne priser fra de mange forskellige biludlejningsfirmaer i Spanien på præcis den type bil, du har brug for. Det er den nemmeste og hurtigste måde at finde den billigste billeje til din næste ferie.

Har du spørgmål til billeje i udlandet? Så tjek vores FAQ – ofte stillede spørgsmål om billeje

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *