1. Søg priser
2. Bestil
3. Bekræft
4. Odrebekræftelse
Sammenlign priser fra mere end 500 biludlejningsfirmaer blandt andet

Flere danskere rejser til Portugal

Den seneste opgørelse fra Portugals nationale Turistbureau viser, at flere danskere rejser til Portugal og samtidig bruger flere penge under opholdet. Vil du have mest muligt ud af din ferie i Portugal? Så læs her, hvorfor du bør leje en bil.

Vej Portugal

Hold ferie i eget tempo og udforsk de smukkeste dele af Portugal med billeje. Foto: ddzphoto, Creative Commons.

 

Over en million danske overnatninger

Til rejsemediet Standby.dk oplyser Stig Sommerfeldt Kaspersen, chef i Danmark for Turismo de Portugal, at antallet af danske overnatninger sidste år lå på 560.000. Det er en stigning på 13 procent sammenlignet med året før. Men det reelle antal er dog formentlig betydeligt højere, formentlig over en million, da den officielle overnatningsstatistik kun medregner overnatninger på hoteller, der har en hvis størrelse og standard.

Danske ferierejsende som vil opleve Portugal, kan i disse år nyde godt af gode flyforbindelser hertil fra Danmark. Du kan således flyve til både den portugisiske hovedstad, Lissabon, til Faro på Algarvekysten og Porto i nord. Vil du opleve mest muligt af det smukke land, er det oplagt at benytte billeje – især hvis du vil besøge steder, der ligger lidt væk fra alfarvej.

Bil

Du bestemmer selv feriens tempo, når du har en lejebil.

 

Oplev mere af Portugal med billeje

Uanset om du flyver til Lissabon, Porto eller Faro, vil der være et bredt udvalg af biludlejningsselskaber i lufthavnen. Vil du have en lejebil til rådighed fra starten af ferien, er det mest praktiske da som regel også at bestille billeje med afhentning i ankomstlufthavnen. Så slipper du helt for at skulle være afhængig af offentlig transport.

Er du på en weekendferie i Lissabon eller Porto, giver det måske ikke så meget mening at leje en bil. Men hvis du har flere dage til rådighed eller primært er rejst til Portugal for opleve stemningen rundt om i de mindre, mere landlige byer, hvor livet stadig går sin stille gang, er en lejebil til gengæld ofte det eneste rigtige. Ligesom herhjemme er den offentlig transport i Portugal ofte begrænset, når man kommer lidt væk fra de mest populære byer. Har du derimod din egen bil, kan du let udforske de mange interessante byer og seværdigheder, som andre turister måske går glip af.

I Algarve er billeje for eksempel en chance for at kombinere strandlivet ved kysten med oplevelsesrige udflugter ind i baglandet. Er du derimod rejst til den modsatte ende af landet, kan du leje en bil i Porto for at køre en flot tur ad vejen gennem Douro-dalen, der ifølge biludlejningsselskabet Avis byder på verdens bedste køreoplevelse.

Eftersom der er flyforbindelser til Danmark fra både det nordlige, sydlige og centrale Portugal, er det naturligvis også en oplagt mulighed at benytte såkaldt “one-way” billeje. De fleste biludlejningsselskaber tilbyder således, at du kan afhente og aflevere din lejebil i forskellige lufthavne. Det kunne eventuelt være en chance for at køre den smukke strækning fra Lissabon ned til Faro med billeje.

Sådan finder du den billigste lejebil i Portugal

Stort set alle de store biludlejningsselskaber er tilstede i Portugals internationale lufthavne og byer, så det er sjældent noget problem at finde et køretøj, der passer til ens behov. Det er dog alligvel altid en god ide at bestille billeje i Portugal hjemmefra.

Det kan du hurtigt og sikkert gøre i søgemaskinen øverst her på siden. Søgemaskinen fra anerkendte CarTrawler samler de aktuelt bedste tilbud fra Avis, Hertz, Europcar, Sixt og mange andre i en overskuelige oversigt, så du nemt kan finde den billigste pris. Ved at bestille hjemmefra er du desuden sikker på, at der står en bil klar til dig ved ankomst, så du ikke skal spilde tid på det.

Er det første gang, du skal på bilferie i Portugal? Så bør du læse om færdselsreglerne i Portugal.

Tags: 

Ingen kommentarer endnu.

Skriv kommentar