Lej en elektrisk cykel med Hertz billeje

Hertz Biludlejning har efter en succesfuld lancering af el-cykeludlejning i London besluttet at udvide ordningen til Spanien. Fremover vil man således kunne udover lejebiler, også finde el-cykler i Hertz sortiment i Granada, Almería, Alicante, Valencia, Pontevedra, Álava, Barcelona og the på Mallorca og Formentera.

“Vi glæder os meget til at introducere vores el-cykeltilbud i Spanien efter den succesfulde lancering i London, og give kunderne mulighed for at udforske turistdestinationer tæt ved havet og på landet på en spændende måde. Vi forsøger altid at give vores kunder en bred vifte af transportløsninger. Med de el-drevne cykler kan kunderne komme længere omkring end til fods eller med traditionelle cykler,” siger Michel Taride, præsident for Hertz International.

Lej en elektrisk cykel med Hertz billeje

Nu er det ikke kun billeje Hertz står for. man kan nu som et nyt koncept også leje en elektrisk cykel. Foto: selftrading

 

El-cyklerne, som kan lejes fra 24 euro per dag, kan køre op til 25 km/t og har en rækkevidde på 85 kilometer. Når man lejer en el-cykel følger der en hjelm og sikkerhedsvest med, ligesom man tilbydes en instruktion i brugen af cykel.

El-cyklerne er en god mulighed for at nemt at kunne bevæge sig lidt uden for bymidten, men skal nok mest ses som et alternativ til den traditionelle cykeludlejning. Det vil i mindre grad være et alternativ til billeje, der trods alt byder på flere fordele som selv en el-cykel ikke kan konkurrere med. Hertz, verdens største biludlejer, har dog også på det seneste introduceret forskellige miljøvenlige lejebiler i sin flåde for kunder der søger et grønt alternativ, men som ikke er klar til at opgive lejebilens komfort.

Læs mere om el-cyklen som Hertz udlejer på producenten, Swiss Flyers, egen hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *