Vil du have mest muligt ud af din tid i USA, bør du benytte billeje. Ikke alene er en lejebil den mest komfortable og økonomiske måde at komme omkring på i det store land. Billeje giver dig den højeste grad af frihed og fleksibilitet på en kør-selv ferie i USA, men hvilken type bil skal du vælge?

Udbuddet af lejebiler i USA er stort, men det kan godt betale sig på forhånd at overveje hvilken bil, som passer bedst til dine behov. Dit valg afhænger naturligvis også af om du blot er udkig efter den billigste pris, en rummelig bil eller noget unikt. Herunder får du lidt tips til at finde den optimale lejebil i USA.

Ford Mustang

Her ses Fastback-udgaven af den helt nye Ford Mustang. Foto: Ford Motor Company A/

Lejebiler til par eller solorejsende

Har du ikke brug for en stor bil, er det oplagt at kigge i ‘Økonomi’ eller ‘Kompakt’ klassen af lejebiler.

I denne størrelse er for eksempel en Ford Focus med plads til 5 personer og god plads til to tasker/kufferter et oplagt bud på en lejebil, hvis et par skal på en længere bilferie, hvor det er rart med lidt god plads i bilen.

Det er værd at være opmærksom på, at udsagnet “alt er større i USA” også gælder bilerne. Derfor vil du ofte finde større biler i Økonomi / Kompakt klassen i USA, sammenlignet med når du benytter billeje i Europa.

En single- eller parferie i USA er naturligvis også en ideel mulighed for at gøre noget særligt ud af selve køreoplevelsen. De fleste større biludlejningsfirmaer har et udvalg af eksklusive bilmodeller som for eksempel Ford Mustang og andre muskelbiler. Der er gangske vist mindre plads til bagagen, men der er næsten garanti for en uforglemmelig køreoplevelse.

Tre fantastiske roadtrips med billeje i USA

Route 66 i USA

Følg Route 66 med billeje fra Los Angeles. Foto: Randy Heinitz, Creative Commons.

Den bedste lejebil til familieferie i USA?

Skal du på kør-selv ferie med hele familien, er plads naturligvis afgørende. Både til jer selv og til alt bagagen.

De fleste af modellerne i Standard / Mellemstørrelse klassen vil være passende. Men for en lidt større familie eller hvis I gerne vil have god komfort og ikke mindst plads, kan det dog også anbefales at kigge på bilerne i SUV-klassen. I denne klasse finder du store rummelige biler som Chevrolet Equinox, Ford Explorer og Chevrolet Traverse.

Lejebiler med plads til større grupper

Søger du en bil, der er passende til en rejse med en større grupper? Så er det nok i Minivan klassen, du skal kigge.

Her finder du blandt andre Dodge Caravan og Chrysler Town med 7 sæder. Ligeledes er en model som Chevrolet Traverse et godt bud. Den har et sæde mindre end de førnævnte, men til gengæld mere plads til bagagen.

Find den billigste billeje i USA

Er du klar til at finde den perfekte lejebil i USA? Brug søgemaskinen her på siden, hvor du på én gang kan søge blandt hundredevis af biludlejningsfirmaer og et stort udvalg af biltyper. Søgemaskinen fra CarTrawler dækker alle større lufthavne og byer i USA.

Du kan med fordel benytte filterfunktion i venstre side til at indsnævre søgeresultatet, hvis du kun vil se biler af en bestemt type eller fra udvalgte udlejere.

Du kan finde mere inspiration til din bilferie her på hjemmesiden og god råd om at køre bil i USA. Inden du rejser hjemmefra er det for eksempel en god ide at læse om færdsesregler i USA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *