, Jeeps er populære lejebiler i USAJeep Liberty - sammenlign priser på billeje og lej en billig Jeep på Billeje.info. Foto: Jeremy Burgin

Komfortable SUV-biler oplever disse år en stigende popularitet, hvilket også kommer til udtryk i biludlejningsselskabernes flåder. I 2015 (frem til oktober) var Jeep det bilmærke, som solgte flest biler til biludlejningsselskaber i USA. 80.000 nye Jeeps — svarende til over 11 procent af mærkets totale antal i USA – blev således solgt til biludlejere ifølge en ny rapport.

Jeep klart i front hos biludlejerne

Ifølge rapporten som Wall Street Journal har fået adgang til steg Jeep-salget til biludlejninssselskaberne i USA i årets 10 første måneder med næsten 57 procent sammenlignet med samme periode året før. Det bringer det amerikanske bilmærke foran alle andre bilmærker, som typisk indkøbes som lejebiler i USA.

Efter Jeep havde Kia med 39 procent den næststørste vækst i 2015, mens Ford, Toyota og Hyundai må dele tredjepladsen med en vækst på 17 procent ifølge rapportens opgørelse.

Traditionelt har nogle bilproducenter set salget til biludlejningsselskaber som et tveægget sværd. Det kan være en effektiv måde at øge kendskabet til et bilmærke, men samtidig kan man risikere at skade mærkets brugtsalgsværdi og anseelse. Nogle fabrikanter har derfor bevidst valgt ikke at sælge til biludlejningsselskaber.

Store biludlejningsselskaber som Enterprise Rent-A-Car og Hertz har i år købt 6,2 procent flere biler i 2015 sammenlignet med 2014. Samlet set udgør lejebiler omkring 11 procent af det totale salg af personbiler og varevogne i USA.

Lej en SUV i USA

Skal du på en rejse i USA, er billeje i langt de fleste tilfælde den bedste måde at komme omkring på. Med din egen lejebil slipper du får at bekymre dig om offentlig transport, som ikke er på niveau med det, vi kender fra Europa. Desuden giver en lejebil dig bedre mulighed for at nå rundt til alle seværdigheder i dit eget tempo.

Det er ikke uden grund, at det er populært at leje en SUV i USA som for eksempel en Jeep. Denne biltype er rummelig med god plads til både passagerer og bagage, samtidig med den har køreegenskaber, der passer til lidt af hvert.

Ønsker du at finde den billigste pris på billeje i USA? I søgemaskinen øverst her på siden kan du nemt og hurtigt få en oversigt over de bedste tilbud fra en bred vifte af biludlejere i USA. Brug eventuelt filterfunktionen hvis du kun vil se priser på for eksempel store lejebiler.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *