Dacia er en rumænsk bilproducent, der er kendt som et billigt alternativ til Renault eftersom Dacia primært baserer sine biler på ældre Renault-teknologi og materialer. Dacia er derfor ikke kendt for innovative bil, men har med sine prisvenlige modeller alligevel solgt godt også uden for hjemlandet.
Historie
Dacia åbnede deres første fabrik i 1968 nær Pitești da Ceausescu stadig regerede i Rumænien. Fra grundlæggelsen indgik Dacia i et tæt samarbejde med Renault og de første biler Daica producerede fra den nye fabrik, var en Renault 8, som dog blev kaldt Dacia 1100. I 1969 kom den første originale Dacia bilmodel på gaden, Dacia 1300, som dog var stærkt influeret af Renault 12 modellen. Daica producerede 1300-modellen i over 2,5 millioner eksemplar over de næste 35 år i det samme grundlæggende design med blot mindre opdateringer og ændringer undervejs.

En af de nyeste modeller fra Dacia, en Lodgy, som kan rumme hele familien. Foto: Norbert Aepli (Wikimedia)
Renault opkøbte Dacia i 1999 og iværksatte en kraftig udvidelse med udviklingen af nye modeller såsom Logan, der blev lanceret i 2004. Denne nye model, skulle vise sig at blive den vigtigste for Dacia siden 1300-modellen. Logan er således den mest solgte bil i Rumænien, og har også klaret sig godt uden for landet grænser særligt i kraft af en lav pris med gode salg i for eksempel Tyskland, Frankrig og Italien.
Fakta om Dacia
- Grundlagt: 1966
- Moderselskab: Renault
- Hovedsæde: Mioveni, Argeş, Rumænien
Læs også mere om Dacia på bilproducentens officielle hjemmeside her