Rolls-Royce - information om Rolls-Royce lejebiler

Rolls-Royce er indbegrebet af en luksusbil, og bilerne er kendt for deres kvalitet og holdbarhed. Eftersigende er mindst 6 ud 10 Rolls-Royce biler, der nogensinde er produceret, stadig køreklar. Blandt det danske kongehus biler finder man for eksempel en Rolls-Royce Silver Wraith, kaldet Store Krone, bygget i 1958.

Rolls-Royce Phantom. Lej billig lejebil på Billeje.info

Rolls-Royce Phantom. Foto: Ed Callow

Historie

Frederick Henry Royce sendte sin første prototype på gaden i 1904, og den fangede Charles Rolls’ opmærksomhed. Rolls forhandlede allerede udenlandske biler, men var på udkig efter en leverandør af pålidelige engelske biler. De to indgik derfor et partnerskab, hvor Royce skulle fremstille bilerne, som ville blive solgt udelukkende af Rolls. En del af aftalen var desuden, at bilerne fremover skulle bære mærket Rolls-Royce. Målet for det nye bilfirma var at bygge “den bedste bil i verden”, og ambitionerne var derfor høje fra starten. Den første bilmodel ‘Silver Ghost’ blev da også en succes allerede fra lanceringen i 1906.

Ligesom andre bilfabrikanter indgik Rolls-Royce’s produktionsapparat i krigstider i produktionen af krigsmateriel. Men bidraget bestod dog ikke af biler, men derimod af Rolls-Royce’s evne til at udvikle og producere højtydende motorer, der derfor blev brugt i mange af de allierede styrkers fly. Rolls-Royce producerede således under både første og anden verdenskrig flymotorer til blandt andre de berømte britiske Spitfire-fly. Produktionen af flymotorer er fortsat frem til idag med leverancer til blandt andet Airbus og Boeing.

Rolls-Royce overtog i 1931 rivalen Bentley, og helt frem til 2002 var bilerne fra de to bilmærker ofte næsten identiske bortset fra mindre detaljer.

Efter anden verdenskrig rettede Rolls-Royce igen fokus mod bilproduktionen, og cementerede Rolls-Royce’s position som et af verdens mest eksklusive og prestigefulde bilmærker, som blandt andet leverede biler til den engelske kongefamilie. Trods et stærkt brand løb Rolls-Royce dog ind i alvorlige økonomiske problemer i 1970erne, og måtte reddes af en stor investering fra den britiske regering. Nationaliseringen af selskabet betød, at Rolls-Royce’s bil- og flyproduktion blev opdelt i 1973. Bilproduktionen blev solgt fra og fortsatte derefter formelt under navnet ‘Rolls-Royce Motor Cars’, mens flymotor-produktionen fortsatte under ‘Rolls-Royce Limited’.

Rolls-Royce’s bilproduktion har siden skiftet ejer flere gange, og indviklede forhandlinger om rettigheder til navn og design, endte efter en overgangsperiode med, at BMW siden 2003 har været ene om at producere biler under Roll’s-Royce bilmærket, mens Volkswagen har overtaget Bentley. Den første Rolls-Royce BMW præsenterede var ‘Phantom’, som har sat en ny standard for det i forvejen eksklusive bilmærke.

Lej en Rolls-Royce til en særlig lejlighed

Rolls-Royce-biler ligger i en prisklasse, der er langt uden for de flestes rækkevidde. Ligeledes indgår bilerne heller ikke i sortimentet hos de gængse biludlejningsfirmaer. Men der findes dog firmaer, som har specialiseret sig i udlejning af luksusbiler, herunder Rolls-Royce, til specielle lejligheder. Det kan for eksempel være en mulighed for dig, som er på udkig efter den perfekte bil til bryllupskørsel.

Fakta om Rolls-Royce

  • Grundlagt: 1906
  • Moderselskab: BMW Group
  • Hovedsæde: Goodwood, England

Læs også mere om Rolls-Royce på bilproducentens officielle hjemmeside her

>> Find den billigste lejebil << Find Billeje her --> Sammenlign priser her!