, Nu kan du leje Land Rover hos Avis Biludlejning i USARange Rover Evoque . Foto: Land Rover MENA, Creative Commons.

Avis tilføjer nu en række modeller fra Land Rover til deres biludvalg hos udvalgte udlejningskontorer i USA. Vil du tage på bilferie med stil i USA og være sikker på at kunne klare alle typer veje, er det legendariske britiske bilmærke et godt valg.

Land Rover billeje i USA

Avis Biludlejning har valgt at supplere deres ‘Signature Series’ kategori med Land Rover’s 2016 Discovery Sport crossover, 2016 LR4 SUV og den femdørs 2016 Range Rover Evoque.

“Vi er begejstrede for at tilføje Land Rover til vores sortiment af fabrikanter for Avis lejere i hele landet. Hver tur vil helt sikkert blive et eventyr i en af disse fine biler.” siger Joe Ferraro, præsident for Avis Budget Group i Amerika.

En bilferie i en af de nye Land Rovers med da helt sikkert også give dig en unik køreoplevelse og ikke mindst optimale betingelser for at komme omkring til alle tænkelige afkroge af USA.

Hvor en Land Rover kan syne stor på de danske landeveje, vil du opleve at den passer bedre ind i USA, hvor store biler generelt er almindelige. Desuden er vejene, parkeringspladser osv. de fleste steder i højere grad tilpasset de store biler.

Nemt at leje en luksusbil

Avis har i forvejen en bred vifte af eksklusive bilmærker i deres udvalg. I USA omfatter selskabets Signature Series således allerede mærker som Chevrolet Corvette, Maserati Ghibli, Mercedes GL450 og flere BMW serier.

Det er dog ikke kun hos Avis, at du har mulighed for at leje en luksusbil – langtfra. Adskillige andre af de store, kendte biludljere som Hertz og Enterprise har også kollektioner af luksusbiler til rådighed. Dertil kommer talrige mindre, specialiserede biludlejningsfirmaer, som udelukkende lever af at tilbyde eksklusive køreoplevelser til rejsende i USA.

De senere år er leje af sportsvogne og luksusbiler i USA blevet populært. Det er da heller ikke så overraskende, da der netop i USA er gode muligheder for at benytte unik billeje til at få en oplevelsesrig ferie.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *