Sikkerhed i billeje biler fra Hertz

Hertz prioriterer sikkerhed højt, især når det gælder de mindste i bilen. Derfor er Hertz i Danmark i færd med at udskifte alle barnesæder, så det fremover udelukkende bliver sæder af det kendte kvalitetsmærke RECARO, der udleveres.
Hertz i Danmark forventer, at de nye barnesæder vil være ude på alle landets udlejningskontorer inden årets udgang.

Ved udvælgelsen af sæder, er der ifølge Hertz fokuseret på høj sikkerhed, nem rengøring og vedligehold, holdbarhed, lækkert design, ensartethed og ét produkt, som alle medarbejdere kan installere.

Ved billeje hos Hertz i Danmark vil du få råd og vejledning om brug af sæderne af personalet på kontorerne, som er blevet grundigt instrueret i installation og brugen af de nye barnesæder.

Sikkerhed i billeje biler fra Hertz

Hertz prioterer sikkerhed højt og har derfor valgt at udskifte alle deres barnestole til det kendte kvalitetsmærke RECARO. Foto: subewl

 

Hos Hertz vil du have valget mellem følgende barnesæde-størrelser fra RECARO:

• Young Profi Plus – 0-13 kg
• Young Expert Plus – 9-18 kg (hvor indersædet kan tages ud, så det kan bruges til børn på 15-36 kg)
• Monza – 15-36 kg (erstatter puderne)

Firmaet RECARO er udover kvalitets-barnesæder også kendt for at levere sæderne til alle Porscher i verden, og har en livslang aftale om, at ingen Porsche nogensinde vil blive produceret med andre sæder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *