selvbetjening HertzSelvbetjeningsautomaten er allerede i brug i alle større svenske lufthavne og byer. Foto: Hertz.

Danmark har fået sin første selvbetjeningsstation for biludlejning. Det er Hertz i Københavns Lufthavn, som nu tilbyder sine kunder muligheden for at skulle forbi den normale skranke.

Slipper for papirarbejde

Fremover behøver kunderne i Københavns Lufthavn ifølge Hertz blot trykke et par gange på en touchskærm og skal altså ikke længere forbi gennem det traditionelle papirarbejde for at få udleveret deres lejebil.

”Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde vores kunder en endnu hurtigere vej fra lufthavnen og afsted i en Hertz bil. For mange rejsende, både ferie- og businesskunder, handler det om at minimere tidsforbruget i lufthavnen og det kommer kiosken til at hjælpe til med. For kunder, hvis fly er forsinket om natten, bliver det også muligt at afhente deres udlejningsbil præcis på det tidspunkt de måtte ankomme på, uden at de skal være urolige for at ankomme inden for vores normale åbningstider. Bedre tilgængelighed findes ikke,” lyder det fra Søren Aaen, Fleet Manager ved Hertz.

Du finder selvbetjeningautomaten bagved Hertz udlejningskontor i Københavns Lufthavn. Her skal du blot indtaste dit reservationsnummer samt personlige ID-oplysninger for at få frigivet bilnøglen til din lejebil, samt oplysninger om, hvor bilen holder parkeret.

Mere tid til personlig service

Indførsel af selvbetjening er ifølge Hertz godt nyt for kunderne, da de såkaldte kiosker vil øge tilgængeligheden til Hertzbiler og give personalet mere tid til den personlige service samt klargøring af bilerne. Det har i hvert fald været erfaringen fra Sverige, hvor Hertz har brugt samme kiosker 49 steder i flere år.

Selvbetjeningen får sin debut i Københavns Lufthavn, men sandsynligvis vil det hurtigt brede sig til resten af landet. Næste kiosk vil således allerede åbne i landets næststørste lufthavn, Billund, i næste måned.

Bestil billig billeje i Københavns Lufthavn

Har du brug for en lejebil i Københavns Lufthavn, er der en bred vifte af udlejere at vælge fra. Udover Hertz betjenes lufthavnen af blandt andet Avis, Europcar, Budget og Sixt. De holder alle til i Car Rental Centre, som er åbent i tidsrummet 06:00 – 23:00.

Brug søgemaskinen øverst her på siden til at sammenligne priser på billeje fra alle de forskellige biludlejningsfirmaer i lufthavnen. Det er den nemmeste og hurtigste måde at finde den billigste pris på den type lejebil, du har brug for.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *