
Teknologien i de selvkørende biler er efterhånden så langt fremme, at det sandsynligvis kun går få år, før de vil optræde normalt i gadebilledet. Forskere forventer, at indførslen af selvkørende biler på sigt kan reducerer antallet af trafikdræbte med op til 90 procent.
Selvkørende biler mere sikre
Selskaber som Google og Tesla har været blandt de første til at udvikle selvkørende biler og har allerede igennem flere år testet dem under virkelige forhold i blandt andet USA. Ligeledes arbejder flere af de store bilfabrikanter med deres egne modeller.
Google har i USA kørt over 1 million miles i deres selvkørende biler og kun haft 16 uheld, hvoraf de ikke havde skyld i nogen af dem. Der er dog stadig et stykke vej, før softwaren som skal kunne tage højde for alle situationer i trafikken er færdigudviklet.
Men ifølge en artikel i The Atlantic anslås det, at et skifte til selvkørende biler alene i USA på sigt vil kunne redde over 29.000 liv om året. På globalt plan estimerer WHO, at der pt. dør omkring 1,2 millioner årligt i trafikken. Holder bilfabrikanterne og forskernes forventninger stik, er der altså potentiale for at redde mange menneskelig i fremtiden.
Lejebiler med helt fremme?
I forbindelse med udviklingen af elbiler har man allerede set, at biludlejningsselskaberne har været med helt i frontlinjen som nogle af de første brugere. Du kan således i dag leje elbiler- og varevogne hos adskillige biludlejningsselskaber i Danmark og resten af verden.
Det er ikke usandsynligt at mange billister i fremtiden også først gang vil stifte bekendtskab med en selvkørende bil ved at leje en. Ligesom med elbilerne kan det være en måde at teste den nye teknologi, før man selv investerer i sin egen bil.