Billig billeje i TyrkietIstanbul, Tyrkiet - Tyrkiet har de billigste priser på billeje i Europa. Foto: va.jane

En ny prisundersøgelse viser, at der er store forskelle landene imellem for at leje en mellemklassebil én dag. I det dyreste land skal man således betale dobbelt så meget som i undersøgelsens billigste land, Tyrkiet.

Halv pris på billeje i Tyrkiet

Det er den tyske bilistorganisation ADAC, som har set på billeje-priserne i 24 storbyer fordelt på 8 europæiske lande; Frankrig, Grækenland, England, Italien, Kroatien, Tyrkiet, Portugal og Spanien. Priser fra de i alt 120 udlejningsfirmaer som indgik i undersøgelsen viste, at Tyrkiet har de billigste lejebiler. Her var prisen for en dags leje i gennemsnit 47 euro. Undersøgelsens dyreste land var Frankrig, hvor man i gennemsnit skal af med 115 euro for lejebilen per dag. En forskel på næsten 510 danske kroner.

Sammenlign priser og spar penge på billeje

“Det er velkendt for de fleste, at nogle feriedestinationer er billigere end andre. Men undersøgelsen viser også, at man lokalt bør undersøge priserne, før man lejer bil. Eksempelvis er der 149 euro i forskel på den billigste og den dyreste bil i La Rochelle i Frankrig,” forklarer Frederik Valmi fra FDM til Jyllandsposten.

Den absolut billigste billeje fandt ADAC på Rhodos, hvor man kan supplere ferien med en lejebil for ned til 25 euro.

Ekstraudstyr med i prisen?

Ifølge FDM bør man dog ikke kun fokusere på lejeprisen, men også på hvilken forfatning bilen er i, og evt. betale lidt mere for en mere sikker bil. Desuden er der nogle gange forskel på hvor meget ekstraudstyr, som er inkluderet i lejeprisen. Det kan f.eks. koste ekstra at få GPS, barnestol og ekstra chauffør-tilladelse.

Brug for billeje på din ferie? Så brug søgemaskinen her på Billeje.info til finde billig billeje i Europa, som passer til dine behov.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *