Portugal er kendt for gode bølger. Foto: João Trindade

Med alt lige fra enorme monsterbølger til hyggelige småbølger, er Portugal et fantastisk mål for en surferferie for både begyndere og øvede. Benytter du billeje i Portugal, kan du nemt finde de bedste bølger og samtidig opleve det smukke lands mange andre seværdigheder.

Portugal med surfbræt og lejebil

Mulighederne er mange, når du holder ferie med billeje i Portugal, men vil du både surfe og se landet, er det oplagt at tage udgangspunkt i Porto. Her er det nemmeste at bestille din lejebil med afhentning direkte i lufthavnen, så du slipper for at tænke på at fragte din baggage (evt surfbræt) med offentlig transport eller taxi.

Når du fra Porto begiver dig sydpå ad N109 i din lejebil, vil du finde et utal af småveje ud til Atlanterhavskysten, hvor du uforstyrret kan nyde bølgerne. Omtrent halvvejs mellem Porto og Lissabon kommer du for eksempel til Figueira da Foz, hvor du udover gode surf-forhold finder adskillige livlige barer og et hostel.

Længere sydpå kan dit næste stop være Peniche, en berømt surferby som måske ikke er det kønneste sted i Portugal, men til gengæld anses for at have landets bedste bølger.

Lejebil i Portugal

Med en lejebil i Portugal er det let at finde de bedste surfstrande. Foto: Kyle Taylor

Før du når til Lissabon er Ericeira og Cascais også at regne blandt obligatoriske stop på en surferferie i Portugal, som desuden er hyggelige byer. Brug eventuelt nogle dag i Lissabon på at udforske seværdigheder og suge til dig af de mange indtryk inden turen går hjem igen. Du kan dog også vælge at forsætte til Algarvekysten, som de senere år har nydt en stigende popularitet blandt surfere, især begyndere, som her kan prøve kræfter med sporten og samtidige nyde et af Europas solrigeste klimaer.

Bestil billig billeje i Portugal

En ferie med billeje giver dig den ultimative frihed til at besøge strande og seværdigheder i dit helt eget tempo. Det gælder ikke mindst på en surferferie er det en stor fordel at have friheden til at opsøge de bedste bølger og strande.

I søgemaskinen her på Billeje.info kan du hurtigt finde den billigste billeje i Portugal, uanset hvor du ønsker at afhente din lejebil.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *