Indlæg

Vil du udforske Kroatiens største historiske seværdigheder og mest fantastiske natur på en bilferie, er en tur mellem Kroatiens hovedstad, Zagreb, og kystbyen Dubrovnik i det sydlige Dalmatien et oplagt valg.

600 km med masser af oplevelser

Der er omtrent 600 km mellem Zagreb og Dubrovnik, hvis du primært følger A1-motorvejen, som hovedsagelig består af E65 og E71. Kører du turen i ét hug uden stop, kan det derfor gøres på én dag. Det kan dog ikke anbefales, da du så går glip af mange spændende oplevelser. Afsæt hellere et par uger, så du har god tid til både at gå på opdagelse i gamle middelalderbyer og dase på de fantastiske strande ved det azurblå Adriaterhav.

Zagreb
Allerede før du rigtigt tager hul på din bilferie i Kroatien, er du omgivet af seværdigheder i en af Europas oversete hovedstadsperler. Zagreb byder således på et væld af interessante museer, stemningsfulde middelaldergader, smuk arkitektur samt gode muligheder for at dyrke café-livet. Det kan varmt anbefales at bruge nogle timer her og få en god start på ferien før turen går sydpå ad E65 mod Karlovac.

Karlovac
Der er kun omkring 50 km hertil fra Zagreb, og måske er du ikke klar til at stoppe allerede. Men hvis du gør, bør du besøge Dubovac-borgen, byens ældste monument, og bymuseet. For de historisk interesserede er det store militær kompleks i den sydlige ende af byen også spændende og vidner om middelalderbyens historiske betydning.

Læs mere på byens seværdigheder turisthjemmeside

Du forlader E65 og fortsætte ad D1 mod Plitvice.

Plitvice

Billedskønne Plitvice. Foto: 29cm, Creative Commons.

Plitvice
Du kommer nu til en af Kroatiens mest kendte naturseværdigheder, Nationalparken Plitvicesøerne, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Du kan sagtens bruge et par dage eller mere i dette område på at udforske de mange søer og utallige smukke vandfald.

Læs mere på nationalparkens officielle hjemmeside her

Fra Plitvice fortsætter du ad D1 og D522 indtil du igen rammer E71. Følg denne ud til kysten og Zadar.

Zadar
Havnebyen Zadar emmer af historie og charme, men den forholdvis lille provinsby ca. 80.000 indbyggere er trods en stigning i turismen de seneste år fortsat hverken overrendt eller spoleret. Dalmatiens gamle hovedstad har en rig historie, som strækker sig 3000 år tilbage, hvilket man tydeligt fornemmer i centrum, der ligger flot placeret ude på en halvø. Her bør du blandt andet lægge vejen forbi kirken Sankt Donatus fra det niende århundrede ved siden af det romerske forum.

Fra Zadar kører du videre mod sydøst langs kysten til øen Murter.

Murter
Det er nemt at komme fra fastlandet til øen i lejebil takket være broforbindelsen ved byen Tisno. Der venter dig her en rigtig ferieø med talrige strande og badevige at udforske, samt et rigt udvalg af caféer og restauranter rundt om på øen. Det er derfor nemt at blive hængende her for at nyde den tilbagelænede atmosfære og dagene ved vandet.

Krka

Du kan tage en svalende dukket i parken. Foto: vacation2, Creative Commons.

Nationalparken Krka
Tilbage på fastlandet er næste mål på din bilferie nationalparken Krka – et af de smukkeste naturområder i Kroatien. Kør mod Lozovac for at komme til nationalparkens indgang. Herfra kan man køre videre ind til historiske landsby eller tage på ture for at opleve den enestående natur i parken som for eksempel det kendte Skradinski Buk vandfald.

Læs mere om parken på den officielle hjemmeside her

Forsæt af betalingsvejen E65 fra Lozovac til Split. Har du god tid kan du eventuelt tage D8 helt ude langs kysten.

Split
I Split har man en perfekt chance for at kombinere storby- og badeferie. Kroatiens næststørste by har således masser af spændende museer, spisesteder og butikker samtidig med, at du her er tæt på en række af Kroatiens smukkeste øer og strande. Det er da også oplagt tage sig god tid til at nyde de dejlige omgivelser lidt længere mod syd på Makarska-rivieraen og eventuelt udforske skærgårdens øer.

Dubrovnik
Har du appetit på mere og vil du ikke vende hele vejen tilbage til Zagreb, kan du overveje at fortsætte turen til Dubrovnik – Kroatiens populæreste ferieby. Har du bestilt envejsleje, kan du aflevere din lejebil her og flyve hjem til Danmark.

Her i en af Europas smukkeste byer kan du bruge dagevis på at slentre i de smalle gader, som oser af stemning. Fra den berømte bymur har du en fabelagtig panoramaudsigt over Adriaterhavet. Trænger du til en forfriskende dukkert, er der i øvrigt ikke langt pragtfulde sandstrande.

dubrovnik

Dubrovnik har det hele: kulturhistorie og skøn natur. Foto: MemoryCatcher, Public Domain.

Bemærk at man er nødt til at krydse et kort stykke gennem Bosnia-Herzegovina på vejen fra Split til Dubrovnik. Tjek på forhånd om din lejekontrakt tillader, at din lejebil tages ind i et andet land.

Husk kontanter eller kreditkort til betalingsveje

Der er betaling på dele af E65 og E71, så sørg for at have kontanter med. Ofte er det dog også muligt at betale med kreditkort.

Det bedste tidspunkt

Der venter dig flotte snedækkede landskaber i vintermånederne på denne rute, men de fleste foretrækker dog at holde ferie i Kroatien om sommeren. Det kan være en fordel at tage den beskrevne tur i ydersæsonen fra april til juni eller september til oktober, hvor der normalt er færre turister på vejene og mindre trængsel ved de mest populære seværdigheder undervejs.

Det nemmeste er i de fleste tilfælde at bestille din lejebil med afhentning i Zagreb lufthavn og eventuelt betale lidt ekstra for ‘one-way’ billeje, således at du ikke nødvendigvis skal vende tilbage hertil igen, men i stedet for eksempel rejse hjem fra Dubrovnik Lufthavn.

Bestil billig billeje i Kroatien

Vil du være sikker på, at der står en bil klar til dig ved ankomst, er det en god ide at bestille billeje i Kroatien hjemmefra. Så har du også bedst chance for at finde det bedste tilbud og kan spare mange penge.

I søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden, er det nemt at sammenligne priser fra alle biludlejningsfirmaerne i Kroatiens lufthavne og byer. Søgemaskinen indhenter både tilbud fra store kendte firmaer som Avis, Hertz og Europcar, men også fra en række mindre udlejere. Skal du afsted med hele familien, kan du eventuelt bruge filterfunktionen til at indsnævre søgeresultatet til kun at vise store lejebiler.

Kroatien er på vej frem blandt de mest populære rejsemål omkring Middelhavet. Sidste år modtog landet 14,9 millioner turister, en fremgang på 8,5% i forhold til 2014. Vil du have mest muligt ud af din næste ferie i Kroatien, kan du med fordel bestille billeje her på siden.

Populært at holde ferie i Kroatien

Den officielle opgørelse fra Kroatiens nationale turistråd viser desuden, at de besøgende sidste år foretog i alt 80 millioner overnatninger i Kroatien – en stigning på 6,9% sammenlignet med det foregående år.

Af de 14,9 millioner vurderes det, at 13,2 millioner var udenlandske besøgende. Langt hovedparten af disse (13,1 millioner) rejste til destinationer på Kroatiens smukke Adriaterhavskyst. Dalmatien modtog flest turister (6,5 millioner) efterfulgt af Istrien med 3,6 millioner ankomster og Kvarner med 2,5 millioner ankomster.

Mange danske ferierejsende har i de senere år rettet blikket mod Kroatien, ikke mindst på grund af et prisniveau som stadig er fordelagtigt set i forhold til for eksempel Italien og Frankrig. Målt på antallet af besøgende er det dog tyskere, slovenere og østrigere som topper besøgsstatistikken med henholdsvis 17, 8 og 7 millioner overnatninger.

Vil du have mest muligt ud af din ferie i Kroatien? Så tjek vores Guide til bilferie med billeje i Kroatien.

Du kan finde yderligere information på landets egen officielle turisthjemmeside her

Bestil en billig lejebil i Kroatien

Særligt i den populære sommersæson gør du klogt i at bestille billeje hjemmefra, da der kan være rift om de billigste biltyper.

Brug søgemaskine her på siden til at finde din lejebil. Indtast blot hvor og hvornår du ønsker at afhente din bil, så giver søgemaskinen fra CarTrawler dig hurtigt en oversigt over de aktuelt bedste tilbud på billeje i Kroatien fra en bred vifte af biludlejningsfirmaer – både store og små.

Er du på udkig efter en bestemt type bil, eller ønsker du kun at benytte bestemte udlejere, kan du begrænse søgeresultatet ved at benytte filterfunktionen.

Danske turister er vilde med Kroatien. Ifølge Visit Croatia er antallet af danske overnatninger i Kroatien i årets første ni måneder således steget med næsten 20 procent i forhold til sidste år. Stigningen tilskrives til dels nye flyruter, som har gjort det nemmere for danskernes at rejse på ferie i Kroatien. Men anbefalinger fra familie og venner, som har været i Kroatien, er uden tvivl også medvirkende til at mange flere danskere rejser til Kroatien.

Det er især destinationer langs Kroatiens smukke 6.000 kilometer lange kystlinje mod Adriaterhavet, som danskerne valfarter til. Her finder de et behageligt middelhavsklima, en spændende kultur og ikke mindst et fornuftigt prisniveau i forhold til mange andre populære rejsemål i Middelhavsregionen.

Det er dog ikke kun danske turister, som har fået øjnene op for Kroatien som rejsemål. Ved en af verdens største rejsemesser, World Travel Market, i London har Kroatien således netop fået den prestigefyldte pris for årets bedste upcoming-destination i Europa. Prisen afspejler, at Kroatien i det forgangne år har klaret sig godt med en vækst på 23 procent i antallet af britiske gæster.

Find billig billig billeje i Kroatien

Blandt de mange populære rejsemål i Kroatien er for eksempel halvøen Split, Istrien, Zagreb og Dubrovnik. I søgemaskinen her på Billeje.info kan du bestille lejebiler i alle størrelser med afhentning i lufthavnene tæt på disse destinationer. Flyver du for eksempel billigt med Ryanair fra Billund til kystbyen Zadar, er det oplagt at kombinere med en billig lejebil. Bestiller du en lejebil i Kroatien hjemmefra, kommer I ikke blot let videre fra lufthavnen, men kan desuden komme nemt rundt i Kroatien i ferien og for eksempel besøge nogle af de mange smukke nationalparker, der findes i Kroatien.

Sider

Skal du benytte billeje i Kroatien? Så er det en god idé på forhånd at sætte dig lidt ind i de lokale færdselsregler og kutymer for at undgå ærgerlige bøder eller uheld. Herunder finder du derfor oplysninger om færdselsregler, betalingsveje med mere i Kroatien.

Kroatien vej
Foto: David Bailey, CC BY-SA 2.0.

Hvilke færdselsregler bør jeg være opmærksom på i Kroatien?

Kroatien har de sidste par årtier postet mange penge i at modernisere og udvide vejnettet. Der er for eksempel nu motorvejsforbindelser mellem Zagreb og Pula, Rijeka, Zadar og Split ude ved kysten og Varazdin i det indre af landet. Det er derfor nemt og komfortabelt at komme rundt i stort set hele landet med billeje, hvilket desuden er den bedste mulighed for at udforske de berømte seværdigheder og naturområder i dit eget tempo.

Du kan komme hurtigt omkring takket være motorvejene, men det kan dog også varmt anbefales at følge nogle af de mindre landeveje. En af de smukkeste ruter i Kroatien er for eksempel kystvejen (D8) fra Rijeka til Dubrovnik, der af nogle sammenlignes med den berømte Highway 1 mellem San Francisco og Los Angeles i Californien. En lejebil giver dig også friheden til at besøge nogle af de landsbyer, som ellers kan være svære at nå til, hvis du er henvist til at benytte offentlig transport. Vær blot forberedt på at gaderne i afsides landsbyer ofte ikke er asfalterede og til tider ret snævre, så det kan betale sig at køre forsigtigt og være indstillet på at skulle bakke ved modkørende trafik.

De grundlæggende færdselsregler i Kroatien er de samme, som du kender fra Danmark. Det vil sige, at man for eksempel kører i højre side, skal benytte sele, ikke må tale i håndholdt mobiltelefon og at man højest må køre 50 km/t i byen. Der er dog nogle enkelte regler og forhold, som adskiller sig fra de danske.

Plitvice nationalpark i Kroatien shutterstock_128818393
Plitvice nationalpark, bare en af de mange seværdigheder, du kan opleve med billeje i Kroatien.

Hastighedsgrænser

På landeveje er hastighedsgrænsen som udgangspunkt 90 km/t, mens du på motorveje må køre 130 km/t. Bemærk at der i i Kroatien gælder særlige hastighedsgrænser for bilister under 25 år, som således maksimalt må køre 80 km/t på landevej og 120 km/t på motorvej.

Ifølge FDM bør du sætte hastigheden ekstra meget ned ved vådt føre i Kroatien, da nogle af vejene har en tendens til at blive meget glatte.

Selvom de lokale ikke altid har den store respekt for hastighedsgrænserne, kan det anbefales at holde sig på den rigtige side af disse grænser, ikke mindst fordi det kroatiske færdselspoliti er kendt for at være meget aktive i turisthøjsæsonen. Bliver du stoppet af politiet, skal du være forberedt på, at de har lov til at opkræve betaling for bøden på stedet. Har du ikke kontanter på dig, er det dog også muligt at betale på et posthus eller i en bank inden for 8 dage. Vælger du denne løsning, har politiet ret til at konfiskere dit pas indtil bøden er betalt.

Vejafgifter og betalingsveje

Der opkræves betaling for kørsel på motorveje (og for at benytte visse tunneller og broer). Du får en billet fra en automat ved indkørslen til motorvejen (smid den ikke væk!), som du afleverer igen ved frakørsel af motorvejen. Her kan du betale med kreditkort eller kontant i form af kroatiske kuna eller euro. Du kan finde en prisliste over alle betalingsvejene på den officielle hjemmeside for de kroatiske motorveje her.

Krydse grænsen til Bosnia-Herzegovina og Montenegro?

De fleste biludlejningsfirmaer i Kroatien tillader, at man krydser grænsen til Bosnia-Herzegovina og Montenegro i sin lejebil. Har du planer om dette, bør du dog først forhøre dig hos din udlejer om der eventuelt så gælder særlige betingelser i forhold til forsikring osv.

Forbehold
Ovenstående informationer om færdselsreglerne i Kroatien omfatter ikke alle elementer af den kroatiske færdselslov, som adskiller sig fra den danske. Vi må desuden tage forbehold for fejl og ændringer, da færdselslove jævnligt opdateres. Er du i tvivl om noget, kan du eventuelt spørge efter yderligere information ved afhentningen af din lejebil i Kroatien.

Har du i øvrigt spørgsmål om at benytte billeje i udlandet, vil vi anbefale vi dig at læse vores udførlige og populære side med ofte stillede spørgsmål (FAQ) igennem.