Indlæg

Vil du undgå uforudsete udgifter på din bilferie, er det nyttigt at have et kort over betalingsveje. Skal du på bilferie i Europa eller USA, kan du her se en interaktiv infografik og få et hurtigt overblik over betalingsvejene, når du skal planlægge din tur.

Infografik med alle betalingsveje

Det er Sixt Biludlejning, som har lavet den nyttige infografik med alle betalingsveje i Europa og USA. Udover betalingsmotorveje inkluderer oversigten også steder, hvor du skal betale for at benytte broer og tunneler eller for eksempel betale en myldretidsafgift.

Den brugervenlige infografik er et nyttigt værktøj i planlægningen af din bilferie, da du nemt kan tjekke hvilke veje, du skal betale for at bruge. Så kan du tage afsted i sikker forvisning om, at du ikke løber ind i ubehagelige overraskelser i form af vejafgifter.

Se den nye infografik

På kortet skal du blot klikke det land, du ønsker information om. Så får du en oversigt med alle betalingsveje, og klikker du på en af disse får du yderligere oplysninger om pris, vejlængde osv.

Vil du forberede dig på din bilferie i udlandet, er det også en god ide at sætte dig ind i de lokale færdselsregler. Du kan med fordel læse vores guides til færdselsregler. Du finder links til disse under de enkelte lande.

Betalingsveje og billeje

Selvom du i de fleste lande stadig har mulighed for at betale med kontanter, er der nu til dags også mange betalingsveje, hvor opkrævningen af afgiften sker elektronisk. Det kan for eksempel være i form af et BroBizz-lignende system eller ved nummerpladescanning.

Spørg eventuelt din udlejer ved afhentningen af lejebilen, hvorvidt brug af betalingsveje er inkluderet i lejen, hvis det ikke er nævnt i lejebetingelserne. Dette tilbyder nogle biludlejningsfirmaer, mens typisk er det en udgift du selv skal dække. Nogle steder vil biludlejningsfirmaerne dog have udstyret deres biler med det nødvendige udstyr til det elektroniske betalingssystem på de lokale betalingsveje. Forhør dig hos din udlejer i forbindelse med udleveringen af din lejebil, hvis du har spørgsmål til, hvordan brugen af betalingsveje afregnes.

Bestil billig billeje til din ferie

Ligesom én samlet oversigt over betalingsveje gør det nemmere at planlægge din ferie, gør søgemaskinen her på Billeje.info det nemt at finde den billigste billeje.

Søgemaskinen fra CarTrawler sammenligner priser på lejebiler fra både store og små biludlejningsselskaber i lufthavne og byer i hele verden, så du hurtigt kan finde den bil, der passer bedst til dine ønsker. Brug eventuelt søgemaskinens filterfunktion til at indsnævre resultatet til bestemte selskaber eller biltyper.

Sixt Biludlejning har netop lanceret en ny hjemmeside for kunder med hang til luksusbiler. Fremover kan du derfor finde alle biludlejningsfirmaets sportsvogne og andre luksuriøse biler samlet ét sted.

Sixt Sports & Luxury Cars

Normalt vælger de fleste af os at leje en bil for at løse et transportbehov til en konkurrencedygtig pris. Der er dog også tilfælde, hvor billeje ikke blot er et spørgsmål om at komme fra A til Z, men en mulighed for at få en mindeværdig oplevelse.

Det kunne for eksempel være et ønske om at ankomme med stil ved et bryllup eller en anden festlige begivenhed. Derudover er luksusbilleje også en populær måde at sætte prikken over i’et på en rejse i udlandet – som for eksempel en roadtrip i en convertible i Californien.

Mulighederne er mange og udleje af eksklusive lejebiler er da efterhånden heller ikke kun et tilbud fra niche-firmaer, men noget de fleste store biludlejningsfirmaer tilbyder. Hos Sixt har man således i flere år haft en række sportsvogne og andre eksklusive bilmodeller i sortimentet. Nu har man valgt at gøre det nemmere for kunderne at finde og bestille luksusbilleje med en ny hjemmeside, Sixt Sports & Luxury Cars, hvor man både kan bestille og få rådgivning.

Som kunde kan man på den nye side søge efter luksusbiler udfra kriterier som lokalitet og motorkraft. Blandt bilmærkerne du kan vælge fra hos Sixt er Audi, BMW, Mercedes, Jaguar, Maserati, Ford Mustang, Porsche, Landrover og Tesla. Der er derfor næsten garanti for, at du kan finde en bil til at udleve drømmen om en ekstraordinær køreoplevelse.

Du finder den nye hjemmeside her

Bestil din lejebil online

Sixt er bare ét af mange biludlejningsfirmaer rundt om i verden, som har eksklusive biler i deres sortiment. Skal din næste bilferie være ekstra komfortabel? I tillæg til decideret sportsvogne og luksusbiler har de fleste større biludlejningsfirmaer en kategori af lejebiler, som er mere eksklusive end de billige modeller, men som stadig kan fås til en rimelig pris.

Bruger du søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden, kan du finde disse biler ved at filtrere søgeresultatet efter biltype, hvor du sætter flueben i ‘Luksus/Cabriolet’.

Har du brug for en varevogn, og ønsker du at køre grønt, har Sixt Biludlejning nu et nyt tilbud til dig: el-varevogne. Sixt tilføjer snart for eksempel Nissan E-NV200 til deres flåde, som har plads til to europaller og 645 kg nyttelast.

Grøn billeje til såvel privat- som erhvervskunder

Sixt og flere andre biludlejningsselskaber har i takt med udviklingen af el-bilsteknologien de senere år givet deres kunder for at leje miljøvenlige el-personbiler, og nu er turen kommet til varevognene.

Den elektriske vognpark hos Sixt Biludlejning vil fra 1. mart derfor inkluderer ikke blot VW e-up, men også varevognene Nissan Leaf Acentra samt Nissan e-NV200 og Nissan e-Combi Evalia.

“Hos Sixt ved vi, at udvalget af elektriske køretøjer og pakkeløsninger skal være større, så kunderne kan finde det helt rigtige match. Elvarevognene kan være en synlig del af en virksomheds CSR-indsats, og brugerne kan køre med grøn samvittighed i en såvel komfortabel som funktionel varebil,” siger administrerende direktør Philip Schack.

Bestil en billig el-bil

I søgemaskinen her på Billeje.info finder du nemt den billigste billeje i Danmark fra Sixt og andre store biludlejningsselskaber såsom Hertz, Avis og Europcar.

Indtast blot hvor og hvornår, du ønsker en lejebil, almindelig eller el, så finder giver søgemaskinen dig hurtigt et overblik over de bedste tilbud på billeje i Danmark.

Der er godt nyt fra Sixt Biludlejning til dig, som går med en drøm om at sætte dig bag rattet i en rigtig luksusbil. Sixt Biludlejning i Danmark har således udvidet deres bilflåde med flere biler i luksusklassen. Det drejer sig denne gang om den eksklusive firehjulstrækker Porsche Macan, som er en ægte luksus-SUV.

Stor efterspørgsel på luksusbilleje

Macan er den nyeste SUV-model fra Porsche med frontmotor og firehjulstræk. Den minder lidt om en mindre udgave af den kendte Cayenne med garanti for en sjov køreoplevelse både på asfalt og offroad. Det er dog de færreste, som selv har plads i budgettet til en Porsche Macan, der i Danmark har en vejledende pris på omkring 1,2 mio. kroner den almindelige udgave og 1,7 mio. kroner for turbo-udgaven.

Det betyder dog ikke, at der ikke er stor interesse for at prøve den nye SUV (forkortelse for ‘sport utility vehicle’) i Danmark. Hos Sixt Biludlejning har man i andre lande tidligere tilbudt leje af eksklusive bilmodeller med succes, og Adm. direktør for Sixt Biludlejning, Philip Schack, forventer, at danskerne ligeledes vil tage godt imod dette nye tilbud.

”Forbrugerne efterspørger luksusbiler og specialbiler i den absolutte særklasse. Syvcifrede priser og afgifter afliver for de fleste dog drømmen om en superbil i garagen. Nu kan du hos Sixt udleve drømmen om en Porsche i millionklassen”.

Vil du forkæle dig selv eller en du kender med en eksklusiv køreoplevelser, kan du leje en Porsche Macan hos Sixt Biludlejning fra 2.850 kr. pr. dag. Der er også mange som benytter en udlandsrejse til at udleve deres bildrømme. Læs for eksempel vores tidligere indlæg om en stigende interesse for leje af luksusbiler og sportsvogne i USA.

Bestil billeje fra Sixt online

Hvad enten du drømmer om en køreoplevelse lang ud over det sædvanlige, eller blot søger den billigste billeje i Danmark, kan du finde den i søgemaskinen her på Billeje.info.

Du skal blot angive hvor og hvornår du har brug for en lejebil, så finder søgemaskinen hurtigt den billigste billeje fra Sixt og en lang række andre biludlejningsselskaber i Danmark.

Biler i millionklassen er som regel noget danske billister må nøjes med at drømme om, men biludlejningsfirmaet Sixt giver dig nu chancen for at udleve drømmen med billeje i udlandet. Således omfatter selskabets udlejningsflåde i Tyskland, Frankrig, Spanien og Schweiz nu flere forskellige modeller af det legendariske britiske bilmærke, hvor du til attraktive priser fra 1270 kr. kan køre som James Bond for en dag.

Lej dig til luksus

Den nye tilføjelse af luksusbiler fra Aston Martin hos Sixt omfatter modeller fra Aston Martin DB9 Coupé til Aston Martin Vanquish Coupé, som med en købspris i Danmark på ca. 6 mio. kr. er uden for de flestes økonomiske rækkevidde.

Det er dog ikke kun eksklusive biler fra Aston Martin, du har mulighed for at leje hos Sixt. Udbuddet omfatter således også andre luksus- og sportsvogne såsom Mercedes-Benz, BMW og Porsche.

Bestil billeje fra Sixt

Billeje i udlandet er således ikke blot en mulighed for at få mest muligt ud af din ferie, men kan også i sig selv være en unik oplevelse. Det er de lavere priser på biler og ikke mindst priser på biludlejning i udlandet, som gør det oplagt at gribe chancen for at leje en luksus- eller sportsvogn fra Sixt eller et andet biludlejningsfirma.

Bestil din lejebil i søgemaskinen her på Billeje.info, hvor du finder priser på billeje fra Sixt og de andre kendte biludlejningsfirmaer, som ofte også tilbyder eksklusiv billeje. Er du blot på udkig efter den billigste billeje til din ferie i udlandet, er det naturligvis også nemt at finde de bedste tilbud på billeje i vores søgemaskine.

Sixt Biludlejning kan snart tilføje endnu et land til sit verdenskort, når selskabet som det første internationale biludlejningsselskab den 1. juli åbner et udlejningskontor i Nuuk, Grønland.

Kunderne foretrækker kendte mærker

Åbningen på Grønland er ifølge Sixt en reaktion på en stigende efterspørgsel på billeje fra et stigende antal internationale turister og erhvervsrejsende på øen. De har hidtil været henvist til mindre lokale biludlejere, hvis de har haft brug for en lejebil på øen. Men fremover vil der altså også være mulighed for at leje biler fra et af de kendte mærker, hvilket mange kunder foretrækker.

“Etableringen af et internationalt biludlejningsselskab som Sixt har stor betydning for vores ø, hvor vi i disse år ikke bare oplever et stigende antal turister. På øen bor også mange udenlandske fagfolk, der har slået sig ned for en kortere eller længere periode for at arbejde i Grønland, f.eks. på olieboreplatforme. De har naturligvis ingen interesse i at købe bil her, men anskaffer sig en lejebil i stedet. Ligesom turisterne vil firmaerne dog gerne handle med et brand, som de kender hjemmefra og har tillid til. Det kan de fra den 1. juli 2013, når Sixt åbner i Nuuk,” siger Allan Juhl, som skal stå for den daglige drift af Sixts kontor i den grønlandske hovedstad.

At Sixt har en internationale profil, kan der ikke være nogen tvivl om. Biludlejningsselskabet er således tilstede i mere end 105 lande verden over med mere end 175.000 biler fordelt på cirka 4.000 udlejningskontorer. Flåden af lejebiler inkluderer alt fra elbiler og stationcars til luksus- og sportsvogne. Det forlyder ikke hvilke lejebiler Sixt vil tilbyde på Grønland, som med sit meget begrænset asfalteret vejnet udgør et specielt marked. Til trods for at der ikke er vejforbindelse mellem byerne, viser tal fra Grønlands Statistik dog, at antallet af personbiler er mere end tidoblet på knap 50 år. Der var pr 1. januar registreret 3.931 personbiler på Grønland.

Bestil billig billeje fra Sixt

Har du brug for en billig lejebil på Grønland eller et andet sted i verden? Så benyt søgemaskinen her på siden, hvor du nemt finder de bedste priser på billeje fra Sixt og alle de andre store internationale biludlejningsfirmaer samt mindre lokale biludlejere. Du behøver blot at vælge tid og sted, så finder søgemaskinen de aktuelt bedste tilbud på lejebiler, så du nemt kan vælge den bil, der passer til dine ønsker.