New Zealand får tyve nye cykelruter, som skal gøre det nemmere at opleve landets smukke landskaber på to hjul. De nye cykelruter, som under ét betegnes ‘the New Zealand Cycle Trail’, er til ture af flere dages varighed, men de kan dog også tages i mindre bidder, hvor man for eksempel kun bruger en eller halv dag.

Rotorua. Lej bl i New Zealand på Billeje.info

På en af de nye cykelruter kan du blandt andet besøge vulkanområdet Rotoura. Foto: Gopal Vijayaraghavan

Cykelruterne føler gamle stier, som det oprindelige folk og nybyggerne brugte. Derfor har de nye cykelruter også fået et officielt Maori-navn: Nga Haerenga, som betyder “rejserne”.

Interessen for cykling har været støt stigende i New Zealand de seneste årtier både blandt lokale og besøgende, og man besluttede derfor i 2009 at skabe én lang cykelrute gennem hele landet. Det viste sig dog at være et for ambitiøst projekt, hvor man ikke mindst ville være nødsaget til at se borte fra mange at New Zealands mest interessante områder for at skabe en sammenhængende rute. Man valgte derfor i stedet at restaurere og udvide de historiske stier, som giver cykelister mulighed for at besøge fascinerende historiske og kulturelle seværdigheder i områder med storslået natur. Håbet er at ruterne vil tiltrække både lokale og internationale besøgende.

Ved udgangen af 2012 var 10 af de planlagte cykelruter åbnet, og de resterende forventes at være færdige sidst på året. I alt vil der i sidste ende være 2.340 km nye cykelruter at boltre sig på i New Zealand.

Ny stor attraktion

New Zealands smukke landskaber og unikke natur er i forvejen, det som tiltrækker størstedelen af landets mange besøgende. Men nu får New Zealand endnu et es i ærmet.

“I forhold til at trække folk til New Zealand og vise nogle af de smukkeste landskaber vi har, forventer vi at cykelruterne bliver ligeså vigtige som de berømte vandreruter”, fortæller John Dunn, en af projektlederne.

Har du lyst til at opleve New Zealand fra en cykel, kan du fremover på ruterne, som omfatter både nord- og sydøen, kunne opleve mangfoldigheden af New Zealands natur med for eksempel vulkanlandskaber, gamle skove og smukke kyststrækninger.

Du kan læse mere om de nye cykelruter på den officielle hjemmeside her

Oplev New Zealand med billeje

Vil opleve mest muligt på din rejse i New Zealand, er billeje det bedste valg. Med en lejebil i New Zealand kommer du nemt omkring på begge øer, og kan let køre ud til de områder hvor vandre- og cykelruter starter. Der er gode veje på New Zealand, og når først du har vænnet dig til at køre i “den forkerte side”, er billeje en ganske afslappende måde at komme omkring på.

Benyt søgemaskinen her på Billeje.info til at bestille billig billeje på New Zealand. Vi indhenter priser fra biludlejningsfirmaer i byer og lufthavne på New Zealand, og gør det let for dig at finde præcis den lejebil, som passer bedst til dine behov. Eventuelt en med plads til en cykel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *