Når man lejer bil i udlandet, vil man støde på forskellige benzin- og brændstofsregler, som afhænger af det enkelte biludlejningsselskab, man lejer bilen hos. I det følgende gennemgår jeg kort de to mest almindelige regler for optankning og betaling af benzin i forbindelse med biludlejning.

Husk, at du altid bør læse reglerne for benzin i leje-betingelserne, inden du booker din lejebil online. Her vil det blandt andet fremgå, om bilen skal afleveres med fuld eller tom tank, og om du skal betale for den første tank benzin m.m.

Når du bestiller en lejebil gennem CarTrawler hos Billeje.info, vil den aktuelle benzin- og brændstofregel for den lejebil du søger, fremgå af søgeprocessens fase nr. 2 (dvs. i oversigten over søgte lejebiler, inden du bestiller og bekræfter lejebilen).

Full – Full

Den mest almindelige og populære brændstofs-regel, når det gælder billeje, kaldes på engelsk for “Full-Full” (Fuld-Fuld). Navnet henviser til, at du som billejer får udleveret lejebilen med en fuld tank hos biludlejningsselskabet og omvendt også skal aflevere lejebilen til biludlejningsselskabet med en fuld tank.

På denne måde betaler du kun for den benzin, du rent faktisk bruger, hvilket er grunden til, at denne benzin-regel er den mest populære blandt bil-lejere.

Ulempen ved denne regel kan nogle gange være at finde en tankstation med gode brændstofspriser i nærheden af biludlejnings-firmaet.

Husk, at det altid er en god ide at tjekke, om tanken faktisk er fuld, hvis du lejer bilen under denne betingelse. Husk også at fylde tanken op igen inden du returnerer lejebilen, da det kan blive dyrt at betale det servicegebyr, der pålægges, når man ikke har gjort det.

Full – Empty

En lidt mindre udbredt benzin- og brændstofregel i forbindelse med biludlejning kaldes på engelsk for Full-Empty (Fuld-Tom). Her henviser navnet til den omstændighed, at du får udleveret lejebilen med en fuld tank benzin, men skal aflevere lejebilen hos biludlejningsselskabet med en tom benzintank.

Denne benzin-regel har et par ulemper, som har bidraget til at gøre den mindre populær blandt billejere end Full-Full-reglen. For det første bliver du normalt pålagt at betale for den første fulde tank benzin, hvilket betyder, at du som billejer kan komme til at betale ekstra for din benzin i det tilfælde, at du ikke bruger en hel tank benzin under din billeje, eftersom biludlejningsselskabet normalt ikke refunderer pengene for den benzin, du ikke bruger.

Men også i det tilfælde, at man skulle bruge mere end den første tank benzin, vil man som regel komme til at betale for noget benzin, man ikke bruger, da det er meget vanskeligt at aflevere en lejebil med en hel tom tank.

En tredje ulempe er, at mange biludlejningsselskaber beregner en lidt højere literpris for benzinen end den pris, man som billejer selv vil kunne finde på markedet.

Full – Empty-reglen bruges ofte af biludlejnings-forhandlere i Sydeuropa, hvor lejeprisen er meget lav, hvilket vil sige, at ulemperne og de øgede omkostninger ved Full – Empty-reglen i nogle tilfælde modsvares af en lavere lejepris.

Anden variant af Full – Empty-reglen

En anden variant af denne brændstof-regel er, at du får lejebilen udleveret med en tankfuld brændstof, som du skal betale for, når du henter bilen. Her får du rent faktisk refunderet betalingen for den mængde brændstof, du ikke har brugt, men fratrukket et administrationsgebyr.

Det er denne variant af Full – Empty-reglen, du blandt andet finder, når du lejer en bil gennem CarTrawel her på Billeje.info.

Du kan filtrere din søgning

Vær opmærksom på, at du har mulighed for at filtrere din søgning her på Billeje.info, sådan at du enten fra- eller tilvælger henholdsvis Fuld – Fuld-reglen eller variant nr. 2 af Full – Empty-reglen (betaling forud for brændstof med refusion og administrationsgebyr).

Du kan foretage filtreringen, når du når til søgeprocessens anden fase i den venstre kolonne af siden under “Filtre efter”. Herefter vælger du “Brændstofpolitik”.

Vær opmærksom på, at der er nogle få billeje-destinationer i søgemaskinen, hvor denne filtrering i søgeresultaterne ikke kan foretages.

Tjek aktuelle betingelser

Dette indlæg er sidst opdateret i juli 2014 – jeg håber, at du fandt informationerne nyttige. Har du input eller gode råd om benzin-regler ved billeje, som andre kan få glæde af, er du som sagt altid velkommen til at kontakte os, da vi ønsker at give så god og opdateret information som muligt.

For god ordens skyld tager vi forbehold for fejl og ændringer og anbefaler, at du altid læser aktuelle betingelser i lejekontrakten grundigt igennem, når du bestiller en lejebil.

Find den billigste lejebil i Benzin- og brændstofregler ved billeje Find Billeje her --> Sammenlign priser her