Leje af elbil

Elbilen har vundet stigende popularitet de seneste år – også som lejebil. Biludlejningsfirmaer har nemlig reageret hurtigt på den stigende efterspørgsel på elbiler og tilføjet nogle af de mest populære elektriske biler til deres flåder. I søgemaskinen her på billeje.info kan du derfor nu også frit vælge fra et bredt udvalg af miljøvenlige elbiler, både i forhold til mærke og størrelse.

Bestil din el-lejebil i dag og glæd dig til en grønnere og billigere køreoplevelse. I søgemaskinen her på siden kan du nemt finde de billigste lejepriser på elbiler. Læs videre og se hvordan. Er det første gang, du skal leje en bil på el? Så får du også et par vigtige råd om, hvad du bør være opmærksom på.

Foto: Vlad TchompalovUnsplash

Mere frihed med en elbil i byen

En af fordelene ved at leje en elbil, som i fremtiden blot bliver mere og mere aktuelt, er friheden til at køre, hvor du vil. Især i Europa har mange lande nemlig de senere år indført miljøzoner i de større byer. Miljøzonerne begrænser adgangen for almindelige diesel- eller benzinbiler til centrum. Det gør man for at reducere luftforureningen, men også for generelt at forbedre bymiljøet.

Elbiler er dog som oftest undtaget fra disse miljøzoner. Det gør det oplagt at leje en elbil. Så har du altid muligheden for at udforske byens centrum og nyde de mange attraktioner uden at skulle bekymre dig om bøder.

En anden fordel ved at leje en elbil er gratis parkering. For at fremme brugen af miljøvenlige elbiler tilbydes der i mange europæiske byer nemlig gratis parkering eller markant reducerede parkeringsafgifter. Det kan spare dig for ganske mange penge. Skal du parkere en almindelig bil i en storby, kan det således nemt ende med at koste flere hundrede kroner for nogle få timers parkering.

Eksempel

Mini

Fiat 500

mini fiat 500
Book fra 120,- pr. dag
Eksempel

Kompakt

Toyota Corolla

kompakt toyota corolla
Book fra 119,- pr. dag
Eksempel

Mellemstørrelse

Nissan Qashqai

mellemstørrelse nissan qashqai
Book fra 210,- pr. dag

Mere komfortable og nemme at køre

Har du ikke prøve at leje en elbil før, er du måske bekymret for, om den er svær at køre. Du kan dog være helt rolig. Faktisk oplever de fleste lejere, at elbilen er en mere komfortabel og behagelig køreoplevelse i forhold til biler med traditionel forbrændingsmotor.

En af de første ting, du vil opdage, når du sætter dig bag rattet i en elbil, er, hvor jævn og lydløs kørslen er. Den elektriske motor producerer ikke de samme vibrationer og støjniveauer som forbrændingsmotorer. Det betyder, at du kan nyde en mere afslappet og fredfyldt kørsel uden den konstante baggrundsstøj og vibrationer, der normalt er forbundet med benzinbiler. Det skaber en mere behagelig og afslappet atmosfære i bilen. Perfekt, hvis I er flere afsted sammen og vil kunne snakke.

Faktisk er motorstøjen fra en elbil så svag, at producenterne har måtte introducere kunstige lyde som erstatning. Det er til gavn for fodgængeres og andre trafikanters sikkerhed. Uden en kunstig lyd opdager de ikke, at en elbil nærmer sig.

Er du feinschmecker, når det gælder køreegenskaber? Så vil du måske også bemærke, at elbiler på grund af placeringen af batteripakkerne har et lavt tyngdepunkt. Det giver en bedre stabilitet og vejgreb. Denne forbedrede stabilitet gør elbiler lidt nemmere at styre og manøvrere. I de fleste elbiler betjenes blinklys, lys og vinduesviskere præcis, som du er vant til fra benzin- og dieselbiler.

En let fod på speederen

Der er kun to pedaler, speeder og bremse, i en elbil. Ligesom du måske kender det fra andre biler med automatgear. Teknisk set er elbilens automatgearkasse dog ikke samme type som i en benzin- eller dieselbil. Elbiler har nemlig i praksis kun ét gear.

Det drejningsmoment, som benzin- eller dieselbiler skal opbygge ved gradvist at arbejde sig op gennem gearene, er øjeblikkeligt tilgængeligt i en elbil. Elmotorens kraft overføres direkte til hjulene. Accelerationen fra start kan derfor være overraskende kraftig. De første par gange du starter fra nul i en lejebil på el, er det derfor en god ide at have en lidt let fod på speederen. Det vil desuden give længere batterilevetid, hvis du sparer på de kraftige accelerationer.

Få adgang til den nyeste teknologi

En yderligere fordel ved at leje en elbil er, at du får adgang til den nyeste teknologi. Elbiler er helt på forkant med innovation inden for bilindustrien og har ofte flere avancerede funktioner og smarte teknologier end en traditionel lejebil. Hvis du lejer en elbil, får du derfor chance for at drage fordel af teknologiske fremskridt, der vil gøre køreoplevelsen endnu mere behagelig og underholdende.

Eksempelvis har alle elbiler i sagens natur automatgear. Det er ellers noget, man plejer at skulle betale ekstra for i en lejebil. Selvom de (endnu) ikke er selvkørende, har mange af de nyeste elbilmodeller desuden intelligente køreteknologier, som letter kørslen. Det kan for eksempel være hjælp til at parallelparkere, holde en fast afstand til forankørende eller til at holde dig i midten af vognbanen.

De fleste nye, rene elbiler kan benytte lynladere. Foto: CHUTTERSNAPUnsplash

Hvor langt kan jeg køre i en el-lejebil?

I elbilernes barndom var rækkevidde en reel bekymring. En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger inden for elbilindustrien har dog været forbedringen af batteriteknologien. Den har gjort det muligt at øge elbilernes rækkevidde markant. I dag kan du derfor typisk regne med at køre 300-400 kilometer på én opladning, når du har lejet en elbil. Det baner vej for længere og mere frie rejser med elbiler.

Ligesom en bil, der kører på benzin eller diesel, vil vejrforholdene og din kørestil, kunne påvirke din elbils rækkevidde. Generelt vil kørsel med hårde opbremsninger og accelerationer for eksempel koste mere energi, uanset om bilen kører på brændstof eller el. På samme måde kan brug af underholdningssystemer og aircondition koste på batteriforbruget.

Regler for opladning

Biludlejningsfirmaerne har måtte lave nye regler for “optankning” for deres lejebiler, som kører på el. De minder dog meget om de brændstofregler, der allerede gælder for almindelige benzin- og diesellejebiler. Vælger du at leje en elbil, vil du således ved afhentning modtage en bil med et vist niveau af batteriopladning. Du vil derefter normalt være ansvarlig for at returnere den med det samme niveau af batteriopladning, hvis du vil undgå et opladningsgebyr.

Reglerne kan variere fra udlejer til udlejere. Tjek dine lejebetingelser, hvis du er i tvivl.

Det bliver lettere og lettere at finde en lader. Foto: Andrew RobertsUnsplash

Her kan du lade din el-lejebil

Der findes desværre endnu ikke én samlet betalingsordning, der dækker alle verdens ladestationer og standere, som man kender det fra almindelige tankstationer. De fleste biludlejningsfirmaer har dog aftaler med firmaer, som sikrer adgang til en bred vifte af ladestandere.

Hertz har for eksempel lavet en aftale med Shell Recharge, der giver adgang til mere end 300.000 ladestandere rund om i Europa. Dertil kommer mere 10.000 Tesla Supercharger stationer, som du ligeledes nemt kan finde på lejebilens indbyggere touch-skærm eller en app. Andre biludlejere har lignende løsninger. Europcar samarbejder for eksempel med Q8, der har tusindvis af lynladere på deres tankstationer.

Lejer du en elbil med et højt effektindtag (over 150 kW), vil du på en ladestation med lynlader på blot 10-15 minutter kunne “tanke” strøm nok til yderligere 150-200 kilometers kørsel.

Særligt i Europa går det i disse år stærkt med at få etableret et vidtforgrenet netværk af ladestationer til elbilerne. Du kan derfor efterhånden uden større besvær nå langt omkring i din el-lejebil. Med lidt planlægning kan du eventuelt time opladningen med, at du går på sightseeing eller er til forretningsmøde.

Hvor meget koster det at lade en lejet elbil?

Generelt er det ikke blot grønnere, men også billigere at oplade en elbil end at fylde benzin på tanken. De fleste ladestationer opkræver betaling baseret på kWh-forbrug, opladningstid eller procentdel af batteriet, der er opladet.

Bruger du en betalingsløsning, som stilles til rådighed af biludlejningsfirmaet, trækkes betalingen som regel fra det kreditkort, du brugte til at leje din elbil. I andre tilfælde opkræver udbyderen af ladestationen dig direkte for opladningen. Priserne på ladestationer kan variere – selv inden for den samme by.

Hybrid – med livrem og seler

Er du usikker på, om en elbil dækker dine behov? Der kan godt være situationer, hvor du måske skal overveje at leje en hybridbil i stedet for en ren elbil. En hybridbil kombinerer en forbrændingsmotor og en elektrisk motor. Det giver dig mulighed for kombinere nogle af elbilens egenskaber med en traditionel forbrændingsmotor.

En af de situationer, hvor en hybridbil især kan være et godt alternativ er, hvis du er usikker på mulighederne for opladning. Hvis du skal på en længere tur eller rejse i et område, hvor lader-infrastrukturen endnu ikke er vidt udbygget, kan en hybridbil give dig en ekstra tryghed. Ved at leje en hybridbil har du altid mulighed for at fortsætte, når batteristrømmen er opbrugt. Samtidig er en hybridbil stadig miljøvenlig, når du kører på strøm.

Køreoplevelsen kan i sig selv være grund til at leje en bil, som kører på el. Her en Tesla Model 3. Foto: Bram Van OostUnsplash

Sådan lejer du en elbil online

Udvalget af lejebiler der kører på el, bliver større og større for tiden. Det er således ikke længere kun nogle enkelte, fremsynede biludlejningsfirmaer, som har el-lejebiler i deres sortiment. Hos alle de store udlejere som Avis, Europcar, Hertz og Sixt finder du nu adskillige hybrid- og elbiler i udvalget. Det inkluderer blandt andet de nyeste modeller fra Tesla, BMW, Volkswagen og Polestar.

Ønsker du at leje en elbil, kan det derfor godt betale sig at sammenligne de billigste priser online. Det kan du nemt gøre i søgemaskinen her på Billeje.info. Når du søger efter billeje, skal du blot angive det ønskede afhentningssted og lejeperiode. Derefter kan du ved hjælp af søgemaskinens filter vælge at indsnævre oversigten til kun at vise hybrid- og elbiler.

Husk, at hvis du reserverer din el-lejebil i god tid, er det normalt gratis at afbestille billejen helt indtil 48 timer inden afhentning.

Find den billigste lejebil af elbil Find Billeje her --> Sammenlign priser her