Billeje i Los Angeles Lufthavn

Lufthavnen i Los Angeles er den femtetravleste lufthavn i verden og servicerer et af de tættest befolkede områder i USA. Den er et populært udgangspunkt for road trips i Californien og lufthavnen har gode forbindelser til Europas største lufthavne.

Det er derfor en god idé, at booke din lejebil på forhånd hos Billeje.info, når turen går til Los Angeles. I søgemaskinen foroven kan du finde den billigste billeje i Los Angeles Lufthavn, idet den finder de bedste priser fra alle biludlejningsselskaber i lufthavnen.

Det er nemt at leje bil i Los Angeles Lufthavn – også kendt som LAX. Her ses lufthavnens vartegn, Theme Building. Foto: Sebastian Stephan Thiel, CC BY 2.0

Vigtigste lufthavn i Los Angeles

Ligesom mange af verdens andre storbyer betjenes Los Angeles af adskillige lufthavne. Men hvad angår internationale forbindelser er der reelt kun én stor lufthavn af betydning, og det er Los Angeles International Airport – i daglig tale blot omtalt ved IATA-koden LAX. Lufthavnen, som ligger ca. 30 km sydvest for downtown, er blandt de største i verden og betjener årligt omkring 90 mio. passagerer, heraf 2 mio. alene på ruten til San Francisco International, mens den største internationale destination er Heathrow i London med omkring 1,6 mio. passagerer om året.

Lufthavnen har hele 9 terminaler med ikke færre end 128 gates. Terminalerne er nummeret fra 1 til 8, mens de oversøiske rejsemål håndteres i “Tom Bradley International Terminal”, som også kendes som Terminal B eller blot “TBIT”. Det er altså her, du skal indfinde dig, hvis du skal flyve tilbage til Europa. I så fald anbefaler kendere af LAX i øvrigt, at du kommer i god tid (2-3 timer), da der ofte opstår køer ved både check-in og security.

Som en af verdens travleste lufthavne finder du ikke overraskende alle de faciliteter, man kan forvente af en stor, moderne lufthavn. Hvad gælder udvalget af spisesteder, gjorde man for nogle år siden en indsats for at forbedre udvalget i terminalerne, så i dag findes her alt fra Dunkin’ Donuts og Starbucks til pizzariaer og steakhouses. Der er dog stadig en del variation alt efter, hvilken terminal du befinder dig i. Særligt i Tom Bradley International Terminal er der rigeligt at vælge mellem. Der er dog ikke ret mange spisesteder før sikkerhedstjekket. Derudover finder du blandt andet hæveautomater og talrige butikker i terminalerne, hvor pengene kan få ben at gå på.

Har du god tid før din flyafgang, kan det også anbefales at aflægge den såkaldte Theme Building et besøg. Bygningen, som i sit design minder lidt om et fremmedartet rumskib, har et observationsdæk, som dog kun er åbent i weekenden.

Find billig billeje i Los Angeles Lufthavn

I LAX er det ikke muligt at hente lejebilen i eller lige ved terminalen, men der er pt. et dusin udlejningsfirmer, som tilbyder gratis, hyppig pick-up og drop-off pendulkørsel mellem Los Angeles International Airport og p-området for biludlejning. Det inkluderer alle de store udlejere, som du også kender fra Europa såsom Avis, Budget, Hertz, Sixt og Thrifty. Dertil kommer en håndfuld mindre udbydere, som har deres lejebiler i det såkaldte ‘Remote Rental Car Depot’. Bruger du søgemaskinen øverst her på siden, som stilles til rådighed af CarTrawler, kan du med bare én søgning hurtigt sammenligne priser fra dem alle.

I søgemaskinen her på Billeje.info kan du både sammenligne priser fra mange forskellige biludlejningsselskaber i Los Angeles Lufthavn og på mange forskellige slags køretøjer. Har du allerede en bestemt type lejebil i tankerne, kan du med fordel benytte søgemaskinens filterfunktion. Her kan du indsnævre søgeresultatet til for eksempel kun et vise mini-vans med plads til hele familien, en cabriolet til en rigtig livsnyderferie for to eller SUV’er til en komfortabel bilferie med god plads til bagagen. Filteret kan du også bruge, hvis du kun vil se tilbud fra bestemte udlejere.

Har du ikke booket en lejebil på forhånd, skal du først finde en ‘kiosk’ hos en udlejer i terminalen og have forhandlet en pris. Vi anbefaler derfor ubetinget, at du lejer en bil hjemmefra, så du ved hvilket firma du skal kigge efter. I lejebetingelserne kan du se, om der er inkluderet shuttlebus til udleveringen.

En af billeje shuttle-busserne. Foto: Atomic Taco, CC BY-SA 2.0

Når du er fløjet til LAX, er det nemt at finde shuttlebusserne. Lige udenfor bagageudleveringsområdet, på terminalens nedre etage, skal du kigge efter skiltet “Rental Car Shuttles”, som er et lilla ikon med et piktogram af en bil og en nøgle. Vent der til din shuttle dukker op – vær opmærksom på at tage den shuttle, som passer til dit biludlejningsfirma. Der er flere udlejningsfirmaer, hvor det er nødvendigt at aftale et tidspunkt for afhentning af shuttle – se i dine lejebetingelser – typisk er det blot et spørgsmål om at lave en opringning, og så er bussen der i løbet af få minutter. Vær opmærksom på at sætte rigelig tid af til afhentningen af din lejebil, da du først skal med shuttle, derefter ordne papirarbejde, og først da kan sætte dig bag rattet i din lejebil.

Priserne på billeje i Los Angeles Lufthavn er pga. den store konkurrence næsten altid ganske overkommelige, og med en lejebil får du får glæde af de mange fordele, som følger med at være helt uafhængig af offentlig transport. Det kan desuden være lidt forvirrende at skulle finde med offentlig transport de omkring 25 km ind til byen fra lufthavnen.

At bevæge sig rundt mellem de forskellige seværdigheder i så stor en by som Los Angeles kan desuden hurtigt blive temmelig besværligt, når man benytter sig af den offentlige transport. Her skal man indordne sig under tidsplaner og stoppesteder og må ofte indstille sig på en lang ventetid. Offentlig transport i USA lader i det hele taget meget tilbage af ønske. Det kommer desuden ofte bag på mange besøgende, hvor stor Los Angeles egentlig er. Fra de nordlige forstæder i San Fernando Valley til havnen i syd er der således næsten 80 km. Dertil kommer, at selve Los Angeles er omgivet af et endnu større bymæssigt område, ‘L.A. metropolitan area’. Skal du fra den ene ende til den anden, vil det derfor ofte kræve adskillige busskifter, hvis du ikke har egen bil, hvor du blot kan læne dig tilbage og nyde turen.

Kan jeg leje en elbil i Los Angeles Lufthavn?

Absolut! Los Angeles Lufthavn er ikke kun et af de travleste flyknudepunkter i verden, men også en frontløber inden for bæredygtig transport, når du skal videre fra lufthavnen. Biludlejningsselskaberne i LAX har de senere år udvidet deres flåder med et bredt udvalg af elbiler. Uanset om du søger økonomi, luksus, eller noget midt imellem, vil du kunne finde en elbil i Los Angeles Lufthavn, der passer til dine behov. Kombineret med Californiens førerposition inden for el-infrastruktur og mange fordele som gratis parkering og masser af ladestationer, gør det at leje en elbil i LAX til et smart og bæredygtigt valg for din rejse i The Golden State.

Santa Monica Beach. Foto: Pedro Szekely, CC BY-SA 2.0

Oplev Los Angeles med billeje

USA er et land, som er bygget til biler. Det er derfor langt mere effektivt for dig at leje en bil til ferien, da du så kan køre hvorhen, du vil, uden unødvendige stop eller omveje. Det er dog usandsynligt, at du vil undlade pauser i Los Angeles og omegn, da der blandt andet er så mange spændende butikker der lokker, lige fra eksklusive modebutikker til sjove souvenirbutikker. Rejser du rundt i en lejebil kan du stoppe ved alle de butikker du har lyst til, og du behøver ikke bekymre sig om at slæbe poserne tilbage til hotellet.

Det er dog ikke kun på grund af de gode shoppingmuligheder, at du skal leje en bil i LAX. “City of Angels” har nemlig mange andre attraktioner, hvilket da også har gjort den til et af de mest populære rejsemål i Californien. Det omfatter naturligvis de berømte strande Venice Beach og Santa Monica Beach, hvor du kan nyde godt af det solrige, middelhavs-agtige klima, og Hollywood med talrige attraktioner fra filmens verden.

Los Angeles, statens største by, er en ægte metropol med over 18 mio. indbyggere, når forstæderne tælles med. Billeje i lufthavnen er dog ikke kun for dig, som planlægger at holde en storbyferie. Med en lejebil fra Los Angeles Lufthavn har du hele Californien for dine fødder. En perlerække af det vestlige USA’s største naturseværdigheder er for eksempel inden for din rækkevidde med billeje. LAX er da også det mest populære udgangspunkt for en ferie med billeje i Californien.

Eksempel

Mini

Fiat 500

mini fiat 500
Book fra 120,- pr. dag
Eksempel

Kompakt

Toyota Corolla

kompakt toyota corolla
Book fra 119,- pr. dag
Eksempel

Mellemstørrelse

Nissan Qashqai

mellemstørrelse nissan qashqai
Book fra 210,- pr. dag

Populære destinationer inden for rækkevidde af LAX

Los Angeles er kendt, berygtet om man vil, for sin tætte trafik og talrige, store motorveje. Lejer du en bil for at køre rundt i byen, er det da også næsten uundgåelig, at du på tidspunkt rammer tæt trafik. De såkaldte freeways er ikke desto mindre en effektiv måde at komme omkring på, især hvis du skal på længere ture. Det kan varmt anbefales, at bestille en GPS til din lejebil eller eventuelt benytte din smartphones til at finde den rette rute ud og ind af byen.

  • Roadtrips: Den legendariske Route 66 starter officielt i Los Angeles (Santa Monica Pier) og er et oplagt valg, hvis du vil opleve et ægte amerikansk roadtrip. Den er dog bare én af talrige roadtrips i Californien du kan vælge mellem, når du har en lejebil til rådighed.
  • Naturparker: Los Angeles er omgivet af storslået natur. Stik vest for byen finder du for eksempel den smukke Joshua Tree National Park, som særligt i foråret når ørkenen blomstrer et et utroligt syn. Er det naturoplevelser, du søger, er for eksempel også Yosemite, USA’s første nationalpark, et oplagt mål for en længere udflugt.
  • Andre californiske byer: Los Angeles er langt fra den eneste by, som det er værd at opleve på en rejse til Californien. Vest for LA finder du for eksempel den charmerende ferieby Santa Barbara med en mere tilbagelænet atmosfære. Det kan også anbefales at køre nordpå til Monterey og San Francisco, som i sig selv er værd at afsætte flere dage af ferien til.

Få mange flere oplysninger om Los Angeles Lufthavn på den officielle hjemmeside.

Lufthavnen officielle adresse er: Los Angeles International Airport 1 World Way Los Angeles, California 90045, USA. Enhver gps kender dog vejen, hvis blot du søger på LAX.

Find den billigste lejebil i Los Angeles Lufthavn Find Billeje her --> Sammenlign priser her