Billeje i Billund Lufthavn

Billund Lufthavn, som er Danmarks næststørste lufthavn, håndterer årligt mere end 2,5 millioner passagerer. Beliggenheden i forhold til offentlig trafik, gør billeje oplagt – nærmest nødvendigt – ved ankomst til Billund Lufthavn.

Billeje i Billund Lufthavn giver dig mulighed for at komme hurtigt, billigt og nemt videre på din rejse fra Vestdanmarks internationale lufthavn, hvad enten det er til nærområdet eller til en anden by i Danmark.

Billige billeje i Billund Lufthavn
LEGOLAND har naturligvis en model af den nye terminal i Billund Lufthavn foto: Flickr/Loozrboy

Når du skal finde en lejebil i Billund Lufthavn, har du valget mellem billeje fra flere forskellige biludlejningsfirmaer; AVIS, Budget, Europcar, Hertz og Sixt, som alle har betjening i lufthavnens passagerterminal. Udlevering og aflevering af din lejebil i Billund Lufthavn er ligeledes ligetil, da parkeringen er tæt ved terminalbygningen.

Book en lejebil i Billund Lufthavn online

Søg efter billeje i Billund Lufthavn i vores billeje-søgemaskine. På Billeje.info er det nemt at finde og bestille god og billig billeje i Billund Lufthavn. Billeje-søgemaskinen sammenligner billeje fra alle billeje-selskaber i samarbejde med CarTrawler. Hvis du bestiller billeje i Billund Lufthavn, er alle priser som udgangspunkt inkl. fri kilometer og uden skjulte gebyrer, men vær opmærksom på at biludlejningsselskaberne kan ændre deres betingelser og derfor henviser jeg altid til de aktuelel lejebetingelser du finder i søgemaskinen og som du altid bør læse godt igennem inden du bestiller din billeje.

Biludlejningsselskaber i Billund Lufthavn

Du finder biludlejningsselskaberne i terminalen, lige efter du er gået igennem tolden. De har til huse i kontoret hhv. til højre og venstre for indgangen. Gå ind til det relevante selskab og få klaret papirerne, og udleveret nøgler til din lejebil. Herefter skal du gå ca 150 meter til billejeselskabernes fælles parkeringsplads, hvor alle lejebiler er linet op og klar til udlevering. Det er også her, du skal aflevere bilen igen, hvis du returnerer den til Billund Lufthavn.

Du kan finde lejebiler fra disse selskaber i Billund Lufthavn:

  • Alamo
  • Avis
  • Budget
  • Europcar
  • Hertz
  • Sixt
  • Enterprise
Eksempel

Mini

Fiat 500

mini fiat 500
Book fra 120,- pr. dag
Eksempel

Kompakt

Toyota Corolla

kompakt toyota corolla
Book fra 119,- pr. dag
Eksempel

Mellemstørrelse

Nissan Qashqai

mellemstørrelse nissan qashqai
Book fra 210,- pr. dag

Information om Billund lufthavn

Billund lufthavn har koden BLL. Du finder et stort antal flyselskaber der flyver til og fra rejsemål i Europa, og i de senere år har flere charterselskaber også åbnet ruter til oversøiske destinationer som f.eks Thailand. Blandt de største flyselskaber i Billund lufthavn er Ryanair, KLM, Air France og Cimber Sterling.

I lufthavnen finder du alle de faciliteter, der hører sig til i en international lufthavn såsom spisesteder, butikker og komfortable venteområder. Derudover har lufthavnen også store parkeringsområder med både korttids- eller langtidsparkering, som eventuelt kan reserveres hjemmefra.

Billund Lufthavn er efter Københavns Lufthavn Danmarks næststørste lufthavn. Den moderne passagerterminal byder på hyggelige tax-free butikker, hvor du kan fylde indkøbsposen med lækre mærkevarer indenfor parfume, kosmetik, tobak, spiritus og slik. I Bestseller-butikken kan du finde moderigtigt tøj fra Vero Moda, Only, VILA, Pieces, Jack&Jones og Selected, mens du i LEGO-butikken finder masser af LEGO-produkter til både store og små. Danish Design byder på eksklusive produkter af danske producenter fra Kähler over Kaj Bojesen til Georg Jensen. Her finder du hoptimister, lædervarer, spiselige specialiteter og flotte souvenirs. Kiosk og Exchange*m finder du ved udgangen til gatene, så du inden rejsen kan forsyne dig med læsestof og lidt snacks. Her kan du også veksle til anden valuta. Er du sulten inden rejsen, kan du finde lækre madvarer i et af de fire spisesteder i lufthavnen. Square Café og Kiosk ligger før security-check, så du kan nyde en kop kaffe eller en bid mad sammen med dem, der ikke skal ud og flyve. I Gastro får du serveret mad af høj kvalitet, mens du har fuldt udsyn over banerne og flytrafikken. På Sunset Boulevard eller Diner kan du vælge enten at sidde og nyde en menu i spiseområdet eller at tage maden med dig, hvis du vil have den med til senere.

I King Amlet Lounge kan du slappe af eller arbejde uden forstyrrelser inden flyveturen. Loungen er et elegant og komfortabelt venteområde smagfuldt indrettet med Børge Mogensen møbler og andet dansk design af bedste kvalitet. Udover forfriskninger og trådløst netværk får du også et udvalg af internationale aviser og tidsskrifter og computere med adgang til internettet stillet til rådighed. Loungen har sit navn efter den person, der efter sigende ligger begravet i den største af fire fredede gravhøje syd for den østlige del af start- og landingsbanen. Har du et møde i lufthavnen kan det enten sker her eller i et af lufthavnens mødelokaler. Meetings ligger på tredje sal i terminalen og er nem at finde ved at følge skiltningen. Mødelokalerne er opkaldt efter planeterne i solsystemet og har en kapacitet fra to til 100 personer. Lokalerne er lyse og venlige med udsigt over startbane eller de omkringliggende arealer. Møder her er forbeholdt arrangementer, hvor der deltager gæster, som enten flyver til eller fra Billund Lufthavn.

Book biludlejning i Billund Lufthavn
King Amlet Lounge er en prisvindende lounge i Billund Lufthavn, foto: Billund Lufthavn

Eventyret om Billund Lufthavn

Vestdanmarks førende internationale lufthavn er gået fra at fragte blot nogle få tusinde passagerer i de første leveår efter starten i 1964 til at sætte rekord med 2,8 millioner rejsende i 2013. En imponerende udvikling som blev sat i gang i 1961, da den daværende Lego-direktør Godtfred Kirk Christiansen etablerede en privat landingsbane og flyhangar nord for Lego-fabrikken i Billund. Denne blev få år senere omdannet til en egentlig offentlig lufthavn blandt andet på initiativ af Lego-direktøren selv.

Fra først at fungere som en lille indenrigs-lufthavn har Billund Lufthavn med årene udviklet sig til en rigtig international lufthavn, som er mange danskeres foretrukne både til ferie- og forretningsrejser. I dag har du således adgang til mere end 40 internationale destinationer fra Billund, og det er da også de internationale ruter som 9 ud af 10 passagerer benytter. Men der er stadig også en indenrigsrute til København med SAS.

Det lå ikke umiddelbart i kortene, at Danmarks næststørste lufthavn skulle ligge midt på den jyske hede. Det lokale erhvervsliv i form af LEGO gjorde dog en forskel. 1961 etablerede LEGO-direktøren Godtfred Kirk Christiansen en privat 800 meter lang landingsbane og flyhangar nord for sin fabrik i Billund. Flere nabokommuner gik med i ejerkredsen, og til sidst blev den private flyveplads udvidet til at blive en egentlig offentlig lufthavn. Lufthavnen åbnede 1. november 1964, og LEGOs tidligere chefpilot blev direktør for lufthavnen. I begyndelsen blev passagererne ekspederet i LEGOs hangar, men i 1966 stod en ny terminalbygning færdig. I de efterfølgende år blev lufthavnen udvidet med terminalbygninger, lounge, tax-free butikker og hangarer. L. C. Johannsens tegnestue tegnede en del af de nye faciliteter, mens lufthavnens egen tegnestue tegnede andre. I 1997 holdt Billund Lufthavn en stor arkitektkonkurrence om at bygge en helt ny 40.000 kvadratmeter stor passagerterminal, som skulle kunne ekspedere 3,5 millioner passagerer årligt. KHR Arkitekter vandt konkurrencen og opførte i samarbejde med COWI den nye passagerterminal, som blev taget i brug i 2002. Det er bare første fase i en større udbygning, som skal finde sted nord for start- og landingsbanen. Fragtflyvning, privat- og forretningsflyvning skal fortsat ekspederes i de nuværende bygninger og anlæg syd for banen. I forbindelse med denne store udbygning har man omdannet lufthavnen til et aktieselskab med de tidligere andelshavere som aktionærer.

En ny taxiway blev anlagt i 2008, og selvom det er et større anlægsarbejde, så forstyrrede det ikke flytrafikken nævneværdigt. Banen blev lukket et par nætter, så der kunne arbejdes på den nye taxiway. Ryanair formåede dog at lande et Boeing 737-800, mens der blev arbejdet i den modsatte ende af banen. 2008 var også det år, hvor passagertallet oversteg 2,5 millioner. Det var en stigning på 12,7% i forhold til året før. Små 20 flyselskaber flyver til og fra Billund Lufthavn til destinationer i hele Europa. Udover fast ruteflyvning er der også en væsentlig chartertrafik fra Billund Lufthavn. Charterfly flyver om vinteren jævnligt til Colombo, Phuket, Sharjah og St. Croix, mens destinationerne hedder Cancun og Punta Cana om sommeren. Lufthavnen er i stand til at tage imod fly på størrelse med en Boeing 747, selvom denne type hovedsageligt anvendes til fragt i denne lufthavn. De fleste passagerer transporteres i mindre fly såsom ATR-42, Boeing 737 og Boeing 757.

Du kan finde flere informationer om Billund lufthavn her

Lejebiler i Billund Lufthavn
Norwegian har flere ruter fra Billund Lufthavn, foto: Billund Lufthavn

Oplevelser i bil omkring Billund

Det er nemt at komme til og fra Billund Lufthavn med bil. Vejle ligger kun 28 kilometer væk, Kolding 41 kilometer, Esbjerg 61 kilometer og Aarhus 98 kilometer. Der er seks parkeringszoner opkaldt efter seks forskellige lande. Der kører en shuttlebus til de tre områder, der ligger længst væk fra terminalen. Der er også et parkeringshus, der er forbundet til terminalen med to adgangsbroer. På lufthavnsområdet ligger en døgnåben benzinstation med selvbetjening. Der er desuden lufthavnsbusser til Horsens, Skanderborg og Aarhus samt en del andre busruter.

Billund by ligger kun tre kilometer væk fra lufthavnen, og byen byder på flere hoteller og andre overnatningsmuligheder. I 1930’erne boede her kun omkring 350 indbyggere, men på grund af byens erhvervssucces er her nu langt over 7.000 indbyggere. Andelen af børnefamilier er langt højere end gennemsnittet for regionen, og langt de fleste bor i enfamilieshuse. Umiddelbart ved siden af lufthavnen finder man LEGOLAND, og Billund huser også Lalandia vandpark og aktivitetscenter. I nærområdet finder man også Givskud Zoo, Kongernes Jelling og Vandel Museum, og derfor er Billund blevet en populær destination for børnefamilier.

Find den billigste lejebil i Billund Lufthavn Find Billeje her --> Sammenlign priser her