Et roadtrip med billeje er den perfekte rejseform for dig, som ved, at det ikke altid blot gælder om at nå hurtigst muligt fra a til b, men at det derimod ofte er rejsen i sig selv, som byder på de største oplevelser.
I en tid hvor det er nemmere og billigere end nogensinde at flyve til alle verdenshjørner, er det at rejse langt væk ikke længere i sig selv en unik oplevelse. De største rejseeventyr og unikke oplevelser får du derimod ved at gå dine egne veje – eller rettere sagt køre. På et roadtrip, der er det engelske ord for en kør-selv-ferie, får du komplet frihed til at skabe din helt egen spændende rejseoplevelse fremfor blot at følge i hælene på alle de andre turister.
Indhold
Roadtrips i alle former
Der er grundlæggende set to typer roadtrips: de helt impulsive, hvor du blot kører ud i det blå og lader dig inspirere til ruten undervejs, og de mere planlagte roadtrips, hvor ruten er nogenlunde fastlagt på forhånd og du ved, hvilke seværdigheder du vil se undervejs. Det er dog naturligvis ikke kun enten-eller. Du får faktisk som regel mest ud af dit roadtrip ved at følge en af de allerede etablerede ruter og så lave spontane afstikkere undervejs, når noget fanger din interesse.
I Europa, hvor byer og seværdigheder ofte ligger tæt, har du for eksempel utallige muligheder for at lave din helt egen rute med mange svinkeærinder undervejs uden at tidsplanen falder helt fra hinanden. Det er for eksempel en oplagt chance for at gøre stop i de mange små, charmerende landsbyer for at opleve den lokale mad og stemning. I USA og Australien, hvor afstandene er større, giver det derimod ofte mere mening at støtte sig til en af de kendte ruter, hvis du vil have mest muligt ud af dit roadtrip. Herunder kan du se vores bud på de bedste roadtrips og få praktiske tips til at finde den billigste billeje til din tur.
Roadtrip USA
Det lyder måske lidt som en floskel, men USA er bilernes land. Der er ganske enkelt ikke nogen bedre måde at udforske dette enorme land end på en roadtrip i en lejebil. Det er da også i netop USA, at man finde en række af verdens mest berømte roadtrips. Klassikere som Route 66 eller Highway 1 i Californien har mange af os således nok hørt om, og de er bestemt også blandt de bedste bud på et oplevelsesrigt roadtrip i USA med billeje. Der findes dog talrige andre korte og lange ruter, som vil give dig et unik indblik i amerikansk kultur og ikke mindst en chance for at opleve, hvordan landskaberne og klimaet ændrer sig undervejs.
Roadtrip Australien
Australien er næsten lige så stort som USA og indbyder ligeledes til roadtrips i en lejebil. Du kan ganske vist flyve indenrigs mellem alle de større byer, men det kan varmt anbefales at køre i hvert fald den ene vej. Det er nemlig på et roadtrip, at du for alvor får fornemmelsen af landets størrelse og desuden har bedst chance for at møde de gæstfrie australiere i deres hverdag. Du kan for eksempel nemt bruge et par uger på et roadtrip op langs østkysten, hvor du kan stoppe for at nyde stemningen i hyggelige byer, naturen i flotte nationalparker og ikke mindst en perlerække af skønne strande. Med din egen lejebil kan du på en roadtrip langs kysten også nemt indimellem tage nogle afstikkere ind i baglandet for at stifte bekendtskab med den berømte ‘outback’.
Læs mere om roadtrips i Australien
Roadtrip Europa
De fleste af os forbinder nok mest kør-selv-ferier i Europa med laaaange køreture ned ad den tyske Autobahn for at nå frem til de populære rejsemål under sydens sol. Er du ikke typen, der vil køre langt for blot at ligge og stege ved poolen hele ferien, bør du i stedet overveje at tage på en ægte roadtrip i Europa. Faktisk er der på sin vis endnu flere fordele ved at tage på en bilferie her end i USA og Australien. Afstandene mellem interessante seværdigheder og de utallige spændende byer er nemlig kortere og vejnettet mere fintmasket. Der er derfor gode muligheder for at tage på kortere roadtrips, men vil du udforske flere lande på én ferie, er der naturligvis også mange gode lange ruter.
Læs mere om roadtrips i Europa
Find den billigste billeje til dit roadtrip
Uanset hvor i verden du planlægger et roadtrip, er noget af det vigtigste for en vellykket tur, at du finder det rigtige køretøj. Det er naturligvis først og fremmest afgørende at vælge en lejebil, som har plads nok til dig og dine passagerer samt jeres bagage. Da du som regel vil bruge mere tid bag rattet end på en almindelig ferie, er det på et roadtrip værd at være ekstra opmærksom på din lejebils komfort.
Brug søgemaskinen her på Billeje.info til at finde den bedste lejebil til dit roadtrip til den billigste pris. Du skal blot oplyse, hvor og hvornår du har brug for din bil for at få en hurtig oversigt over de bedste tilbud fra både store biludlejningsselskaber som Avis, Hertz, Sixt og Enterprise, men også ofte en række mindre, lokale udlejere, som typisk ligeledes har lave priser.
Når du bruger søgemaskinen her på Billeje.info, som stilles til rådighed af CarTrawler, får du præsenteret alle tilgængelige bilstørrelser og typer. Er du kun interesseret i en bestemt type køretøj, kan du med fordel bruge filterfunktionen til at indsnævre søgeresultatet yderligere. Husk også at du hos mange udlejere har mulighed for at benytte en-vejs-billeje, hvor du afhenter og afleverer din lejebil forskellige steder. En-vejs-billeje er oplagt til et roadtrip, da du så kan nå længere omkring.