Billeje i JFK New York Lufthavn

JFK New York Lufthavn er den største lufthavn ved The Big Apple og en af landets travleste målt på antallet af internationale passagerer. Der er kun omkring 20 km fra lufthavnen ind til det sydlige Manhattan i hjertet af byen. Lufthavnen er derfor et oplagt udgangspunkt for at besøge New York City.

Bestil din lejebil i JFK Lufthavn i søgemaskinen her på Billeje.info, hvor du med én søgning kan sammenligne de billigste priser på billeje fra en lang række store og små udlejere. Benytter du dig af billeje, kommer du hurtigt ind til byen og har ikke mindst et godt udgangspunkt for at udforske resten af den amerikanske østkyst.

Det smukke TWA Flight Center fra 1962 er i dag en del af Terminal 5 og er takket være sin arkitektur optaget på den nationale listen over historiske steder. Foto: Warren LeMay, Public domain

John F. Kennedy Lufthavn 

Lufthavnens officielle navn er John F. Kennedy International Airport, da den, som navnet antyder, er opkaldt efter USA’s 35. præsident. Navnet fik den i 1963 efter snigmordet på John F. Kennedy i Dallas samme år. Både blandt lokale og internationalt er lufthavnen blot kendt som JFK, der ligeledes udgør lufthavnskoden.

JFK Lufthavn, som ligger i bydelen Queens sydøst for Manhattan, blev etableret i 1948 på en tidligere golfbane. I dag består lufthavnen af seks passagerterminaler og fire landingsbaner. For flere af de største amerikanske flyselskaber udgør JFK et vigtigt knudepunkt i deres rutenetværk. Lufthavnen betjenes dog også af de fleste store internationale flyselskaber med ruter til de meste af verden, heriblandt de skandinaviske hovedstæder. Udover JFK Lufthavn betjener også LaGuardia og Newark Lufthavn New York City. Det er dog kun Newark i nabostaten New Jersey, som også modtager internationale fly. JFK er med omkring 62 millioner passagerer årligt klart den største af de to målt på antallet af rejsende.

Der er et bredt udvalg af spisesteder i alle lufthavnens terminaler efter sikkerhedstjekket. Det er dog kun i terminal 1, at du før security finder en egentlig ‘food court’ med flere spisesteder samlet. Har du lang ventetid i lufthavnen, er det værd at overveje at betale for adgang til en af lufthavnens lounges. Her er der typisk adgang til gratis wifi, aviser, magasiner og lette retter. Der er kun et hotel i selve lufthavnen, TWA Hotel, som har indtaget den gamle, smukke terminal TWA Flight Center. Har du brug for at overnatte tæt ved lufthavnen, er der dog også adskillige muligheder lige uden for lufthavnsområdet i Jamaica-kvarteret (det østlige Queens).

Når du ankommer til JFK New York Lufthavn, har du en hel vifte af transportmuligheder at vælge imellem. Busserne er de billigste, men også de langsomste. Du kan også tage det såkaldte Airtrain til Jamaica Station eller Howard Beach Station, hvorfra der er videre forbindelse ind til centrum med undergrundstoget. Skal du kun opholde dig på Manhattan, er en bil ikke det mest oplagte transportmiddel. Har du til gengæld planer om rejse videre herfra til andre dele af staten, er det oplagt at leje en bil i JFK Lufthavn.

Biludlejning i JFK New York Lufthavn

Alle de store, kendte biludlejningsselskaber er repræsenteret i JFK New York Lufthavn. Du kan således bestille billeje fra blandt andre Avis, Budget, Enterprise, Hertz og National her. Det gør du lettest ved at bruge søgemaskinen øverst her på siden.

I hver af terminalernes ankomstområde (normalt lige i nærheden af bagageudleveringen) finder du enten biludlejningsselskabernes skranker eller en gratis telefon med udførlige instruktioner til at kontakte dem. Er du klar til at få udleveret din lejebil, skal du dog blot tage AirTrain til Federal Circle Station, som ligger lige udenfor lufthavnsområdet. Her er flere biludlejningskontorer samlet.

Da der er et bredt udvalg af biludlejere i JFK, har du også mulighed for at bestille fra et bredt sortiment af køretøjer. Du finder således alt lige fra mindre personbiler i Økonomi-klassen til luksusbiler og cabriolets. Er I flere afsted sammen, tilbyder mange udlejere store, rummelige mini-vans eller SUVer, hvor der er god plads til både passagerer og bagage.

Som en af få stater i USA er biludlejningsselskaberne i New York ved lov pålagt at udleje til alle, som er over 18 år. De pålægger dog typisk kunder under 25 år ekstra gebyrer.

Sådan finder du den billigste billeje i JFK Lufthavn

Trods det gode udvalg af lejebiler i JFK Lufthavn, anbefaler vi altid, at du reserverer din billeje på forhånd. Så er du sikker på, at der vil stå en bil af den ønskede type klar til dig ved ankomst. Ved at booke din bil hjemmefra, er det desuden meget lettere at sammenligne priser og finde det bedste tilbud på netop det køretøj, som passer bedst til dine behov.

I søgemaskinen fra CarTrawler, som du finder øverst her på siden, kan du hurtigt finde de billigste priser på billeje i JFK Lufthavn fra de forskellige udlejere. Du skal således blot angive, hvornår du ønsker at afhente din bil for at få en hurtig oversigt over de aktuelt bedste tilbud fra de forskellige udbydere. Dit søgeresultat vil inkludere alle bilklasser og udlejere. Er du kun interesseret i en bestemt størrelse lejebil, eller vil du leje fra et bestemt selskab, kan du med fordel bruge søgemaskinens filterfunktion til at indsnævre oversigten yderligere.

Når du har fået udleveret din lejebil, er det nemt at komme videre fra lufthavnen. Takket være biludlejningsselskabernes placering lige ved Van Wyck Expressway (I-678) i udkanten af lufthavnsområdet kommer du således hurtigt videre nordpå eller østpå ad Belt Parkway. Eftersom du tager AirTrain fra din ankomstterminal hen til Federal Circle, slipper du altså helt for at begive dig ud i det indviklede vejnet omkring selve lufthavnen. Ender du af en eller anden grund her, er det dog ikke nogen katastrofe. Hold blot godt øje med skiltningen for at finde den rette vej ud igen.

Det kan i det hele taget anbefales at bruge en gps, når du lejer en bil i New York. Hos mange biludlejningsselskaber tilbydes lejebiler med indbygget gps, men ellers kan den ofte bestilles som ekstraudstyr. Alternativt kan du bruge din egen smartphone, hvis du har dækning i USA.

Eksempel

Mini

Fiat 500

mini fiat 500
Book fra 120,- pr. dag
Eksempel

Kompakt

Toyota Corolla

kompakt toyota corolla
Book fra 119,- pr. dag
Eksempel

Mellemstørrelse

Nissan Qashqai

mellemstørrelse nissan qashqai
Book fra 210,- pr. dag

E-ZPass – betalingsveje med billeje

Lejer du en bil i JFK New York Lufthavn for at køre ind til centrum eller til en anden destination i staten, er det næsten uundgåeligt, at du vil ende på en af de veje, broer eller tunneler, hvor der opkræves betaling. Selvom du stadig kan betale med kontanter nogle steder, er der adskillige betalingsveje omkring New York helt uden personlig betjening og mulighed for kontantbetaling. Her er det nemmeste at benytte et såkaldt E-ZPass, der ligesom man kender det med BroBizz herhjemme, automatisk registrerer bilen, når den passerer betalingsanlægget.

De fleste biludlejningsselskaber tilbyder E-ZPass med deres lejebiler i JFK Lufthavn. Forhør dig eventuelt hos din udlejer, hvis du er i tvivl om din bil er udstyret med dette betalingsmiddel. E-ZPass benyttes ikke blot i New York, men også de fleste andre stater på østkysten. Kører du blot gennem betalingsanlægget uden et E-ZPass, fotograferes lejebilens nummerplade. Der sendes dernæst en regning til biludlejningsselskabet, som typisk tager et højt gebyr for at opkræve afgiften fra dig.

Oplev New York med billeje

For en mere tidsbesparende og komfortabel rejse kan du med fordel leje en bil for at opleve New York City og resten af staten. Så er din bevægelsesfrihed ikke begrænset til de steder, hvortil der er forbindelse med offentlig transport.

Skal du ikke flyve retur fra JFK Lufthavn, kan du udnytte, at mange af biludlejningsselskaberne tilbyder ‘one-way car rental’. Med envejsbiludlejning kan du således aflevere din lejebil i en anden by eller lufthavn og på den måde nå længere omkring. Det er en oplagt chance for at tage på et længere roadtrip i USA, hvor du besøger flere af de mange spændende destinationer i den østlige del af landet. Med en lejebil, der inkluderer fri kilometer, er mulighederne næsten uendelige. Denne del af USA rummer således ikke blot en perlerække af landets mest interessante byer, men også noget af den smukkeste natur.

Populære destinationer inden for rækkevidde med billeje

  • New York City: JFK Lufthavn er en populær indgangsport til The Big Apple, som har nok seværdigheder og kulturliv til en hel ferie. Bemærk dog, at hvis du planlægger at udforske den indre by, er en bil i de fleste tilfælde ikke det bedste transportmiddel. Trafikken er ofte meget tæt, og der er en notorisk mangel på parkeringspladser. Her er den offentlige transport normalt at foretrække. Vover du dig alligevel rundt i bil, skal du også være opmærksom på, at det særligt på Manhattan er svært at finde en tankstation.
  • The Adirondacks: Trænger efter nogle dage i storbyen til noget natur, kan du køre til The Adirondacks. Det smukke naturområde ligger omkring 3-4 timers kørsel nordpå ad Interstate 87. Her er der rig mulighed for at udforske hyggelige småbyer og tage på vandreture.
  • Cape Cod: I nabostaten Massachusetts er kendt for sine strande, butikker og restaurantliv.
  • Philadelphia: “Philly” står lidt i New York City’s skygge, men er et oplagt mål for en dagsudflugt. Den gamle bydel har en tydelig europæisk atmosfære, hvilket vidner om byens historisk dybe rødder.
  • Washington DC: USA’s hovedstad er især kendt for seværdigheder som National Mall, Det Hvide Hus og Lincoln Memorial, men er også værd at køre efter for sine museer, shoppingmuligheder og mange gode restauranter.

Nyttige links

Lufthavnens officielle hjemmeside
Læs mere om New York City på byens officielle hjemmeside for besøgende og turister.

Find den billigste lejebil i JFK New York Lufthavn Find Billeje her --> Sammenlign priser her