Billeje i Hobart

Hobart - det perfekte udgangspunkt for billeje på Tasmanien

Havnen ved Hobart er den næstdybeste naturlige havn i verden. Foto: Wendy Cutler, CC BY 2.0.

Hobart der er Australiens næstældste hovedstad efter Sydney, er med sin beliggenhed på det sydøstlige Tasmanien et godt udgangspunkt for at udforske den smukke ø med billeje. Du bør dog først tage dig tid til at udforske selve Hobart, der trods sin fortid som straffekoloni, er ganske charmerende.

Byen har en smuk placering langs begge sider af floden Derwent Rivers for foden af det frodige, 1270 meter høje Mount Wellington. Til trods for at mere end 40 procent af hele Tasmaniens befolkning bor i her (225.000), er Hobart Australiens mindst statshovedstad. Det er dog alligevel lettest at komme rundt i byen med bil, men foretrækker du at lade den stå, kan du også komme omkring til de fleste seværdigheder og attraktioner i centrum bare til fods eller eventuelt med bus. Vær dog forberedt på, at billetsystemet til busserne kan være lidt forvirrende for førstegangsbesøgende.

Selvom Hobart således har en ganske overskuelig størrelse, kan du sagtens bruge en dag eller to her. Der er en håndfuld spændende museer og gallerier, interessante arkitektur og en enestående botanisk have, der som den eneste i verden udstiller planter fra de subantarktiske øer. Det er også oplagt at tage sig god tid til at nyde byens udvalg af gode restauranter. De er ikke overraskende især kendt for friske fisk og lækre skaldyr direkte fra Sydhavet. Selvom du ikke selv skal stå i køkkenet, kan det også anbefales at slentre en tur omkring på fødevaremarked på Salamanca Place, der afholdes hver lørdag morgen.

Har du dit udgangspunkt i Hobart, har du med en lejebil til rådighed mange af det sydlige Tasmaniens største seværdigheder inden for kort rækkevidde såsom den historiske straffefangekoloni Port Arthur, Tasman Peninsula, som har en vigtig bestand af den truede tasmanske djævel, og Mount Field National Park.

Biludlejning i Hobart Lufthavn

Hobart International Airport ligger blot 18 kilometer øst for byen, så i bil kan du være inde i centrum på under 20 minutter. Der er gode forbindelser til Hobart Lufthavn (lufthavnskode: HBA) fra Sydney og Melbourne, og lufthavnen er den primære indgangsport for øens turister.

Da mange ønsker at fortsætte videre fra lufthavnen med billeje, er der adskillige biludlejningsfirmaer repræsenteret her. Du finder således blandt andet Avis, Hertz, Budget og Europcar i ankomstområdet. Trods det gode udvalg er det dog altid en god ide at bestille billeje i Hobart Lufthavn allerede hjemmefra. Det kan du gøre i søgemaskinen øverst her på siden, hvor du bare skal lave én søgning for at få en oversigt over de forskellige udlejeres bedste tilbud.

Du kan finde mere information om lufthavnen på den officielle hjemmeside.

Eksempel

Mini

Fiat 500

mini fiat 500
Book fra 120,- pr. dag
Eksempel

Kompakt

Toyota Corolla

kompakt toyota corolla
Book fra 119,- pr. dag
Eksempel

Mellemstørrelse

Nissan Qashqai

mellemstørrelse nissan qashqai
Book fra 210,- pr. dag

Oplev Hobart og resten af Tasmanien med billeje

Det er i de fleste tilfælde mest praktisk at bestille din lejebil med afhentning i lufthavnen. Det er nemt at finde ind til Hobart, og det er heller ikke noget problem at køre rundt i byen. Ønsker du først at bruge en dag eller to i Hobart by uden bil, er det dog naturligvis også muligt at bestille billeje med afhentning inde i byen. Der kører en bus, SkyBus, hver halve time direkte fra lufthavnen ind til byen. Vil du derefter vil videre fra Hobart for at udforske resten af Tasmanien, er billeje dog uden tvivl det bedste valg.

Australien er et enormt land, men selve Tasmanien er kun omkring halvanden gang større end Danmark. Med en bil kan du derfor sagtens køre fra Hobart i sydøst helt til havnebyen Burnie på nordvestkysten i løbet af én dag. Det vil dog være en skam, at haste over øen. Du bør i stedet udnytte lejebilens frihed til at udforske naturen, der er mere afvekslende på Tasmanien end i resten af Australien.

Husk at mange biludlejningsfirmaer tilbyder one-way billeje. Det vil sige, at du kan afhente bilen på én destination og aflevere den på en anden. Afhenter du din lejebil i Hobart, kan envejsleje være en mulighed for at slutte din bilferie et andet sted på øen, for eksempel i lufthavnen ved Launceston, hvis du ikke vil vende tilbage til udgangspunktet.

Find den billigste lejebil i Hobart Find Billeje her --> Sammenlign priser her