Billeje i Chile

Er du på jagt efter billig billeje i Chile så velkommen til vores guide med informationer om leje af bil i Chile. Du kan finde gode tips og råd om biludlejning og online sammenligne priser på billeje fra alle biludlejningsselskaber i landet. Priser du se online på lejebiler er altid med fri kilometer og lovpligtige forsikringer. Du kan afhente din lejebil i alle lufthavne i Chile og større byer og ferierejsemål.

Information om Chile

Chile ligger mellem Andesbjergene og havet. Det strækker sig 4.350 km langs Sydamerika Stillehavskyst, men er ikke noget sted bredere end 180 km. I 1400-tallet forsøgte inkaerne fra Peru forgæves at underlægge sig araucanian-indianerne. Trods hård modstand lykkedes dette gradvist spanierne, da de ankom i 1500-tallet. De oprettede minedrift i den nordlige del og godser i den centralt beliggende længdedal. Ved begyndelsen af 1800-tallet foregik der allerede eksport af produkter til bl.a. Californien og Australien. I dag er frugt, grøntsager og vin stadig vigtige eksportvarer.

Atacamaørkenen i den nordlige del er et af de steder i verden med mindst nedbør, og det var her størstedelen af verdensforbruget af nitrat til salpeter produceredes i 1800-tallet. Denne eksport

muliggjorde Chiles tidlige økonomiske udvikling. Santiago og havnebyen Valparais danner et stort byområde midt i landet. Santiago ligger i en beskyttet, tempereret dal mellem en kystbjergkæde mod vest og den høje Andeskæde mod øst. Det er i denne frugtbare 800 km lange dal, at vinmarkerne ligger, og 60% af befolkningen bor. Det meste af Chiles fremstillingsindustri ligger også i denne dal. Aktive og sovende vulkaner præger hele Andeskæden mod øst. I den sydlige tredjedel af landet splittes kystbjergkæden op i et virvar af øer, arkipelager og fjorde.

I 1970 nationaliserede præsident Allende kobberindustrien og andre store foretagender, satte lønnen op og indførte faste priser. I begyndelsen af 1973 var inflationen oppe på 850%. Af frygt for at Chile skulle blive det næste Cuba, udførte den politiske højrefløj under ledelse af general Pinochet et statskup og styrede landet de følgende 17 år. Under hans styre “forsvandt” over 2.000 politiske modstandere. Økonomisk set havde kuppet en mere positiv virkning. Regeringen genoprettede en fri markedsøkonomi og afskaffede statsejede foretagender. Demokrati blev genoprettet med en folkeafstemning i 1989.

Efter to årtier med politisk uro er Chile nu et af de økonomisk mest progressive demokratier i Sydamerika. Det er verdens førende producent af kobber, og høje priser på kobber er stadig af afgørende betydning for landets økonomiske situation. I gennemsnit steg bruttonationalproduktet mere end 6% om året mellem 1991 og 1995.

Lufthavne

Det mest oplagte er at afhente din lejebil i lufthavnen når du rejser til Chile, det er nemlig her du finder det største udvalg af billeje og de billigste priser på biludlejning i Chile. Der findes mange lufthavne i Chile, men langfra alle benyttes til internationale flyvninger. De fleste som rejser til Chile flyver til  Santiago Arturo Merino Benitez lufthavn.

Fakta og tal

  • Officielt navn República de Chile
  • Regeringsform Republik med to kamre
  • Hovedstad Santiago
  • Areal 756.950 km2
  • Tidszone GMT minus 4 timer
  • Indbyggertal 15.499.000
  • Forventet indb. 2015 17.912.000
  • Befolkningstæthed 20,5 pr. km2
  • Gnsn. levealder 76,1
  • Børnedødelighed (pr. 1.000) 9,1
  • Officielt sprog Spansk
  • Analfabeter 4,8%
  • Religioner Katolikker 89%, protestanter 11%
  • Etniske grupper Europæere og mestizer 93%, indianere 5%, andre 2%
  • Valuta Chilensk peso = 100 centavos
  • Økonomi Service 63%, landbrug 19%, industri 18%
  • BNP. pr. indb. U.S. Dollars 10.000
  • Klima Tørt i den nordlige del, koldt og vådt i de sydlige egne, ellers tempereret
  • Højeste punkt Ojos del Salado 6.880 m
Find den billigste lejebil i Chile Find Billeje her -- data-src=