Billeje kreditkort

Hos stort set alle biludlejningsfirmaerne er en betingelse for at få udleveret din lejebil, at udlejeren kan reservere et depositum på dit kreditkort. Det gør udlejeren for at have sikkerhed for sin bil i lejeperioden. Har du kun et Visa-Dankort, bør du læse videre nedenfor.

Kreditkort bruges til depositum

Når du benytter billeje, skal du sørge for at biludlejningsfirmaet har mulighed for at reservere et beløb/depositum på dit kreditkort. Dette gøres så biludlejeren er sikker på, at du har penge til at betale for eventuelle skader eller tyveri, hvis uheldet er ude — samt eventuelt kan afregne benzin.

Dette er dog kun et depositum, som kun ‘reserveres’ på dit kort. Beløbet hæves i sidste ende kun, hvis du ikke kan betale eller ikke allerede er dækket af forsikring ved uheld. Beløbets størrelse varierer fra land til land og fra biludlejer til biludlejer. Vigtigst er at vide, at dette depositum altid skal betales med et kreditkort udstedt i førerens navn, også hvis du har tegnet forsikring uden selvrisiko.

Det er værd at bemærke, at selvom depositummet som biludlejningsfirmaet lægger beslag på altså ikke rent faktisk hæves fra dit kreditkort, skal du dog fraregne beløbet din kredit. Det vil altså sige, at hvis du skal bruge samme kreditkort til andre betalinger, mens du har din lejebil, skal du sørge for at have tilstrækkelig kredit til dette udover det reserverede beløb.

Ifølge CarTrawler, som står bag billeje-søgemaskinen her på Billeje.info, er accepterede kreditkort i skrivende stund MasterCard, Visa i nogle tilfælde American Express.

Kan jeg bruge VISA-Dankort til billeje depositum?

For mange danskere udgør Visa-Dankortet det foretrukne betalingsmiddel og er ofte det eneste kreditkort i pungen. Selvom du godt kan booke og betale for din billeje online med et Visa-Dankort, kan du opleve, at det ikke går lige så let ved selve udleveringen af din lejebil. Selvom Finansrådet ifølge Forbruger Europa har bekræftet, at Visa/Dankortet er et gyldigt kreditkort i udlandet, oplever en del billeje-kunder således, at Visa-Dankortet afvises af biludlejningsfirmaet. Begrundelsen der gives er, at det er et såkaldt debetkort, som det ikke er muligt at reservere et depositum på. I disse tilfælde vil biludlejningsfirmaet så stille krav om tilkøb af ekstra forsikringer til gengæld for at acceptere et Visa-Dankort.

Uanset om biludlejningsfirmaerne med rette kan afvise Visa-Dankort med henvisning til en øget risiko eller ej, er det altså godt at være forberedt på, at det kan ske. Vil du være på den sikre side, anbefaler vi derfor, at du også medbringer et af de anerkendte kreditkort (udover Visa-Dankortet), som er i dit / førerens navn. Ellers risikerer du i værste fald ikke at kunne få udleveret din lejebil. Igen må det understreges, at da det er den primære chauffør, som underskriver lejeaftalen og er juridisk ansvarlig for bilen i lejeperioden, skal navnet være det samme som på kreditkortet.

Har du spørgsmål i forbindelse med bestilling og betaling af billeje, bør du starte med at kigge i vores FAQ med ofte stillede spørgsmål om billeje.

Har du øvrige spørgsmål til din lejekontrakt, betaling, forsikringer etc. hos CarTrawler, skal du altid kontakte CarTrawlers kundeservice direkte, der har åbent 24 timer i døgnet.

    • Lars Krogh
      Lars Krogh says:

      Det afhænger helt af den enkelte billeje. Du kan se det i betingelserne på din voucher, hvor stort et beløb der skal være til rådighed på kreditkortet.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *