Biler er til Avis' overraskelse bandlyst på øen Sark i den sydvestlige del af Den Engelske Kanal. Foto: Henry Burrows, Creative Commons.

Det kan nogle gange gå lidt for hurtigt, når man gerne vil sprede det glade budskab om et godt tilbud på billeje. Det har Avis Biludlejning i England måtte sande. I en ny annonce reklamerer Avis således for billeje på en ø, hvor der er totalforbud mod bilkørsel.

Undskylder brøler med donation

Det var i en kampagne på selskabets egen hjemmeside, at Avis Biludlejning viste et billede fra den mindste af de fire store Kanaløerne, Sark, ledsaget af teksten: “Kør ombord med din lejebil på en færge til øen Sark, som er blot 55 minutter væk.”

Der gik dog ifølge The Independent ikke lang tid ikke lang tid før besøgende på hjemmesiden påpegede, at der netop på denne lille kanal-ø er forbud mod bilkørsel. Eneste tilladte transportmidler er traktorer, cykler og hestevogne. Til trods for det gode tilbud med 20 % rabat på sommerbilleje, ville de fleste kunder nok blive skuffet over ikke at kunne køre fra borde.

Avis var da også hurtige til at rette fejlen og fjerne billedet fra deres hjemmeside. Som en form for kvajebajer har biludlejningsselskabet givet en donation til Sark Sanctuary, som er et center på øen med forskellige velgørende aktiviteter.

Bestil billig billeje til ferien i England

Mens bilen ikke dur som transportmiddel på Sark, er billeje til gengæld det bedste valg, hvis du vil kunne komme nemt omkring på en ferie i England. Med en lejebil kan du bedre udforske afsidesliggende seværdigheder og små hyggelige landsbyer, som ofte ikke er så lette at nå med offentlig tranport. Når du er i bil, slipper du desuden for at bekymre dig om køreplaner og kan i stedet tage dig tid til at udforske England i dit helt eget tempo.

I søgemaskinen her på siden finder du nemt de bedste tilbud på billeje i England fra Avis og de mange andre udlejere. Du skal blot angive datoer og sted, så får du efter ganske få sekunder en overskuelig liste med de aktuelt billigste lejebiler. Du kan så eventuelt bruge søgemaskinens filterfunktion, hvis du for eksempel søger en bestemt type bil.

Er det første gang, du skal på bilferie i England? Så læs vores guide til færdselsregler i England

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *