Bangladesh

Bangladesh billeje, sammenlign priser og ledige lejebiler online fra alle udlejningsselskaber i databasen. Billejeinfo samarbejder bla. med CarTrawler om at finde den billigste billeje i Bangladesh, men du kan også se priser fra andre søgemaskiner som f.eks Holiday Autos og Auto Europe. Fælles for dem alle er at de formidler biludlejning fra lokale udlejningsselskaber, men naturligvis også kendte internationale brands som f.eks Hertz, Avis billeje og EuropCar.

Lej bil i Bangladesh

Foto: Vil du ikke leje bil, kan du jo også benytte den lokale taxi – Foto kilde FT Photo

Information om Bangladesh

Bangladesh, der er kendt for sine tropiske cykloner og trøstesløse fattigdom, er et lille, tæt befolket land nord for Den Bengalske Havbugt. Størstedelen af landet grænser op til Indien, og det har en kort grænse fælles med Myanmar (Burma) mod sydøst. Navnet Bangladesh betyder “bengalernes land”, og dette folk har spillet en stor rolle i Indiens historie. Det var i 300-tallet en del af Mauryaimperiet og har været muslimsk siden 1200-tallet; i dets senere historie har det ofte været regeret af hinduiske herskere. Ved Indiens deling i 1947 førte denne situation til grundlæggelsen af Østpakistan, den østlige del af den muslimske stat, der blev oprettet efter uafhængigheden. I 1971 førte utilfredshed med Vestpakistans magt og privilegier til, at Østpakistan rev sig løs og dannede den uafhængige stat Bangladesh. Siden da har dets historie været præget af statskup, opløste parlamenter og uroligheder, alt sammen forværret af naturkatastrofer. i 1991 dræbte den værste cyklon i mands minde over 140.000 mennesker.

Bangladesh er lavt og fladt; dets fysiske geografi bestemmes af de tre sejlbare floder – Ganges (Padma), Brahmaputra (Jamuna) og den mindre Meghna. Efter at være løbet sammen danner de verdens største delta. Den vestlige del af deltaet, der ligger på den anden side af grænsen til Indien, ligger noget højere og er ikke så udsat for oversvømmelser. Det såkaldt “aktive delta” ligger i Bangladesh, og dette område bliver tit oversvømmet. I monsuntiden stiger vandet indtil 6 m over havoverfladen, drukner to tredjedele af landet, og deltaets skiftende kanaler er farlige for liv, helbred og ejendom. Oversvømmelserne har imidlertid også gavnlige følger, idet de øger jordens frugtbarhed ved at aflejre slam, hvoraf noget er udvasket helt oppe i Tibet. Hele nye øer dannes af flodaflejringerne, og det meget frugtbare slam kan producere ikke mindre end tre afgrøder om året. Chittagong-regionen længst mod sydøst rummer det eneste højtliggende land i Bangladesh med skovdækkede bjergskråninger og gummiplantager.

Bangladesh modtager megen international hjælp. Udbetalinger i bistand andrager for tiden over 1.000 gange værdien af udenlandske investeringer. Trods det internationale samfunds bestræbelser er og bliver landet et af verdens fattigste og mindst udviklede. Ris udgør hovedafgrøden i landets helt overvejende agrare økonomi, efterfulgt af jute, te og sukkerrør. Bangladesh er verdens største producent af første klasses jute. Omkring halvdelen af høsten eksporteres uforarbejdet, resten bearbejdes til eksport i form af hessian og sækkelærred. En moderne papirindustri anvender bambus fra højlandet. Desuden produceres tekstiler, kunstgødning, glas, jern og stål, sukker, cement og aluminium, Også fiskeriet er økonomisk vigtigt. Der er imidlertid en række faktorer, der hæmmer fremskridt. De omfatter hyppige cykloner og oversvømmelser, ineffektive statsvirksomheder, en arbejdsstyrke der, på grund af den stadige befolkningstilvækst, vokser hurtigere end landbruget er i stand til at optage den, samt langsommelig udnyttelse af energiressourcer som f.eks. naturgas.

Kriser i Bangladesh
Efter 15 års militært styre vendte Bangladesh i 1990 tilbage til en flerpartisystem, og i 1991 blev lederen af Bangladesh Nationalist Party (BNP), Begum Khaleda Zia, som den første kvinde valgt til landets premierminister. Men voldsomme partistridigheder splitter nationen, og Bangladesh er fortsat politisk ustabilt.

Mellem de to vigtigste partier BNP og oppositionen Awami-ligaen er stort set enighed vedrørende indenrigspolitikken. Mange stridigheder opstår på grund af det fjendske forhold mellem de to ledende kvinder: Zia, enken efter den mand, der sandsynligvis var forviklet i mordet på Mujibur Rahmann, som førte landet til uafhængighed, og datteren af Sheikh Hasina Wajed.

Trods landets fremtrædende kvindelige politikere udsættes kvinderne i Bangladesh for diskrimination inden for sundhedsvæsen og uddannelse og på arbejdsmarkedet. Vold i forbindelse med stridigheder om medgift er vidt udbredt.

Ligesom i de øvrige dele af regionen eksisterer der religiøse modsætninger. Spændinger mellem hinduerne i Bangladesh og det muslimske flertal er et problem, og buddhistiske stammer i den sydøstlige del af landet agiterer for selvstyre. Også forholdet til nabolandet Indien er anspændt, selv om de to lande i 1996 underskrev en traktat, ifølge hvilken man aftalte at deles om ressourcerne, efter at en indisk dæmning over Ganges havde reduceret mængden af vand til overrisling i Bangladesh. Hertil kommer, at en strøm af flygtninge fra Myanmar (Burma) – ikke mindre end 200.000 i begyndelsen af 1991 – yderligere har belastet Bangladesh’ sparsomme ressourcer. International bistand finansierer 90% af statens udgifter, og man har indledt en økonomisk liberalisering.

Eksempel

Mini

Fiat 500

mini fiat 500
Book fra 120,- pr. dag
Eksempel

Kompakt

Toyota Corolla

kompakt toyota corolla
Book fra 119,- pr. dag
Eksempel

Mellemstørrelse

Nissan Qashqai

mellemstørrelse nissan qashqai
Book fra 210,- pr. dag

Fakta og tal

  • Officielt navn: Gama Prajatantri Bangladesh (Folkerepublikken Bangladesh)
  • Regeringsform: Republik med ét kammer (Nationalparlamentet)
  • Hovedstad: Dhaka
  • Areal: 143.998 km2
  • Tidszone: GMT + 6 timer
  • Indbyggertal: 133.377.000
  • Forventet indb.2015: 183.159.000
  • Befolkningstæthed: 926,2 pr. km2
  • Gnsn. levealder: 60,9
  • Børnedødelighed (pr.1000): 68,1
  • Officielt sprog: Bangla (bengali)
  • Andre sprog: Andre indo-ariske og tibet-burmesiske sprog, munda-sprog Mon-Khmer-sprog, engelsk
  • Analfabeter: 44%
  • Religioner: Muslimer 83%, hinduer 16%, andre (mest buddhister, kristne) 1%
  • Etniske grupper: Bengalere 98%, biharier og stammefolk 2%
  • Valuta: Taka = 100 Poisha
  • Økonomi: Landbrug 57%, serviceerhverv 33%, industri 10%
  • BNP.pr. indb.: U.S. Dollar 1.750
  • Klima: Tropisk med tre årstider: Kølig, tør vinter (oktober til marts), varm, fugtig sommer (marts til juni) og kølig, fugtig monsun (juni til oktober)
  • Højeste punkt: Mount Keokradong 1.230 m

Eksterne kilder om Bangladesh

Vil du vide mere om billeje så søg svar i vores FAQ om billeje eller i en af de mange artikler om f.eks forsikring på din lejebil. Søger du mere information Bangladesh har jeg her udvalgt et par eksterne kilder og foruden Google som jo altid er et godt sted at starte kan jeg anbefale nedenstående kilder:

Wikipedia

Den store Danske

Udenrigsministeriet

 

Find den billigste lejebil i Bangladesh Find Billeje her --> Sammenlign priser her