Billeje i Prag Lufthavn

Prag Lufthavn er en af de mest moderne lufthavne i Europa, og den ligger under en halv times kørsel fra en af Europas smukkeste hovedstæder. Billeje i Prag Lufthavn giver dig mulighed for at komme billigt, nemt og hurtigt videre på din rejse, enten til selve Prag selv eller til et af de mange andre steder i Tjekkiet, som er inden for din rækkevidde med en lejebil.

Prag set fra oven
I fugleflugt er der omkring 12 kilometer fra lufthavnen ind til det gamle centrum af Prag. Foto: mendhak, CC BY-SA 2.0

Lufthavnen

Lufthavnen har siden 2012 officielt heddet Václav Havel Airport Prague som en hyldest til landets tidligere præsident, der blandt andet stod i spidsen for Fløjsrevolutionen. Historien om Prag Lufthavn strækker sig dog endnu længere tilbage. Det første fly landede således her allerede i 1937, og den nyåbnede lufthavn blev også på den tid anset for at være en af de største og mest moderne af sin slags i Europa. Siden er der naturligvis sket meget i Prag Lufthavn, der ved den seneste udvidelse i 2006 åbnede en ny terminal. Takket være et stigende passagerantal er der planer om at øge lufthavnens kapacitet med endnu flere udvidelser.

Prag Lufthavn (lufthavnskode PRG) har fire terminaler, hvoraf Terminal 1 og 2 er de primære passagerterminaler. De håndterer tilsammen årligt næsten 17 millioner passagerer, der kan rejse med cirka 70 flyselskaber, som tilbyder direkte ruter til mere end 160 destinationer rundt om i verden. Inden eller efter flyafgang kan du i Prag Lufthavn nyde godt af alle de faciliteter, som man kan forvente af finde i en moderne lufthavn. I terminalerne finder du således et godt udvalg af spisesteder, butikker, kiosker, lounges, hæveautomater og ikke mindst biludlejningsselskaber.

Mange af lufthavnens passagerer har selve Prag som deres endelige rejsemål. Det er da også nemt at komme det sidste stykke ind til den tjekkiske hovedstad fra lufthavnen. Taxier og busser samler passagerer op uden for terminalerne. Busserne stopper ved nærliggende stationer, hvorfra du kan tage metroen det sidste stykke ind til centrum. Medmindre du planlægger kun at opholde dig i den centrale del af byen, kan det dog anbefales at leje en bil i Prag Lufthavn.

Biludlejning i Prag Lufthavn

Søg efter billeje i Prag Lufthavn i vores søgemaskine, hvis du vil have den billigste pris. Store internationale biludlejningsselskaber som Avis, Europcar og Hertz betjener naturligvis lufthavnen, men også mindre, lokale firmaer som for eksempel Czechocar er ligeledes tilstede med gode tilbud. Du kan nemt sammenligne priser fra dem alle her på Billeje.info. Når du bestiller billeje i Prag Lufthavn, er alle priser som udgangspunkt inklusiv fri kilometer og uden skjulte gebyrer.

Du finder biludlejningsselskaberne samlet i stueetagen i ‘Parking C Comfort’ i det store AeroParking (et parkeringshus). Har du booket din lejebil i Prag Lufthavn hjemmefra, kan du derfor hurtigt være på vej videre mod din endelige destination.

Derfor skal du leje en bil i Prag Lufthavn

Det er ikke uden grund, at den tjekkiske hovedstad er et af Europas mest populære storbyrejsemål. Det centrale Prag har et væld af interessante seværdigheder, som du sagtens kan bruge flere dage på at udforske. Dertil kommer dog også talrige spændende udflugtsmål, som er inden for din rækkevidde, hvis du lejer en bil.

Du kan for eksempel nemt få en hel ferie til at gå med at udforske de mange mindre middelalderbyer og slotte, der ligger spredt ud over regionen. Det tager for eksempel ikke mere end en times tid at køre en tur mod vest til det flotte middelalderslot Krivoklat. Køreturen dertil er i sig selv en smuk oplevelse, og på slottet vil du tydeligt mærke historiens vingesus, når du går rundt i de mange velbevarede værelser eller står og nyder udsigten ned over den charmerende landsby. Er du mere interesseret i ølbrygningens historie, kan du med billeje nemt besøge det berømte Pilsner Urquell bryggeri sydvest for Prag i Plzen. Dette bryggeri stod bag verdens første pilsner og på rundvisningen får du et godt indblik i den tjekkiske kærlighed til de gyldne dråber. Dette er dog bare et par af de mange muligheder for oplevelser en lejebil giver dig.

Eksempel

Mini

Fiat 500

mini fiat 500
Book fra 120,- pr. dag
Eksempel

Kompakt

Toyota Corolla

kompakt toyota corolla
Book fra 119,- pr. dag
Eksempel

Mellemstørrelse

Nissan Qashqai

mellemstørrelse nissan qashqai
Book fra 210,- pr. dag

Populære udflugtsmål med billeje

  • Krivoklat
  • Cesky Krumlov – velbevaret middelalderby ved Vltava-floden.
  • Kutna Hora – middelalderby som har de berømte “knoglekirke”, Sedlec Ossuary.
  • Terezin koncentrationslejren – et dystert men historisk lærerigt sted.
  • Cesky Krumlov – populær spa-by.

Du kan finde mere information om lufthavnen på den officielle hjemmeside.

Find den billigste lejebil i Prag Lufthavn Find Billeje her --> Sammenlign priser her