Billeje Oceanien

Velkommen til vores guide om billig billeje i Oceanien. Sammenlign priser og ledige lejebiler til din ferie fra mere end 500 udlejningsselskaber. Læs mere om de enkelte lande i vores billejeguide eller om Cartrawler som er en af verdens største formidlere af billig biludlejning i Oceanien. Foruden CarTrawler kan du også søge priser på leje af bil hos andre formidlere her på Billejeinfo, f.eks HolidayCars, AutoEscape, Holiday Autos og AutoEurope. Alle samarbejder de med biludlejningsselskaber som SIXT, Hertz, AVIS, Budget, EuropCar og mange flere.

Du kan læse mere om alle billejeseskaber i søgemaskinen

Lej bil i Oceanien på Billejeinfo

Foto: Australien er et af de lande i Oceanien som bør opleves i bil.

Information om Oceanien

Oceanien er navnet på en gruppe øer, der er spredt over 8,5 mio. km2 i Stillehavet, for størstedelens vedkommende på den sydlige halvkugle. Øerne varierer i størrelse fra det store økontinent Australien, over mellemstore stater som Papua Ny Guinea og New Zealand, til langt mindre stater som f.eks. Vanuatu og Tonga.

Kulturelt falder øerne i fire grupper. Den første, Mikronesien, ligger øst for Filippinerne og omfatter Mikronesiens Forenede Stater, Palau, Marshalløerne, Nauru og USA.s besiddelser Guam og Nordmarianerne. Den anden gruppe, Melanesien, ligger øst for Indonesien og Australien, og omfatter Papua Ny Guinea, Salomonøerne, Vanuatu, Fiji, Tonga, Tuvalu og Samoa, samt Frankrigs besiddelse Ny Kaledonien og USA.s besiddelse Samoa. Den tredje gruppe, Polynesien, ligger midt i Stillehavet og omfatter Kiribati og Fransk Polynesien samt besiddelserne Niue og Cookøerne (NZ), Pitcairn (U.K.) og Hawaii (stat i USA). Den fjerde gruppe omfatter Australien og New Zealand. Til forskel fra de øvrige grupper har disse øer indfødte befolkninger, men størstedelen af befolkningen består af folk, der er emigreret fra Europa i løbet af de sidste 200 år. Australiens besiddelser omfatter Norfolk Island i Stillehavet og Cocosøerne og Christmas Island i Indiske Ocean.

Eksempel

Mini

Fiat 500

mini fiat 500
Book fra 120,- pr. dag
Eksempel

Kompakt

Toyota Corolla

kompakt toyota corolla
Book fra 119,- pr. dag
Eksempel

Mellemstørrelse

Nissan Qashqai

mellemstørrelse nissan qashqai
Book fra 210,- pr. dag
Topografi

I fysisk henseende falder Oceaniens øer i fire kategorier. Til den første hører Australien, der ligger midt på den Indo-Australske Plade, der ikke har haft bjergkædedannelse i Tertiærtiden. Australiens østlige højlande, der er eroderede rester af gamle bjerge, består af en række hævede plateauer; den vestlige halvdel af landet er et gammelt, eroderet plateau, der forbindes med den østlige del af udstrakte sedimentære bækkener.

Til den anden kategori hører de øer, der ligger langs grænserne af jordskorpeplader, der er i færd med at kollidere. I det sydlige Stillehav ligger New Zealand, Papua Ny Guinea, Salomonøerne og Fiji i kollisionszonen mellem den Indo-Australske Plade og Stillehavspladen. I det nordlige Stillehav ligger Marianerne langs kollisionsgrænsen mellem den Eurasiske Plade og Stillehavspladen. Ved disse kollisioner er der opstået foldede bjergkæder. New Zealand og Papua Ny Guinea har unge foldebjerge, nogle over 3.000 m høje. Den tredje kategori omfatter vulkanøer som Fiji, der rejser sig fra bunden af Stillehavets oceanbækken. De er langt mindre end landene i den anden kategori og består overvejende af høje bjerge med enkelte lavtliggende bræmmer langs kysterne, herunder koralrev.

Endelig er der koraløer og atoller som f.eks. Tuvalu. Atoller består af lave, cirkulære koralrev uden om laguner. Atoller opstår typisk omkring druknede vulkankegler. Nogle steder, f.eks. på Guam, er koraløer dannet ved jordskorpens bevægelser.

Klima og plantevækst

Oceanien omfatter to klimazoner, den tempererede og den tropiske. En stor del af Australien og hele New Zealand ligger i den tempererede zone, mens størstedelen af Stillehavets øriger er tropiske. En stor del af Oceanien præges af konstante passatvinde, og tropiske cykloner forårsager ofte store skader.

Store dele af Australien er ørken eller halvørken. Fugtigt klima optræder langs størstedelen af østkysten og på Tasmanien samt om sommeren langs en del af nordkysten. Størstedelen af New Zealand, Papua Ny Guinea og de fleste øer i Stillehavet har fugtigt klima.

I de sidste årtier har tørke forårsaget at El Nino har været hyppigt forekommende i Nordaustralien og Papua Ny Guinea.

Regnskove, både tropiske og tempererede, forekommer i alle Oceaniens fugtige områder – Australien og de større og høje (oftest vulkanske) øer. Mange steder er skovene fældet, bl.a. i dele af Østaustralien, Tasmanien, New Zealand og Salomonøerne.

Isolation har spillet en vigtig rolle i udviklingen af endemiske (enestående) dyre- og plantearter på Stillehavsøerne. Menneskets bosættelse samt jagt har haft alvorlige følger for den oprindelige fauna, især i Australien – adskillige arter er uddøde eller truet.

Befolkning

I 2000 havde Oceanien en befolkning på i alt 31 mio. Australien og New Zealand tegnede sig for 22,4 mio. og Papua Ny Guinea for 4,7 mio. De resterende 3,9 mio. var spredt på mange små øer over et stort område. Den samlede regionsgennemsnitslevealder er 71,8 år for mænd og 76,6 for kvinder. Den årlige befolkningstilvækst er gennemsnitligt 1,2%, men varierer meget med 1% for Australien og New Zealand, 2,4% for Papua Ny Guinea og 2,1% for Melanesien. Også urbaniseringsgraden varierer stærkt fra 89% i Australien og New Zealand til 17,4% i Papua ny Guinea.

Landbrug

Landbruget i Oceanien omfatter tre typer: arbejdsintensivt selvforsyningslandbrug, der forekommer på størstedelen af Stillehavets tropeøer; plantagedrift, der er udbredt på de mellemstore tropeøer; samt kapitalintensivt landbrug, der optræder i Australien og New Zealand.

Stillehavsøernes selvforsyningslandbrug omfatter kortlevede afgrøder som maniok, taro, yams og brødfrugt. Bananer og papaya er de mest udbredte frugtafgrøder. Kokosnødder vokser på næsten alle øerne og leverer frisk føde. Af kødet fra de tørrede kokosnødder (kopra) udvindes olie. Lande som Vanuatu og Samoa eksporterer kopra. Salgsafgrøder, der tit er en arv fra kolonitiden, er ligeledes vigtige for nogle af stillehavslandene – på Fiji således sukker og på Vanuatu kakao.

Fiskeri er vigtigt på størstedelen af Stillehavsøerne, idet deres økonomiske zoner omfatter farvandene ud til 200 sømilegrænsen – et stort areal i forhold til de fleste øers areal. Adskillige øer har givet japanske sydkoreanske og taiwanesiske selskaber fiskerilicenser.

Industrialisering

Australien og New Zealand har begge et moderne, alsidigt erhvervsliv og en veludviklet infrastruktur. Australien er særlig heldigt stillet, idet landet har rige mineralforekomster og energikilder. Industri, inkl. forarbejdning af landbrugsprodukter, udgør en vigtig del af disse to landes økonomi. I modsætning hertil er de øvrige stillehavsøer ikke industrielt udviklede – Papua Ny Guinea har rige mineralforekomster, bl.a. af kobber og guld, samt nyopdagede natugasfelter. Ny Kaledonien har nikkelforekomster og Fiji har guld, men begge dele eksporteres og udnyttes ikke af den lokale industri.

Mange af Stillehavets øer har kun få ressourcer; nogle har utilstrækkelig jord til befolkningen og en del har utilstrækkelige forsyninger af drikkevand. Manglende naturressourcer har sammen med en uudviklet infrastruktur hæmmet udviklingen af en industri. På de fleste øer indskrænker industrien sig til forarbejdning af levnedsmidler.

Turismen er blevet en vigtig indtægtskilde i store dele af Oceanien. Australien og New Zealand kan tilbyde turisterne moderne service, mens tropeøernes smukke natur trækker turister til bl.a. Fiji, Tahiti, Vanuatu og Nordmarianerne.

Sprog

Oceanien kan kulturelt deles i to hovedgrupper: de overvejende europæiske bosættelser i Australien og New Zealand, og Melanesien, Polynesien og Mikronesien, der for længe siden er koloniseret af stillehavsfolk. Ny Kaledonien er delvis koloniseret af europæere.

I kolonitiden kom hele området under europæisk indflydelse. Det medførte, at engelsk og fransk blev vigtige sprog, alt efter den stedlige kolonimagt (Storbritannien, U.S.A. og Frankrig). Engelsk er officielt sprog i Australien, New Zealand, Papua New Guinea, Salomonøerne, Vanuatu og Fiji. Fransk tales på Ny Kaledonien og i Fransk Polynesien. På mange af stillehavsøerne, specielt Papua New Guinea og Vanuatu, er pidgin lingua franca, dvs. fællessprog.

I Australien findes kun sparsomme rester af de talrige aboriginal-sprog, der blev talt på kontinentet før europæernes bosættelse. Adskillige af disse sprog finder man i Northern Territory og den nordlige del af Westen Australia (Kimberleys), hvor walmadjeri er ved at blive almindeligt sprog i talrige aboriginalstammer. På New Zealand, der har en stor maoribefolkning, er maorisproget vidt udbredt.

Der findes talrige sprog i Malanesien, Polynesien og Mikronesien. I Papua New Guinea tales hundredvis af sprog. Austronesiske sprog tales langs kysten og papuasprog oppe i højlandet. Austronesiske sprog som fiji på Fiji og tahiti, tonga og samoa i Polynesien er vidt udbredt.

Grænsestridigheder og krige

Hele regionen påvirkedes af den japanske invasion under Anden Verdenskrig og var skueplads for mange vigtige kampe. Der forekommer ikke væsentlige grænsestridigheder i regionen. I de sidste årtier er der trukket grænser mellem Stillehavets økonomiske zoner. Der har imidlertid været uroligheder på både Fiji og Ny Kaledonien – i første tilfælde i forbindelse med kampen for en racemæssigt mindre ensidig regering i årene efter at Fiji i 1970 blev republik, i sidste tilfælde i forbindelse med en befolkningsgruppes ønske om at opnå uafhængighed af Frankrig

Stater og lande

  • Australien
  • Fiji
  • Kiribati
  • Marshalløerne
  • Mikronesien
  • Nauru
  • New Zealand
  • Palau
  • Pupua Ny Guinea
  • Salomonøerne
  • Samoa
  • Tonga
  • Tavalu
  • Vanuatu

Afhængige territorier

Amerikansk Samoa, Ashmore og Cartier-øerne, Baker og Howland-øerne, Christmas Isklands, Cocosøerne, Cookøøerne, Fransk Polynesien, Guam, Jarvis Island, Johnston atoll, Kingman reef, Koralhabsøerne, Midway Islands, Ny Kaledonien, Niue, Norfolk Island, Nordmarianerne, Palmyra Atoll, Pitcairn Islands, Tokelau, Wake, Wallis og Futuna.

Eksterne kilder

Som nævnte kan du få meget mere information om de enkelte lande ved at benytte menuen til venstre. I billejeguiden finder du også tips og råd om at leje bil. Foruden Google kan jeg desuden anbefale følgende eksterne kilder om Oceanien.

Wiki

De Store Danske

Wikipedia

Gouda forsikring

Find den billigste lejebil i Oceanien Find Billeje her --> Sammenlign priser her