Biler med automatgear er perfekt både, hvis du skal køre langt eller bare ikke gider skulle bekymre dig om at lære koblingspunktet at kende i en ny bil. Du finder hurtigt ud af, at det er behageligt at køre med automatgear, da du ikke skal bekymre sig om at skifte gear.
En lejebil med automatgear er især lækker, hvis du kører i tæt, langsom trafik. Men også i andre typer trafik letter det kørslen, at du ikke selv skal skifte gear. Typisk fungerer cruise control for eksempel bedre i biler med automatgear, hvilket er nyttigt på de lange stræk.
Lejebiler med automatgear bliver mere almindelige
I USA har biler med automatgear længe været standard, men i Europa har vi indtil videre mest kørt med manuelt gearskifte. Forskellen skal formentlig til dels findes i, at brændstofpriserne i USA har været (og er) markant lavere. At det det manuelle gearskifte var mere brændstofeffektivt, var derfor ikke et afgørende salgsargument i USA.
De senere år har er den teknologiske udvikling af det automatiske gearskifte desuden mere eller mindre udlignet forskellen i brændstofforbrug. Flere og flere biler sendes derfor på gaden med automatgear i Europa, og hos de fleste større biludlejningsfirmaer har du i dag derfor mulighed for at vælge frit mellem automat- og manuelt gear. Efter en smule tilvænning synes de fleste faktisk, at det giver en mere komfortabel køreoplevelse at bruge automatgear. Sidst, men ikke mindst, synes ikke-rutinerede billister ofte det er en stor fordel ikke at skulle bekymre sig om gearskift.
At køre bil bil med automatgear
Er det første gang du skal leje en bil med automatgear? Et godt tip er, at du kun skal bruge én fod til at betjene pedalerne. Derudover er det godt at vide, at det i næsten alle biler med automatgear er nødvendigt at træde på bremsen for at starte bilen.
- Sørg for at gearskifteren er placeret i “Park” (P) eller “Neutral” (N).
- Træd på bremsepedalen og start bilen (knap eller nøgle).
- For at køre frem: Behold foden på bremsepedalen, og flyt så gearskifteren til “Drive” (oftest mærket med et “D”). Bemærk at der kan være en knap et sted på skifteren, som skal trykkes ned for at kunne flytte skifteren ud af Park. Slip håndbremsen (kan være automatisk). Let foden fra bremsen.
- For at bakke: Med foden på bremsen, flytter du i stedet gearskifter til “Reverse” (som regel er markeret med et R). Slip håndbremsen. Løft til sidst langsomt foden fra bremsepedalen, og bilen vil sætte i bevægelse.
- For at parkere igen: Når bilen er bragt til fuldt stop ved at træde på bremsen, flytter du gearskifteren tilbage til Park (P) og kan da slukke motoren. Træk håndbremsen.
Bestil en billig lejebil med automatgear online
Når du bruger søgemaskinen her på Billeje.info, som stilles til rådighed af Cartrawler, kan du nemt indsnævre dit søgeresultat ved hjælp af filterfunktionen. Du kan således hurtigt få en liste, som kun viser priser på lejebiler med automatgear.
De fleste lejebiler i USA normalt har automatgear, uanset om du bestiller hos Avis, Enterprise, Hertz eller et af de mange andre biludlejningsselskaber i søgemaskinen her på Billeje.info. Til gengæld skal du være opmærksom på, at der typisk er færre af biler med automatgear i sortimentet på europæiske udlejningskontorer. Her er det derfor ekstra vigtigt, at du booker din billeje i god tid, hvis du ønsker at leje en bil med automatgear.