Fornyelsen af samarbejdet markeres med ny udsmykning af en række af easyJets fly. Foto: easyJet.

Europcar der er et af de førende biludlejningsselskaber i Europa, har netop forlænget deres samarbejde med easyJet.
De næste to år vil flyrejsende derfor stadig kun blive tilbudt billeje fra én biludlejere i forbindelse med bestillingen af deres flyrejse hos det engelske lavprisflyselskab. Men er det godt for dig som kunde?

Flere benytter tilbud om billeje

Europcar og easyJet indledte deres partnerskab i 2003, og i de forløbne 13 år har millioner af flyselskabets kunder valgt ifølge selskabernes egne oplysninger, at benytte tilbuddet om at bestille billeje samtidigt med flybilletterne. I 2016 valgte 36 % flere at bestille en lejebil fra Europcar gennem easyJet sammenlignet med fem år tidligere.

Tjek priser hos andre biludlejere

Når mange flyrejsende vælger at benytte den biludlejer, som flyselskabet har et samarbejde med, er det sandsynligvis fordi det virker som den nemmeste løsning. Desuden lover easyJet, at man får glæde af “eksklusive” priser. Der kan dog være god grund til at tjekke alternative muligheder.

Som vi tidligere har berettet her på Billeje.info viser vores eget pristjek og et fra Politiken således, at du nemt kommer til at betale overpris for sin lejebil, hvis du bestiller sin lejebil gennem flyselskabet.

Skal jeg bestille billeje gennem flyselskabet?

Vil du være sikker på at finde den billigste pris på billeje i lufthavnen, anbefaler vi, at du i stedet laver en hurtig sammenligning ved hjælp af søgemaskinen, som du finder øverst på denne side. Her finder du ikke blot tilbud fra Europcar, men en lang række andre store og små biludlejere.

Foretrækker du at kun se priser fra bestemte biludlejningsfirmaer, kan du indsnævre søgeresultatet ved hjælp af filterfunktionen. Her kan du også angive ønsker til biltype, prisklasse osv.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *