Indenrigsrejsende skal fremover samme vej som udenrigsrejsende. Foto: News Oresund, Creative Commons.

Der er nu kun godt en måned til at Københavns Lufthavn flytter indenrigsflyvninger fra Terminal 1 til Terminal 2 og 3. Lukningen af den gamle indenrigsterminal har fået lufthavnen til at lancere en informationskampagne, der skal gøre overgangen nemmere for de rejsende.

Bedre forhold for indenrigsrejsende

Terminal 1 har siden 1969 været et knudepunkt for flyrejsende i Danmark og benyttes af mere end 1,5 millioner indenrigsrejsende årligt. Når indenrigstrafikken den 29. marts 2015 lægges sammen med den internationale trafik i Terminal 2 og Terminal 3, vil de indenrigsrejsende ifølge Københavns Lufthavn få bedre forhold.

Ved at komme over i udenrigsterminalerne får de rejsende blandt andet samme direkte adgang til metro og tog, samt kortere gåafstande og hurtigere transfer til internationale fly.

Sammenlægningen er en del af en fireårig takstaftale, der er indgået mellem CPH og flyselskaberne om prisen for at bruge lufthavnen. Aftalen træder i kraft 1. april 2015. Terminal 1 vil dog fortsætte med at eksistere fysisk, men vil overgå til at fungere som en af lufthavne “fingre” med gates.

For dig som skal flyve med en af Københavns Lufthavns indenrigsruter, betyder lukningen, at du fremover skal ind i lufthavnen gennem den centrale sikkerhedskontrol mellem Terminal 2 og 3.

Bestil billig billeje i Københavns Lufthavn

Har du efter den 29. marts brug for billeje i Københavns Lufthavn, er det stadig her på Billeje.info, at du nemmest finder den bedste pris.

I søgemaskinen skal du blot angive hvor og hvornår, du ønsker at afhente din lejebil, så får du hurtigt en oversigt over de bedste tilbud på billeje fra de forskellige biludlejningsselskaber i Københavns Lufthavn.

Husk også at du som udenlandsdansker har mulighed for at få ekstra rabat på billeje i Danmark.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, yderligere information eller andet, som vi alle kan have glæde af. Læg en kommentar herunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *