Ligesom når du skal forsikre en privat bil med en ansvarsforsikring, skal du naturligvis også tegne en ansvarsforsikring, når du lejer en udlejningsbil.
Ofte vil en form for ansvarsforsikring (kaldet liability insurance på engelsk) være inkluderet i lejeprisen, når du lejer en bil. Og netop sådan er det, når du lejer en bil gennem CarTrawler her hos Billeje.info.
Udvidet ansvarsforsikring
Men som altid er der en selvrisiko (kaldet excess på engelsk), når du tegner en forsikring, og det gør sig naturligvis også gældende, når det vedrører eventuelle skader på din lejebil; i nogle tilfælde kan denne selvrisiko faktisk løbe helt op til bilens fulde værdi! Beløbet varierer fra land til land og er desuden afhængig af bilgruppe.
Vil du slippe for en stor selvrisiko, kan du tegne en udvidet ansvarsforsikring, så du slipper for at være ansvarlig for den største del af selvrisikoen ved skader på udlejningsbilen; eller endda betale dig helt ud af den.
Læs mere om ansvarsforsikring ved billeje her.
Hvad er Collision Damage Waiver?
En af de typer udvidede ansvarsforsikringer, du kan tegne, er den såkaldte “Collision Damage Waiver”, som dækker ved kollision. Collision Damage Waiver – eller CDW, som den ofte omtales i forkortet udgave – omtales ofte som en kasko-forsikring i dansk sammenhæng, hvilket er en forsimpling, da den ikke svarer fuldstændig til en dansk kasko-forsikring, men blot overlapper med visse dele af en dansk kasko-forsikring.
Du bør således være opmærksom på, at Collision Damage Waiver typisk ikke dækker skader på dæk, fælge, vinduer og undervogn.
Ofte vil Collision Damage Waiver allerede være inkluderet i lejeprisen som en del af ansvarsforsikringen, men dette varierer fra biludlejer til biludlejer. Vi anbefaler derfor, at du altid læser forsikringsbetingelserne grundigt igennem, inden du booker din lejebil, så du ved, hvad der er inkluderet i den ansvarsforsikring, du tegner.
Læs mere om forsikring af lejebil her.
Læs lejekontrakten godt igennem
Du vil kunne se de forskellige forhold, der gør sig gældende i den enkelte ansvarsforsikring, i step 2 eller 3 af booking-processen (afhængigt af land). Af samme grund anbefaler vi, at du altid læser hele lejekontrakten grundigt igennem, når du bestiller en lejebil.
Det kan også være en god idé at tjekke hjemmefra, om du allerede har noget dækning i forbindelse med billeje i udlandet fra dit eget forsikringsselskab eller om dit kreditkortselskab eventuelt tilbyder deres egen forsikring ved leje af bil i udlandet.
Sidst, men ikke mindst, bør du inden du lejer en bil undersøge, om der i din rejseforsikring allerede er dækning af ansvarsforsikring.
Tjek aktuelle betingelser
Dette indlæg er sidst opdateret i efteråret 2019 – jeg håber, at du fandt informationerne nyttige. Har du input eller gode råd om ansvarsforsikring i forbindelse med billeje, som andre kan få glæde af, er du altid velkommen til at kontakte os, da vi ønsker at give så god og opdateret information som muligt.
For god ordens skyld tager vi forbehold for fejl og ændringer og anbefaler, at du altid læser aktuelle betingelser i lejekontrakten godt igennem, når du bestiller en lejebil.