Sammenlign priser fra mere end 500 biludlejningsfirmaer blandt andet

Selvrisiko ved billeje

Hvis du lejer en bil uden at tegne fuld forsikring, er der altid en selvrisiko, som fremgår af lejekontrakten. Selvrisikoen betyder, at du skal betale første del af en eventuel skade, du pådrager lejebilen. En skade kan for eksempel være et uheld, et tyveri eller et stenslag. Normalt udgør selvrisikoen det beløb, du deponerer ved udlevering af lejebilen (med kreditkort). De omkostninger, der overstiger dette beløb, dækkes af biludlejningsselskaberne.

Når du lejer en lejebil gennem CarTrawler her på Billeje.info, afhænger selvrisikoens størrelse af biludlejnings-udbyderen og det lejede køretøj. Den indbetalte selvrisiko, som deponeres via kreditkortet, vil normalt blive frigivet inden for 10-28 dage efter leje af lejebilen, hvis der ikke har været nogen skade på bilen.

Undersøg forsikringsforhold

Du bør naturligvis være opmærksom på, hvor stor en selvrisiko, du har inden du bestiller din lejebil, så du kan vurdere, om du ønsker at tegne yderligere forsikring for at bringe selvrisikoen ned – eller helt fjerne den.

Du bør også undersøge, om du allerede har noget dækning i forbindelse med billeje i udlandet fra dit eget forsikringsselskab eller om du har kreditkort hos et kreditkortselskab, der tilbyder deres egen forsikring ved leje af bil i udlandet.

Husk altid at læse lejekontrakten grundigt igennem, når du bestiller en lejebil, så du er helt opdateret med de aktuelle betingelser for selvrisiko, der gør sig gældende for din lejebil.

Læs om ansvarsforsikring ved billeje her.

Fuld forsikring

Hvis du ønsker at blive fri for selvrisiko, er der mulighed for at tegne en fuld forsikring. Ved en søgning i søgemaskinen kan du se, at forskellen på at leje bil med eller uden selvrisiko er relativ lille. Fuld forsikring betyder, at du ikke skal bekymre dig om skader på bilen, da du ikke skal betale, hvis bilen bliver stjålet eller pådrager sig en skade.

Når du søger efter en lejebil, vil du automatisk få tilbudt at tegne fuld forsikring. Dette sker i bestillingsfasens andet eller tredje trin. At det både kan forekomme i trin 2 og trin 3 skyldes, at det varierer fra land til land, da nogle forsikringer tegnes igennem et eksternt forsikringsselskab, som hedder Mondial Assistance.

Husk på, at prisen ofte er meget højere, hvis du først tegner fuld forsikring ved udlevering af lejebilen, og ikke gennem din online-booking.

Læs mere om rejseforsikring ved billeje her.

Selvrisiko på din lejebil

Foto: Læs mere om selvrisiko i step 2 når du søger en lejebil, her kan du se hvilke forsikringer som er inkl. i prisen og finde link til lejebetingelser.

Tjek aktuelle betingelser

Dette indlæg er sidst opdateret i juli 2014 – jeg håber, at du fandt informationerne nyttige. Har du input eller gode råd om selvrisiko i forbindelse med forsikringer ved billeje, som andre kan få glæde af, er du altid velkommen til at kontakte os, da vi ønsker at give så god og opdateret information som muligt.

For god ordens skyld tager vi forbehold for fejl og ændringer og anbefaler, at du altid læser aktuelle betingelser i lejekontrakten grundigt igennem, når du bestiller en lejebil.