Det er blevet populært at tage på cykelferie i udlandet. Muligheden for at træne i spektakulære landskaber under mildere himmelstrøg tiltaler både seriøse motionister og familier, som ønsker at kombinere korte cykelture med andre aktiviteter. For begge grupper kan det ofte være en fordel at kunne køre i bil frem til starten af cykelruten, men kan du få din cykel med i lejebilen?
Cykelholder til lejebilen?
Transport af cykler på holdere monteret udenpå bilen er desværre endnu ikke noget ret mange biludlejere tilbyder. Udlejningsfirmaerne tillader det ikke både på grund af sikkerhed, og fordi de vurderer, at det medfører en forhøjet risiko for skader på bilen.
Du kan dog være heldig at finde enkelte biludlejningsselskaber på dit rejsemål, som har specialiseret sig i cykelturister og tilbyder udlejere af cykelholdere sammen med deres biler. Men det er dog mere undtagelsen end reglen. Er du i tvivl, bør du altid kontakte din biludlejer på forhånd for at høre om mulighederne for at leje en cykelholder.
Lej en rummelig bil
Vil du være sikker på at kunne fragte et par cykler fra din feriebolig frem til et attraktivt cykelområde, bør du derfor bestille en lejebil, som er rummelig nok til, at cyklerne kan være bagi.
Hvis du ikke også skal have plads til bagage, er det normalt ikke noget problem få plads til en eller to cykler i en VW Golf, Ford Focus eller lignende. Du skal ganske vist være indstillet på at måtte afmontere cyklernes hjul. Piller du begge hjul af, er det faktisk ofte muligt at få plads til en cykel i et almindeligt bagagerum. Så slipper du for at lægge bilens bagsæder ned.
Huske altid at pakke cyklen forsigtigt i bilen, så du ikke laver skader på bilens interiør. Brug eventuelt nogle gamle håndklæder, et tæppe eller en anden form for polstring til at beskytte bilen mod ridser og olie. Du bør også på forhånd undersøge, om din forsikring dækker eventuelle skader indvendigt i din lejebil.
Skal du fragte tre eller flere cykler, bør du overveje at leje en af de større lejebiler som for eksempel en stationcar, SUV eller en minivan.
Har du spørgsmål om billeje? Så tag et kig i vores FAQ om billeje, hvor vi har samlet svar på mange af de mest almindelige spørgsmål.
Find den billigste billeje til din cykelrejse
Skal du bruge din lejebil til at transportere din cykel i ferien, bør du bestille billeje hjemmefra. Så har du bedst chance for at få den billigste pris på en bil i en størrelse, som passer til dine behov. Det er ikke sjovt at møde op uden en reservation og ikke kunne få en lejebil med plads til din cykel.
Brug søgemaskinen fra CarTrawler her på siden, hvor du finder de aktuelt bedste priser på billeje i hele verden. Du kan med fordel benytte filterfunktionen til at begrænse søgeresultatet til bestemte bilstørrelser.