Cypern, øen med fire skønne Årstider, perfekt til ferie året rundt!
Middelhavsøen er ikke kun badeferie. 10.000 års historie venter på at blive opdaget – og nu kan der findes guld i Troodos-bjergene. Bestil en billig billeje på Cyperne og drag ud på egne oplevelser året rundt, og husk at når du søger billeje med CarTrawler på Cypern så er alle priser inkl. lovpligtige forsikringer og ubegrænset antal kilometer.
I love Cyprus. Sådan omtaler cyprioterne deres land, det lille øsamfund i den østlige del af Middelhavet. Det er ikke kun den lokale befolkning, der elsker Cypern. Turisterne gør det også. Om sommeren bager solen ned fra en skyfri himmel. Der kan være temperaturer over de 40 grader. Øen ligger i dvale, landskabet er mere eller mindre afsvedet. Ved de mange strande kaster feriegæsterne sig ud i bølgerne for at blive afkølet. I forårsmånederne blomstrer øen, og det ene farverige landskab afløser det andet. Forårsmånederne indbyder til rundture på øen, der har så meget at byde på. I efteråret skifter naturen igen farver og skaber et gyldent skær over store dele af øen, og i landsbyerne gør man så småt klar til vinteren efter nogle travle sensommermåneder med høst, frugtplukning og vindyrkning. i vintermånederne er Troodos-bjergene dækket af sne. Man kan stå på ski, nyde vintersportens glæder, og en time efter tage sig en svømmetur i Middelhavet, hvis temperatur er blevet lidt mere menneskelig efter 26-28 grader, eller mere, i juli go august.
Alle årstider har deres egen charme på Cypern.
Cyperns historie går næsten 10.000 år tilbage i tiden. De historiske skatte er mange, og kun tiden er knap, hvis man i løbet af en uge eller to vil opleve bare lidt af det, Cypern har at byde på.
Kulturel rundtur i din lejebil
Vælger man at sige farvel til det livlige strandliv, restauranter og diskoteker på hele sydkysten for at opleve det andet Cypern, hvor kulturen er i centrum, vil det give store oplevelser.
Man kan passende begynde rundturen i Larnaca, som har 60.000 indbyggere. Larnaca er en tusindår gammel by med mange ruiner, og den ortodokse kirke Agios Lazarus er absolut et besøg værd. Lidt uden for lufthavnen ser man de første menneskelige spor efterladt på Cypern i den 10.000 år gamle neolitiske bebyggelse i den gamle og idylliske landsby Choirokitia. I saltsøen ved lufthavnen, der er udtørret om sommeren, kan der om vinteren ses enorme flokke af trækfugle, bl.a. flamingoer. Over 300 forskellige arter tager sig et hvil inden den videre tur. På den lange strandpromenade er der et livligt restaurationsliv, og Larnaca er et populært tilholdssted for købedygtige turister fra Mellemøsten.
Limasol
Lidt længere mod vest kommer man til Limassol med 161.000 indbyggere. De lange strande er grovkornede, og der er masser af aktivitetsmuligheder. Følg ellers i korsfarernes fodspor ved Kolossi-middelalderborgen, seks kilometer vest for Limassol. Den blev oprindelig bygget i det 13. århundrede men genopbygget i sin nuværende form i det 15. århundrede.
Det går videre til Paphos, og legenden vil vide, at gudinden Afrodite blev født i havskummet ved klippen “Petra tou Romiou” nær Paphos. Paphos byder på en blanding af kulturelle, arkæologiske og sjove aktiviteter. De berømte Paphos-mosaikker er uovertrufne.
Trodos
Slut rundturen med et besøg i Troodos-bjergene, 40 kilometer fra Paphos. Man kommer ind i skovområder, gennem vindistrikter og små landsbyer. Gør holdt og prøv den cypriotiske specialitet Commandaria, verdens ældste navngivne vin. Landsbyerne Koilani, Omodos og Foini er særdeles gæstfrie – og på de lokale spisesteder er maden velsmagende. Prøv den berømte halloumi-ost, fremstillet af gedemælk. Ellers går man ikke fejl af specialiteten souvlaki – og prøv også at smage snegle og lounzaskinke, når der serveres den berømte meze.
Hvis man ikke er til vin, er Carlsberg inde for rækkevidde. Der er et stort Carlsberg bryggeri lidt udenfor Lefkosia (Nicosia). Den lokale konkurrent Keo havde i sin tid præsident, ærkebiskop Makarios blandt sine tilhængere. Hvis man vil nyde Troodos-bjergene i flere dage, er der steder, hvor man kan leje sig ind i værelser hos lokale bønder. En sjov og charmerende oplevelse. Det fredelige Troodos er i øvrigt det sidste års tid blevet invaderet af canadiske guldgravere. Der er fundet guld i bjergene, og regeringen har uddelt de første licenser til et canadisk firma.
Lidtinformation om Cypern
Den lille republik har godt 800.000 indbyggere i den græske del. I hovedstaden Lefkosia, der tidligere hed Nicosia, bor der ca. 206.000 i den græske del og 41.000 i den tyrkiske. Øen er 9.200 kvadratkilometer stor.
Republikken blev uafhængig i 1960 med en forfatning, der delte øen mellem græske og tyrkiske cyprioter, henholdsvis 80 og 20 procent af befolkningen. I 1963 udtrådte de tyrkiske cyprioter af statsledelsen på grund af uenighed om magtfordelingen. Årene 1963-74 blev præget af etniske stridigheder, udrensninger og sammentrængning af tyrkere i små enklaver. I 1964 blev der indsat FN-styrker, også danske, til at forhindre sammenstød mellem græske og tyrkiske cyprioter. Øen har siden 1974 været delt i en græsk-cypriotisk del i nord. Delingen var et resultat af et af den græske militærjunta inspireret statskup i Cypern og den efterfølgende tyrkiske invasion i 1974.
Republikken Cypern er anerkendt internationalt. I 1983 erklærede den nordlige del af Cypern sig selvstændig som Den Tyrkiske Republik Nordcypern.
Der har løbende i bl.a. FN-regi været forhandlinger om en løsning på Cypern-konflikten med forslag om en føderation med 2 delstater. Endnu er der ikke nogen løsning.
Cypern har over en kort periode udviklet sig fra et typisk landbrugssamfund til et servicesamfund. Hele servicesektoren udgør 3/4 af økonomien. Bruttonationalproduktet er lidt højere pr. indbygger end f.eks. Spanien. Turismen er blandt de vigtigste erhverv. På Nordcypern er BNP pr. indbygger kun en tredjedel af niveauet i den græske del af Cypern.
Rejsetips
Cyperns to lufthavne er beliggende i Larnaca i øst og Paphos i vest.
Lejer man bil, skal man huske på, at der er kørsel i venstre side.
På Cypern blev pundet afløst af euroen i januar 2008.
Sommeren er meget varm og tør. Der er næsten ingen nedbør. Om vinteren er klimaet mildt.
Normalt er drikkepenge med i regningen på restauranter. Hvis ikke, vil 10 procent blive modtaget med et smil.
Priserne på Cypern er fornuftige, men man skal selvfølgelig se sig for. På spisesteder uden for turistcentrene er der penge at spare, og tit er mad og betjening bedre.
Er man til sportsdykning, er Cypern et eldorado på grund af det krystalklare vand.
For badende børn og voksne ligger en af Europas største vandparker WaterWorld i den populære turistby Ayia Napa.
Det er billigt at købe briller på Cypern, ofte halv pris.
Billig billeje på Cypern
Det er nemt og hurtig at bestille en billig billeje på Cypern i søgemaskinen fra CarTrawler biludlejning. CarTrawler sammenligner priser fra alle billeje-selskaber på Cyperen og du er sikker på at alle priser er inkl forsikring på lejebilen.
Læs mere om billig billeje på Cypern