Som rejsemål nyder Malaga godt af sin beliggenhed på Costa del Sol i Andalusien i det sydlige Spanien. Området er kendt for lange strande, lækre tapas, historiske monumenter og ikke mindst flotte naturreservater inde i baglandet. Den bedste måde at udforske det alt sammen på er ved at leje en bil i Málaga.
Her giver jeg dig nogle tips til en oplevelsesrig ferie, hvor du får mest muligt ud af din billeje i Malaga.
Stort udvalg af biludlejningsfirmaer i Málaga – lej i lufthavnen eller inde i byen
Der er et godt udvalg af biludlejningsfirmaer i Málaga med både internationale selskaber og mindre, lokale firmaer. Skal du ikke bo i selve Málaga, er det mest praktiske nok at bestille din lejebil med afhentning ude i lufthavnen. Uanset hvor du afhenter din bil, er billig billeje i Málaga din bedste mulighed for at opleve alt det, som Andalusien byder på.
Enestående klippelandskaber nær Malaga
Med en lejebil kan du fra Malaga sagtens bruge det meste af ferien på at udforske kystens perlerække af skønne strande og hyggelige, tidligere fiskerbyer. Men det er også værd at rette blikket mod det andalusiske bagland. Ikke mindst de talrige naturparker og reservater.
Et af de mest populære steder at besøge på en udflugt fra Málaga i lejebil er El Torcal de Antequera, som ligger omkring en times kørsel mod nord. Dette er et stort kalkstensplateau med imponerende klippeformationer og fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab.
Klipperne, som består af kalksten, er i virkeligheden gammel havbund. Omtrent samtidig med at de sidste dinosaurer uddøde, blev de på grund af voldsomme bevægelser i Jordens overflade blev presset op af havet og helt op i 1300 meters højde. Den lave bjergkæde af flade kalkstensbjerge som herved blev skabt, blev i løbet af de næste 100 millioner år slidt af vind og vejr. Det resulterede i de sære formationer du kan se i dag.
Parkér din bil ved parkens besøgscenter v for at vandre på de mange markerede stier og udforske de talrige huler og grotter i området.
Når I har udforsket parken, er det oplagt for eksempel at køre videre til den nærliggende by Antequera. Her er der udover mange spændende historiske seværdigheder god mulighed for at få et velfortjent måltid eller en forfriskning.
Læs mere om El Torcal naturparken på den officielle hjemmeside her
Sus i maven på Kongernes Sti
Søger du store naturoplevelser i ferien? Så lej en bil i Malaga og kør de omkring 60 kilometer mod nordvest til El Caminito del Rey (Kongens lille sti). Den blev for få år siden genåbnet efter en omfattende renovering. Derfor kan du i dag igen gå en tur på den gangbro, som klynger sig til klippevæggene højt over kløften Garganta del Chorro.
Fordelen ved billeje er, at du kan nyde den spektakulære vandretur i dit eget tempo. Når du har din egen lejebil til rådighed, skal du ikke bekymre dig om køreplaner. Du er også helt fri for at være bundet af tempoet på en guidet udflugt.
Besøg Spaniens største seværdighed
Vil du kombinere det afslappende strandliv med enestående kulturoplevelser? Det er der masser af muligheder for på en ferie med billeje i Andalusien.
Chancen for at opleve Alhambra er i sig selv grund nok til at bestille billeje i Malaga. Dette enestående citadel og paladsby ligger på en klippe i byen Granada omkring 130 kilometers kørsel fra Malaga. Det er et af de mest kendte spor efter maurernes herredømme på Den Iberiske Halvø.
Paladsbyen, som blev bygget i 1200- og 1300-tallet, er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. For enhver med interesse i historie er det et fantastisk sted. Alhambra er da også Spaniens mest besøgte turistattraktion, så du bør booke billet i forvejen. Der er ofte udsolgt i højsæsonen.
Når du kommer hertil med en lejebil fra Málaga, kan du eventuelt efter besøget i Alhambra tage dig god tid til at udforske resten af den smukke by Granada. Til rigtigt at nyde dens charmerende gader og tapasbarer. Det kan være en god idé at tilbringe en nat i Granada. Så du har tid til at opleve byen og dens seværdigheder, inden du vender tilbage til Malaga.
Find den billigste billeje i Málaga her
Vil du have mest mulig ud af ferien i Sydspanien, er det en god ide at bestille billeje i Málaga hjemmefra. Så er du sikker på at få den type lejebil I ønsker. Du har også den største chance for at finde en billig lejebil til ferien.
I søgemaskinen her på Billeje.info finder du nemt og hurtigt priser på billeje fra både store og små biludlejere i Málaga. Indtast blot hvor og hvornår I vil afhente lejebilen, så finder søgemaskinen hurtigt de bedste tilbud på billeje.